lørdag den 26. december 2020

Lille Gulben i Klydesøen

 Efter den tilpas gode, uden at være for hektisk, efterårsferie, gik der en uge uden alt for vilde meldinger, hvilket passede mig fint, da det egentlig er frygteligt stressende at være twitcher. Fredag 20201023 fandt SeK imidlertid en Lille gulben i Klydesøen, og det blev startskuddet til en ekstremt stressende og hektisk måned med 2 nye arter for landet, og 2 nær-nye arter for landet.

Lille gulben kunne jeg egentlig bare have sprunget over, for den havde jeg set fint ved Ulvedybet i 2019, men da jeg gerne ville have den på min Sjællandsliste var der en god undskyldning for at bruge en lørdag eftermiddag i Sydtårnet ved Klydesøen. Fuglen var pp hele dagen, og blev der en måned, frem til 20201123. Den kom helt uden problemer i skopet, og blev krydret med en hyggelig snak med finderen ham selv, der underholdt med sin mundtlige finderberetning in situ. Fuglen er fotograferet på en del afstand, men kan nok erkendes som flavipes trods alt.

Lille Gulben, Klydesøen, 20201024.













søndag den 20. december 2020

På Musholm

 Musholm fik jeg besøgt en håndfuld gange, men langt mindre end jeg havde håbet. Et utroligt rigt år på sjældenheder er desværre ikke den bedste medicin for egne projekter :-) Her lidt billeder, der bla afspejler hvor dominerende Tejst, Stenvender, og Skærpiber er.

Tejster ligger talrigt ud for øens vestkyst. Musholm, 20200714.







Hele året raster vadefugle langs de uforstyrrede kyster. Småspover, Musholm, 20200714.



Almindelig Ryle, Musholm, 20200714.

En flok Stenvendere, Musholm, 20201031.


En fornøjelse at stå lige over dem når de fouragerer. Musholm, 20201031.

Fjeldvåge adult hun, Musholm, 20201031.

Bjergvipstjert, Musholm, 20201031.

En lille flok Skærpibere blev betragtet på en tur i september. Musholm, 20200915.







lørdag den 12. december 2020

Plettet Mudderklire ved Lønstrup Strand

 Leif Møller Sørensen fandt torsdag 20201015, samme dag som jeg var på Skallingen, en Plettet Mudderklire på kystsikringen ved Lønstrup i Nordjylland. Da finderen ikke var sikker på bestemmelsen blev den lagt på facebook, hvor MaP hurtigt kom på sporet af en ægte Yank! Næste morgen blev danske twitchere derfor klar over, at en eksklusiv art var på bedding, da andet og sidste fund af arten var tilbage i 2007. En hurtig eftersøgning viste, at fuglen var pp, og så satte en mindre karavane i gang.

Selv nåede jeg Lønstrup samme dag, fredag 20201016 ved 14-tiden, og kunne sammen med 100 andre birdere nyde fuglen, mens den i astadigt tempo afsøgte de store sten for fødeemner. De subtile forskelle arten viser ift Mudderklire kunne fint ses: gule ben, fint tegnet bånding på ryggen, samt et mere korthalet indtryk. Fuglen blev på stedet en dag mere, men var væk om søndagen. Hvornår mon den ankom? Hermed en meget lang og ensformig billedserie...