lørdag den 26. marts 2022

Rubinnattergal i Vargön, Västergötland

 Nordens nok største begivenhed på fuglefronten i 2021 blev nok fundet af en Rubinnattergal i et villakvarter i sovebyen Vargön. Fuglen blev fundet 15/11-2021, og da der hurtigt blev etableret fodring med melorm på et strategisk godt sted med offentlig adgang, var fuglen nærmest stensikker dagligt fra da af. Byen ligger lige syd for Vänern, og alt i alt meget centralt for de fleste nordboer. Derfor fik fuglen besøg af masser af danskere og nordmænd, og jeg mente også at den akkurat var inden for min aktionsradius. 

28/11-2021 blev dagen, hvor det skulle prøves. Pga en del udmattelse kunne jeg først køre 0500 om morgenen, med forventet ankomst ca. 1000. Det var en kold nat, og snevejr på Hallandsåsen gav bange anelser. Heldigvist var der ikke sne for alvor før Göteborg, men det blev også irriterende nok, med begrænset fart de sidste 80 km. Heldigvist stoppede snevejret omkring Lilla Edet, og det klarede op til den smukkeste blå himmel. Ved ankomsten i Vargön var der kontakt med fuglen øjeblikkeligt, så jeg fik 1,5 time i selskab med i hvert fald 2 nordmænd, og mindst SBr, WBr, JVS, JWB fra Danmark. Fuglen var skjult i halvdelen af tiden, men når den var fremme var den aldeles usky, og tog for sig af de udlagte melorm. At få set fuglen på en baggrund af hvidt pulversne var en fantastisk bonus. I skrivende stund er fuglen stadig på plads...En vanvittig forekomst.

1029

1106






1119


1120




1122



1124




En alternativ farvebehandling, hvor "hvidt" er sat ift sneen. En ikke helt troværdig gengivelse, hvor de øvrige, lidt mere koldt farvede er mere virkelighedstro.






lørdag den 19. marts 2022

Lidt havnefugle, og måske en NFL?

 Vinteren 2021-2022 så ikke meget aktivitet fra min side, men her er lidt billeder fra diverse havne. En potentiel NFL nåede jeg også at få i bogen, nemlig Dværgsnegås. En fugl dukkede op i Norge 12/10 i Nord-Trøndelag, og den kunne ses frem til midten af november, hvor den begyndte at bevæge sig sydpå. I hurtig rækkefølge sås den først i Sør-Trøndelag, og derefter i Vest-Agder, allersydligst i Norge. 17/11-2021 blev den så opdaget i Vejlerne af JPK, og her blev den frem til 1/12-2021. Jeg så fuglen komme til overnatning 27/11-2021, og jeg var i selskab med RoC, EC, JoK, BHJ, HHø, JFA, + 3. I få, dyre minutter så vi gåsen flyve i mylderet af en milliard Bramgæs og Kortnæbbede gæs, inden den stillede sig langt inde på Bygholmengen. Det var et velkendt mønster; fuglen var generelt svær om eftermiddagen, hvor den oftest kom i det sidste lys, men noget nemmere om morgenen, hvor den som regel lå i søen ud for tårnet, på noget tættere hold.


Dværgsnegås i det sidste lys på Bygholmengen, 20211127.

En Ederfugl på Røsnæs, adut i overgangsdragt, 20211029

Ederfugl i Reersø Havn, 2cy han, 20220222.


Fløjlsand ad han, Reersø, 20220222.




Jeg er blevet lidt grundigere til at kigge Skarverne igennem, og det er en sjov lille opgave at finde en Storskarv, altså af underarten ssp. carbo. Det lykkes som regel let på Odden Færgehavns moler om vinteren. 20211108.


Her har jeg fundet en i Reersø, 20220222. Bemærk mindvigens form.


Et mislykket twitch efter Hvalrossen Freya gav kun sæl, og nogle havnerider, bla denne 2cy Ride, med begyndende gult næb, Hvide Sande Havn, 20220227.

En Husrødstjert i Odden Færgehavn,

Skærpiber, Røsnæs Havn, 20211103.

Skærpiber, Havnebyen, 20211109.



Skærpiber, med få nye grå fjer i nakken og på ryggen. Reersø, 20220222.


søndag den 6. marts 2022

Dage med Søkonger

 Et blæsevejr i weekenden 6-7/11 fik presset et godt læs Søkonger ned i bunden af Kattegat, og jeg var pp til at tage imod, sådan da i hvert fald. Lørdagen var tabt for mig, eftersom den stod på arbejde. Med rædsel kunne jeg passivt bevidne fund af Polarlomvie ved Helsingør, som jeg først dagen efter ville kunne reagere på. Da fuglen tilsyneladende ikke kunne genfindes besluttede jeg at starte søndagen ved Børstrup Hage. Da Polarlomvien ikke dukkede op om søndagen, og Søkongerne optrådte i mængder ved Gilleleje, så var det nok den bedste beslutning. Selv fik jeg set 17 Søkonger, mens få i øvrigt sås før og efter mit ophold. Desuden kunne endnu et Lunde-claim ikke omsættes i et kryds: en gruppe birdere ved Gilleleje meldte Lunde vest, sammen med 4 Alke, men da vi kort efter fandt flokken kunne det ses, at der var tale om en Havlit hun...:-)

Dagen efter havde jeg tidligt fri, og suste mod Sjællands odde for at tjekke havnene på odden. Færgehavnen havde ikke noget særligt, ud over de nordatlantiske Storskarver i mængder og en Husrødstjert, og Klint var også tom, men Havnebyen havde lidt guf. Et par Lomvier og Alke rastede inde i havnen, hvilket også en Søkonge gjorde. Desværre fløj den da jeg løftede kameraet, men jeg fik da et par billeder mens den fløj væk.

Ride 1cy, Børstrup Hage, 20211107.


Sule imm, Børstrup Hage, 20211107.

Søkonge, Børstrup Hage, 20211107.





Et episk syn med en flok på 3 Søkonger, Børstrup Hage, 20211107.





Sule imm, Børstrup Hage, 20211107.


Ride ad, Børstrup Hage, 20211107.


Søkonge, Børstrup Hage, 20211107.






Alk 1cy, Havnebyen, 20211108.

Søkonge, Havnebyen, 20211108.


Lomvie, Havnebyen, 20211108.