Høgeugler

Vinteren 2016/2017 bød på et mindre influx af Høgeugler, jævnt spredt over hele landet. Jeg forsøgte en enkelt gang at connecte med en fugl i Gribskov en dag jeg alligevel var på de kanter, og så forsøgte jeg mig et par gange med en meget stationær og meget velbesøgt fugl ved Haslev. Disse forsøg var desværre forgæves; til gengæld havde jeg held med en lidt drilsk fugl ved Rørby, ved Kalundborg, og en anden meget stationær fugl i Kongelunden.

Høgeugle, Rørby, 2017-02-04.

Gæs fra hjemmefronten

Gæs er nok mine umiddelbare omgivelsers stærkeste kort om vinteren; dem skal jeg sjældent køre langt efter. Hermed en lille sjat billeder at kigge på...

En flok blandede Sædgæs holdt til tæt på omkring månedsskiftet januar-februar. Det gav fin mulighed for at kigge på tajgaformen fabalis og tundraformen serrirostris. De typiske eksemplarer er ret nemme at kende, men der er som altid individer der driller, hvilket begynder at være lidt frustrerende, da de to underarter måske snart splittes. Umiddelbart viser tajgaformen størst variation, så det mest rigtige er måske at kun melde rene former af tundraformen? Fremtiden må vise vejen. En lille hyggelig bifangst blev en halsmærket Tajgasædgås, der kunne aflæses. Tilbagemeldingen lød på en fugl ringmærket i Lille Vildmose 2015-11-23. Her kun godt et år efter var der flere spændende aflæsninger. Udover en god håndfuld fra Lille Vilmose var fuglen i marts 2017 2 gange aflæst i Uppland, og i oktober 2017 2 gange aflæst i Västergötland. De 3 aflæsningssteder Uppland-Västergötland-Himmerland lå på en lige linje, og kunne antyde at fuglen er trukket mod SV fra Finland. Afstikkeren til Sjælland ligger tydeligt ikke helt på ruten...

Blisgæs letter fra Rørmosen ved Gørlev, 2017-01-02.

Ænder ved midvinter

Som forklaret i sidste indlæg rykkede jeg nytårsdag til Skåne for at se Rødhalset ryle. Der blev også tid til at gense Sortbrun and, der for tredje vinter lå uden for Torekov. Anden havde været væk den første tid på dagen, så det var positivt i det hele taget at gense den. Den var noget mere passiv end ved mit første besøg hos fuglen i 2015. Der var god bemanding hos fuglen, der tiltrak en masse årsartjægere. I mangel af interessante billeder af Sortbrun and smider jeg lige lidt andre vinterbilleder af diverse ænder.

Sådan ses den Sortbrune and oftest - i en lille flok gråænder. Påarps Mal, 2017-01-01.

Vadefugle ved midvinter

Der er masser af vadefugle i Danmark om vinteren, men de store mængder ses ved den jyske vestkyst, og går således ubemærket hen for mig. Mindre antal kan ses ved sjællandske vådområder også, og der er egentlig ingen undskyldning for ikke i vintrenes løb at få kigget ordentligt på dem nu og da. Vinteren 2016/2017 kom der drypvist flere rigtigt gode oplevelser; vigtigst var at Reersø takket være en massiv tangvold fra en julestorm tiltrak en mindre flok Sortgrå ryler og Stenvendere; desuden gav et twitch til Skåne efter Rødhalset ryle og lidt rundture i lokalområdet et bredt artsudsnit.

Tyngdepunktet for Sortgrå ryle i Vestsjælland er utvivlsomt øerne Sprogø og Musholm i Storebælt, der begge årligt huser over 50 fugle, med max 84 talt på Sprogø i 2010. Der foregår et fourageringstræk til egnede lokaliteter i nærområdet, hvor især Halsskov Odde kan huse pæne antal også, med max 30 talt i 2017. Øerne huser også ca. halvt så store flokke af Stenvendere.

En Rødhalset ryle i Skåne blev opsøgt nytårsdag 2017. Den havde været i området omkring Skälderviken siden november 2016, oprindeligt bestemt til en Dværgryle. Fuglen blev langsomt svagere, og stod til sidst med isklumper i undergumpen inden den forsvandt, formentligt som død. Det var en god mulighed for at blive fortrolig med en art man ellers skal til Fjernøsten for at se.

Det svage lys ved midvinter er egentligt utroligt smukt og stemningsfuldt, men desværre også kort og flygtigt. En opgradering til full-frame har gjort det mærkbart bedre at fotografere i svagt lys.

Et besøg ved Halsskov Odde 2016-12-23 gav enestående nærobser af en flok Sortgrå ryler.

Nøddekrige i Gørlev

I en måneds tid omkring november-december 2016 holdt en Nøddekrige til i en have og omgivende lunde i Gørlev, Vestsjælland. Fuglen var absurd tillidsfuld, og haveejerne var utroligt gæstfri overfor både folk og fæ. Nøddekrigen blev derfor beværtet med et uudtømmeligt forråd af hasselnødder, og besøgende fik tilbudt kaffe, småkager og snaps! Der var derfor lagt i ovnen til intimt samvær med en fugl, man ikke så ofte kommer tæt på.

Trods den tætte kontakt blev fuglen aldrig rigtigt racebestemt ordentligt, men HHN har i Pandion argumenteret for Tyndnæbbet, og han er ikke blevet modsagt endnu, så det er sikkert rigtigt. Mange savnede nok, at fuglen for alvor så tyndbæbbet ud, og at den havde lidt mere hvidt på halen. Mine billeder bidrager desværre nok ikke til en afklaring, men måske formidler de stemningen i den ellers mørke tid op mod jul. Jeg besøgte stedet 3 gange, og forsøgte at få lidt flugtbilleder, hvilket egentlig ikke var så let; der stod hele tiden en anden fotograf i sigtelinjen...

Gørlev, 2016-11-21.

Sibirisk jernspurv i Hirtshals

Efteråret 2016 vil blive husket for en invasion af Sibirisk jernspurv, der næppe kommer til at gentage sig. Jeg connectede første gang med en fugl ved Brantevik i Skåne, og var således på den sikre side, men jeg ville selvfølgelig gerne se en i Danmark også. Det blev en svær start for mig; jeg dippede claims på Stubben, Utterslev Mose, Skallingen, Stevns, og minsandten en forgæves formiddagstur til Hirtshals. De danske fugle viste sig at være meget svære at twitche, men årets sidste skulle vise sig meget langtidsholdbar...

Brian Ravnborg fandt 2016-11-09 en Sibirisk jernspurv på en ruderatlokalitet i den østlige del af Hirtshals, mellem stranden og Nordsøcenteret. En kort beretning kan læses her. Fuglen skulle vise sig at blive et kæmpe tilløbsstykke. Da den for alvor viste sig at være langtidsstationær kom der twitchere fra hele Europa. Fuglen var på lokaliteten frem til 2017-02-06, da den forsvandt i forbindelse med kratrydning på lokaliteten.

På mit andet besøg på denne stemningsfulde lokalitet var der bid. Jeg ankom 0810, og var i selskab med Ole Nørgaard og en bilfuld ungarer. Efter ca. et kvarters venten kunne jeg fra toppen af jordbunken høre et Jernspurvekald. Fuglen kom flyvende fra øst, over vore hoveder, og landede for foden af højen. Kort sad den i en urt, og kunne ses tydeligt. Den søgte hurtigt ned på jorden, og her sad den i nogle minutter og spiste frø. Den var meget usky, trods den korte afstand, men dog halvt gemt i vegetationen. Den fortsatte herefter en tur rundt i et par Havtorn, hvor den sad utroligt smukt eksponeret, og flere gange kaldte! Efter ca et kvarters drømmeobs søgte den over mod bunkeren, og jeg forlod lokaliteten 0930.

Fødesøgning lige for næsen af observatørerne 0844.

Tundraspurv ved Staffanstorp

Efter et par fine korte ture på Røsnæs fredag og lørdag 2016-11-12 var jeg klar til almindeligt gnavpot-humør over ikke endnu at have connectet med et dansk Sibjern. Lørdag kunne ikke rigtigt bruges, da jeg skulle være chauffør for min datter; først til og fra arbejde, og derefter en eftermiddagstur til Roskilde. Ved middagstid stod det klart, at en American Tree Sparrow var dumpet ned lidt udenfor Staffanstorp, ved Malmø i Skåne. Det var ligeså vanvittigt som Sinkiangløvsangeren, så var et Sibjern det vigtigste lige nu? Jeg gjorde grejet klar til en smuttur over broen, og Freja var frisk på en smuttur efter ærindet i Roskilde...klokken 1400...desværre var blev hendes ærinde forsinket, og klokken 1430 syntes jeg det var for risikabelt at drøne mod Skåne. Æv! Hun ville imidlertid gerne med, hvis jeg kørte dagen efter, så efter endnu et ærinde søndag formiddag 2016-11-13, og pp-meldinger fra Skåne, drønede vi afsted. Vi ankom lidt over middag, og kastede os ind i karavanen af tililende og hjemrejsende fra årets vildeste hit i Sverige. Efter 20 minutters gang var vi på det massivt overvågede gerningssted, og kunne gennem strå og stilke se en fin Aston Villa-farvet fugl, der fødesøgte på toppen af en lille jordvold. Efter lidt tid fløj fuglen lidt mod syd og rastede kort i en busk, men fortsatte derefter mod nogle damme, hvor vi ikke genfandt den - den blev dog genfundet senere. Da Freja gerne ville en kort tur i Fields lod vi hit være hit, og vendte hjem. Selv fra Vestsjælland er Skåne dejligt tæt på!

Ved godt fuglen er svær at få øje på, men den er der :-)

Storpiber på Røsnæs

Fredag 2016-11-11 og lørdag 2016-11-12 besøgtes Røsnæs á 2 korte besøg. Først et fyraftensvisit fredag, og derefter en morgenobs lørdag. Lørdagen var særligt pinefuld thi en stationær Sibirisk jernspurv var blevet fundet i Hirtshals 2016-11-09. Det var en torsdag, og derfor helt umulig for mig, men jeg glædede mig da lidt over, at min gamle ven HHN fik set den. Jeg havde også inden nået at snakke med PEC, der indtil da ikke havde set et eneste sibjern, men han meldte den pp tidligt lørdag morgen, da jeg nåede ud på Røsnæs. Lørdag var det ikke muligt for mig at twitche, for jeg skulle køre min datter frem og tilbage på arbejde.

Nå, jeg håbede selvfølgelig, at jeg selv kunne lave et sibjern fredag eller lørdag, men det blev ved håbet...Det var dog en fin artsdiversitet, der kom i bogen på de to dage. Fredag bød på Stor tornskade, og lørdag producerede Skovsneppe, Lapværling og Storpiber på overdrevet øst for p-pladsen! Jeg forlod lokaliteten ved 11-tiden ganske tilfreds, men blev vækket af en melding på American tree-sparrow uden for Malmø i Skåne...

Stor tornskade, Røsnæs, 2016-11-11.

Hærfugl i Dalby og Reersø

Titlen kunne antyde 2 fugle, men der er tale om en og samme fugl, der skiftede lokaliteter; fra et sommerhusområde i Dalby til havneterrænnet i Reersø. Den blev fundet af BWi, der ville nyde solnedgangen 2016-10-28 ved Dalby Strand. På vej derud fløj en Hærfugl op foran bilen, men landede tæt på, og var resten af dagen let at holde snor i. Jeg ankom, efter et kort på besøg på Røsnæs efter arbejde, ved 1615-tiden, og oplevede hvor relativt usky den var. Den kunne ses i Dalby i en uges tid, men sank så i jorden indtil den blev genopdaget i Reersø medio november. Her blev den indtil de første martsdage 2017.

Jeg twitchede fuglen i Dalby på førstedagen, og det var første gang jeg så en Hærfugl i Danmark siden min første fugl i 1987. Selvom en Hærfugl er en fin fugl var jeg dog ikke særligt desperat omkring den i Reersø, og faktisk opsøgte jeg den ikke selv aktivt. Et par gange under måge- og pibertjek løb jeg dog ind i den. Mere bemærkelsesværdigt var det måske, at den blev startskuddet på en række gode lokale fund i Reersø og det nærmeste Vestsjælland. 2 Nøddekriger, 1 Høgeugle, 1 Storpiber, 1 Bjergpiber, en flok Lapværlinger og 1 nordlig Blåhals fortjener at nævnes.

I det sidste eftermiddagslys ved Dalby Strand, 2016-10-28.

Isabellastenpikker ved Gilleleje Havn

Hermed afslutningen på den lille tetralogi om 4 superhits på 5 dage i efterårsferien 2016. Som nævnt i sidste indlæg var starten på efterårsferien hektisk, med ryk på Hvidkindet værling (lørdag), Sibirisk jernspurv (søndag, dyp), og Sibirisk jernspurv + Mongolsk piber (tirsdag). Alt i alt var det overvældende, så da jeg rullede ind i indkørslen tirsdag eftermiddag var det med ønsket om nogle rolige dage forude, så almindelige sysler og efterslæb kunne blive ordnet.

Jeg var dog nærmest kun kommet ind af døren, før det kom frem, at cremen af Gillelejes birdere fedtede rundt med en mærkelig stenpikker. Takket være hurtig reaktion af finderen Tommy Jensen blev der taget fine billeder af fuglen, af Christian Leth, inden mørket sænkede sig, så fuglen endegyldigt kunne bestemmes til Isabellastenpikker. Læs den levende finderberetning her.

Der var ikke så meget at betænke sig på; Gilleleje var trods alt så tæt på, at stressfaktoren ved at skulle helt til Jylland var væk. Der skulle times ankomst ved det første lys, og jeg fik lokket min gamle ven Peter (PJP) med på twitch, så ham samlede jeg op i Hillerød. Han var ikke så helt morgenfrisk mere, så vi ankom mageligt næsten 1 time efter den første pp-melding. Fuglen sås meget fint under hele perioden, så trods det fesne lys var det en dejlig oplevelse. Den var relativt usky, og fouragerede fint samt foretog små flyveture langs stranden. Trods den umiddelbare lighed med Stenpikker kunne dens karakteristika let erkendes: meget lyst sandfarvet og ensartet tegnet fugl. Kun tøjlen og alulaen stak af med sorte tegninger. De lange ben gav en mere højbenet profil.

Dagen efter, 2016-10-20 i Utterslev Mose, og igen 2016-10-23 (Skallingen), var jeg igen på togt efter en dansk Sibirisk jernspurv, men dyppede begge gange. Obsen fra Brantevik var så god og intens at den uden problemer kunne opveje dyppene, men alt i alt blev det en meget stressende uge, i en af de mest legendarisk uge 42'er...EVER!

Der var kontakt til fuglen ved ankomst 0830.

Mongolsk piber ved Råå, Skåne

Som nævnt under sidste indlæg, skulle en Mongolsk piber ved Råå, syd for Helsingborg, prøves af ved et eventuelt succesfuldt twitch af Sibirisk jernspurv ved Brantevik, 2016-10-18. Mongolpiber er en fed og spændende art, og den har gnavet særligt vedholdende i mig efter et forfærdeligt dyp på arten i 1998 ved Værnengene, hvor jeg var den første til IKKE at se den, efter at MBH og SBP så den i hovedet på mig.

Tilbage i nutiden skulle den svenske fugl vise sig meget nem at have med at gøre, omend jeg sammen med Ronny Svensson (der havde snor i fuglen da jeg kom) ikke ville presse den alt for meget. Vi fulgte den i noget tid hvor den krøb gennem det korte græs ved det fine lille strandoverdrev Örby Ängar syd for Råå ved Helsingborg. En enkelt gang løb den ud helt åbent på en sti, men den ville ikke stå stille særligt længe ad gangen. Et par gange skræmtes den op af hundeluftere, hvilket gav mulighed for lidt flugtfotos.

På jizzet bemærkes at den er relativt korthalet og kortbenet - i forhold til storpiber - og at den i øvrigt fremtrådte af moderat størrelse. Af dragtkarakterer kan nævnes relativt kort og lige næb (kraftigere og mere buet hos storpiber), jævnt stribet isse (issesiderne er mørkest hos storpiber, hvilket forstærker øjenbrynstriben), kraftigt stribet ryg (svagere stribning hos storpiber), og varm buff underside.

Jeg kørte glad hjem efter at have connectet med 2 mega'er, men tænkte, at nu kunne det være rart med lidt ro...Det skulle vise ikke at blive tilfældet, for jeg var kun knapt kommet hjem, før TJ i Gilleleje lavede stort i form af en Isabellastenpikker...

Der connectes med mongolpiberen 1343

Sibirisk jernspurv ved Brantevik, Skåne

Som det kan læses her antydede jeg i slutningen af sidste indlæg, at jeg kunne fortsætte et vildt twitch 2016-10-15 efter Hvidkindet værling på Fanø, med et vildt twitch til Stubben i København efter Sibirisk Jernspurv. Jeg skal ærligt sige, at det var utroligt fristende, men ved tiden omkring meldingen var trætheden ved at sætte ind, og jeg fandt det for risikabelt med 2 x 100 km ekstra kørsel. Det kunne være flot at man faldt i søvn bag rattet efter at have twitchet 2 superhits...I stedet ræsonerede jeg - forkert, skulle det vise sig - at den nok var pp næste morgen, da snart sagt alle andre af efterårets tsunami-agtigt mange sibjern indtil da havde været stationære. En talstærk eftersøgning næste morgen viste imidlertid, at fuglen var pist væk, og følelsen af at have smidt en vinderkupon i skraldespanden meldte sig...

Et sibjern ved Brantevik havde været stationær igennem nogle dage, siden 2016-10-12, og den fugl blev nu ekstra-meget attråværdig. Resten af 2016-10-16, samt 2016-10-17, var optaget, så det var med bange anelser at tiden gik og jeg blæste mod Brantevik, meget tidligt om morgenen 2016-10-18. Ved succes med sibjernet ville jeg også forsøge mig med en Mongolsk piber ved Helsingborg, men den tid den glæde...Vejret på dagen var regntungt og mørkt, klassisk for efteråret når det synker ned i mørket medio oktober. Ved ankomst på den smukke kystlokalitet Grönet ved Brantevik var fuglen netop blevet set ca. et kvarter inden forsvindende ind i et krat, så det var bare at stille sig op og vente. Mine medobservatører forlod hurtigt lokaliteten og jeg var overladt til mig selv. Jeg snusede lidt forsigtigt rundt på den stemningsfulde enebærklædte slette, men fuglen var sunket i jorden. Et par nye twitchere ankom og bidrog med det opsøgende arbejde, blandt andet den altid flinke Christer Larsson, der trampede uforvarende gennem det krat hvor fuglen sidst var set. Efter en pinefuld venten fandt jeg omsider twitchets genstand i det tætte krat tæt på muren til det allerede nu sagnomspundne gule sommerhus klokken 1100, og vi forløstes i en fælles glædesjammer over at have set en af VP's vildeste rariteter. Vi holdt behørig afstand, så billederne er ikke lige så imponerende som så mange andre på AP fra perioden, men vi så den megafint da den langsomt krøb over græsset, rodede i bladene og sluttede af med at sætte sig på stengærdet, inden den igen hoppede ned og rodede rundt i bladene. Den smøg sig ind i krattet igen og sank i jorden. Den markante hovedtegning gjorde fuglen let at finde når først man var kalibreret, men den var faktisk forbavsende godt camoufleret i efterårsløvet på græsset. Klokken 1200 var nyankomne twitchere sat ind i sagerne, og jeg kørte mod Helsingborg for at prøve kræfter med Mongolpiberen...

Sibirisk jernspurv i sit favoritkrat. Grönet, 2016-10-18, 1119.

Hvidkindet værling på Hønen, Fanø

2016-10-13 fandt Kim Fischer en Hvidkindet værling på Hønen, Fanøs sydspids - læs om fundet her! Det var et megasejt fund af en flyvende fugl i stærk blæst - tillykke med det. Hvidkindet værling var indtil da en af de arter danske twitchere havde våde drømme om, da arten på finurlig vis indtil da havde formået at undvige toptwitcherne. En lille gruppe nåede over på førstedagen - en torsdag - og en god håndfuld mere næste dag. Her var fuglen væk i en lang periode, men blev endelig genfundet om eftermiddagen.

Jeg selv gik på efterårsferie om fredagen, og da programmet for lørdag heldigvist var tomt tillod jeg mig et risikabelt twitch med færgesejlads. Som altid rykkede jeg om natten og var klar til den første færge mod Fanø. Jeg kunne ikke umiddelbart identificere nogle twitchere på færgen, og jeg var eneste person på den sydligste p-plads på Fanø. I det gryende lys og den hårde vind stred jeg mig ud mod Hønen, hvor jeg hurtigt lokaliserede en stor flok rørspurve, som jeg kiggede lidt på. Efter en halv time ankom en større gruppe twitchere samlet, og indsatsen kunne hurtigt koordineres. Efter lidt tramp på Hønen krydsede vi loen og gik gennem Keldsand - stadig uden bid. Vi fordelte os herefter lidt ud over hele terrænet, og HHN + TBR gentog gennemgangen af Keldsand. Kl. 0930 viftede de med armene, og efter en spurt over loen og et par nervøse udbrud lykkedes det den samlede flok at connecte med den utroligt smukke fugl. Det var en han i sommerdragt, og svært at forestille sig at det skulle være en 1k fugl, men helt udelukkes kan det nok ikke. Vi nød fuglen i ca. 10 minutter indtil den forsvandt ind i terrænet. Da nye twitchere begyndte at ankomme ville vi ikke presse fuglen yderligere, men det skulle vise sig svært for de nyankomne at  få den set godt...desværre...Kl. 1130 var jeg klar til at rykke hjem, så dagen ikke endte alt for sent - inden da havde vi forsøgt at brygge videre på en putativ Sibirisk rørspurv uden rigtigt at komme nogen vegne...men ikke engang det var vildt nok for den dag: Efter 30 minutters venten i kø til færgen mod Esbjerg og kørsel tværs over Jylland modtog jeg kl. 1400 en birdcall om rastende Sibirisk jernspurv ved Stubben i København - fortsættelse følger...

Hvidkindet værling, Keldsand ved Fanø, 2016-10-15 0946.

Sommerhits

Sommeren 2016 blev en blandet fornøjelse. Min fars død kom naturligt nok til at præge stemningen. Vi blev desværre nødt til at aflyse en imødeset ferie til Østrig, men fik en kort og fin ferie i Gøteborg i stedet, der blandt andet bød på den monstrøse udsigt over Vänern fra Kinnekulle - se den her!

Den aflyste ferie gjorde det imidlertid muligt at twitche sommerens bedste fund, nemlig en Jomfrutrane ved Bøtø, 2016-07-27, fundet af KMO. Læs om det her. Det blev en hektisk men stemningsfuld tur eftermiddagen efter begravelsen, med trykkende vejrlig, der forløstes i et heftigt regnvejr kort efter at tranen blev bogført. Jomfrutranen var i selskab med 2 Traner, og efter at have fløjet lidt rundt om formiddagen var den nu relativt passiv.

Ca. 2 uger senere blev en Stribet ryle fundet på Ølsemagle Revle, 2016-08-14, af Eigil Larsen. Da jeg dagen efter skulle til København brugte jeg formiddagen på Revlen, og så fuglen fint omend på noget afstand. Trods mange besøgende har ingen vovet at aldersbestemme fuglen. Mine billeder tillader nok heller ikke at få klarhed over sagen.

Jomfrutranen var i selskab med 2 Traner. Bøtø Nor, 2016-07-27.

Intense oplevelser i juni

Efter at have connectet med Sinkianløvsangeren faldt der en sær ro over mig, og jeg lænede mig tilbage og nød resten af måden i fulde drag. Fuglene måtte vige til fordel for især sommerfugle og orkidér. Især én tur blev helt speciel: "Munken" gav en audiens i Nordjylland på en række hemmelige lokaliteter, og jeg har lovet at klappe i...:-)

Sinkiangløvsanger på Christiansø

The twitch to end all twitches? The greatest hits of twitches? Umiddelbart står superlativerne i kø ved denne oplevelse. Men hvorfor er det lige, at dette twitch hæver sig over sumpen af de normalt ca. 10 twitch om året som jeg under mig selv?

Jo, dels var twitchets genstand, Sinkiangløvsanger, oppe i allerøverste liga af sjældenheder set i et europæisk perspektiv. Fundet på Christiansø var første gang arten overhovedet var truffet i Vestpalæarktis.

Og dels er en dagstur til Christiansø en mental udfordring. Færgen sejler fra Gudhjem kl. 10 om formiddagen, og retur kl. 14 eller 16. Skal man hjem samme dag til "Fastlandsdanmark" skal man hjem allerede kl. 14, og det giver altså kun 3 timer på øen. Skal man med dags varsel "på skæret" har man som regel 2 muligheder; enten en morgenflyver fra København eller natfærgen fra Køge. Desværre kan man ikke nå frem med hurtigbåden fra Ystad om formiddagen tids nok til at nå Christiansøfærgen. Med mindre flere dage kan afses, skal man derfor gøre op med sig selv, om man vil afsætte en hel dag for 3 timer på Chrø. Det skal dog nævnes, at det ikke er dyrt at tage sig til Christiansø. Som gående passager koster færgebilleten til Rønne 232,- t/r, og den er samtidig dagsbillet til bussen fra Rønne til Gudhjem t/r. Færgen til Chrø koster 200,-. 432,- t/r fra Køge til Chrø er sgu uforskammet billigt! Desværre tager den tur 22 timer...

For mig stod det hurtigt klart, at dette var en tur jeg meget gerne ville prøve. Logistikken gav imidlertid ingen nåde; fuglen blev fundet mandag 2016-05-30, og umiddelbart ville den førstkommende weekend være eneste mulighed. Jeg anså dog dette for umuligt, da jeg kun sjældent egoistbirder en hel dag i en weekend. Jeg undertrykkede trangen, og prøvede at distrahere mig selv med nogle lokale ikke-sjældenheder. Jeg skal dog blankt erkende, at jeg var helt slået omkuld af fundet. Den var så absurd sjælden, og jeg fik et kronisk fraværende og længseldfuldt blik i øjnene i dagene der fulgte.

Imidlertid indtrådte en åbning onsdag 2016-06-01. Mine kollegaer blev trætte af min døsige tilstand og spurgte hvorfor jeg ikke bare tog en feriedag og fik det overstået? Joh, måske, kunne det lade sig gøre? Efter en gennemgang af vagtplan og opgaver fik vi det ordnet, så jeg fik en feriedag dagen efter, torsdag 2016-06-02. Jeg skulle lige igennem en klassefest om aftenen med min søn (hvor jeg nåede at reservere en billet til Chrø-færgen), og efter et hurtigt bad var jeg klar til at køre mod Køge klokken 2300...Selv om det er muligt at sove på færgen faldt det mig svært. Der var god tid til at tænke over hvor vanvittigt projektet egentlig var...Nå, efter en morgenbolle, nogle kopper kaffe, en positivmelding fra SeK, og en snak med twitcherkollegaerne var vi klar til at indtage bussen mod Gudhjem, hvor der var god tid til at nyde havnemiljøet. ENDELIG blev klokken 10, og vi stilede mod De forjættede Skær, der lå indhyldet i dis. Lomvierne især, men også alke og tejster, sås fint fra færgen, men jeg havde ikke rigtigt gejst til at fotografere dem. På Christiansø blev vi taget pænt imod af SeK og LAC og vi stillede forventningsfulde op, men den lod vente på sig en times tid, bla pga af en mands uopsættelige trang til at køre med en buskrydder lige ved siden af os. Men endelig sang den klart lige foran os, og den kom fint frem på de solbeskinnede heller, der brød den tætte bevoksning. Den sås også fint fouragere på larver i lave træer. Jeg bemærkede den meget korte håndsvingfjersprojektion, lyse ben, og citrongul øjenbrynstribe. Sangen lød lidt som gærdesanger, men trægt og uden efterklang - lidt som en motor der ikke vil starte. Jeg brugte en lille times tid på den, og gik derefter op i Kongens Have og twitchede Lundsanger og Buskrørsanger. Jeg sludrede lidt med mine medsammensvorne, sugede lidt Ertholmestemning til mig, og listede stille mod havnen, klar til at rykke hjem klokken 14.

På færgen havde jeg energi til at fotografere de talrige alkefugle og få en snak med de forskellige twitchere, bla Pierre-André Crochet (Frankrig), Bo Thoor og Bosse Carlsson (Sverige), AMBB, HAG, HÆG, CBN, EEE mfl. Jeg delte en taxa, en øl, og godt selskab med CBN, HÆG og HAG fra Gudhjem til København, og var hjemme 2130, meget træt...

Hesselø

2016  blev året, hvor Hesselø igen blev inddraget i dansk ornitologi. Lidt baggrund om denne konstatering kan læses her. SHN fra Halsnæs har som hoveddrivkraft fået arrangeret 2 ture, i maj og i september, og en beretning fra turen i maj kan læses her.

Jeg skal derfor spare læseren for unødige gentagelser, og nøjes med at sige, at begge ture var fantastiske for mig at deltage på. Turen i maj var klart den mest udbytterige. Tåge og dis lå tungt over øen dagen igennem, og det havde trykket et læs gode fugle ned på øen. Turen i september havde vi meget høje forventninger til, men de gjordes slemt til skamme. Øen var pænt tom for fugle, og en trækkende lapværling blev dagens bedste fugl. Hundredevis af tejster fra foråret var væk, men til gengæld lå der et par suler ud for øen på efterårsturen.

Den fremtidige udvikling omkring besøg på Hesselø bliver meget spændende at følge...

Et smukt og nervepirrende syn, da øen endelig dukkede frem i disen.

RS fandt hurtigt en syngende lundsanger centralt på øen. Jeg blev hængende og forsøgte at få lidt billeder af den. En Lille fluesnapper og en Flodsanger fandtes indenfor meget kort afstand kort efter.