Viser opslag med etiketten Alle alle Søkonge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Alle alle Søkonge. Vis alle opslag

lørdag den 6. maj 2023

Vinter i herregårdslandskabet

 Når ingen andre projekter pressede sig på kom jeg i vinterens løb lidt rundt på Sjælland. Planen var at støde ind i rovfugle og gæs, og landskabet omkring Åmoserne, Tissø, og tilhørende skove ved godserne, blev gennemtrawlet. Et enkelt twitch efter Høgeugle ved Sparresholm Gods blev det også til, samt et besøg i Knudshoved Havn efter Søkonge, ifm generalforsamling i Club 300.

Det lykkedes ikke at støde ind i Kongeørnen, som overvintrede i Lille Åmose, men ellers var det godt at gense landskabet lidt mere grundigt end jeg havde set det længe. Jeg fandt ikke noget ophidsende, men et par Store tornskader var ok, og lidt overraskende også en overflyvende Vandrefalk på nordsiden af Store Åmose. Gæssene får deres eget opslag, ligesom de Blå kærhøge har fået, men ellers her lidt indtryk fra turene.


Høgeugle 2k, Sparresholm, 28/1-2023.




Søkonge, Knudshoved Havn, 4/3-2023.


Havørn 2k+, Tissø, 16/11-2022.

Havørn adult, Flasken, 31/12-2022. Fuglen er farvemærket (Hvid over Blå, hvilket er fra "Ferskvands-Sverige"), men det var desværre ikke muligt at aflæse den.

Havørn 2 adulte, Tornved Skov, 29/1-2023.

Røde glenter, Store Åmose, 13/3-2023.

En flot tegnet adult Musvåge, Møllervænge, 24/3-2023.


Musvåge 2k, Store Fuglede, 31/3-2023.

Vandrefalk 2k, over Ulkestrup Lyng, 17/3-2023.

Stor tornskade, østsiden af Tissø, 9/2-2023.



Stor tornskade, Store Åmose, 12/3-2023.

Kernebider, Store Fuglede, 18/3-2023.


En stor flok Kronhjorte holder til i Lille åmose. 8/3-2023.


søndag den 6. marts 2022

Dage med Søkonger

 Et blæsevejr i weekenden 6-7/11 fik presset et godt læs Søkonger ned i bunden af Kattegat, og jeg var pp til at tage imod, sådan da i hvert fald. Lørdagen var tabt for mig, eftersom den stod på arbejde. Med rædsel kunne jeg passivt bevidne fund af Polarlomvie ved Helsingør, som jeg først dagen efter ville kunne reagere på. Da fuglen tilsyneladende ikke kunne genfindes besluttede jeg at starte søndagen ved Børstrup Hage. Da Polarlomvien ikke dukkede op om søndagen, og Søkongerne optrådte i mængder ved Gilleleje, så var det nok den bedste beslutning. Selv fik jeg set 17 Søkonger, mens få i øvrigt sås før og efter mit ophold. Desuden kunne endnu et Lunde-claim ikke omsættes i et kryds: en gruppe birdere ved Gilleleje meldte Lunde vest, sammen med 4 Alke, men da vi kort efter fandt flokken kunne det ses, at der var tale om en Havlit hun...:-)

Dagen efter havde jeg tidligt fri, og suste mod Sjællands odde for at tjekke havnene på odden. Færgehavnen havde ikke noget særligt, ud over de nordatlantiske Storskarver i mængder og en Husrødstjert, og Klint var også tom, men Havnebyen havde lidt guf. Et par Lomvier og Alke rastede inde i havnen, hvilket også en Søkonge gjorde. Desværre fløj den da jeg løftede kameraet, men jeg fik da et par billeder mens den fløj væk.

Ride 1cy, Børstrup Hage, 20211107.


Sule imm, Børstrup Hage, 20211107.

Søkonge, Børstrup Hage, 20211107.





Et episk syn med en flok på 3 Søkonger, Børstrup Hage, 20211107.





Sule imm, Børstrup Hage, 20211107.


Ride ad, Børstrup Hage, 20211107.


Søkonge, Børstrup Hage, 20211107.






Alk 1cy, Havnebyen, 20211108.

Søkonge, Havnebyen, 20211108.


Lomvie, Havnebyen, 20211108.


fredag den 12. februar 2016

Sidekicks fra efteråret 2015

Som de foregående indlæg antyder blev det et superefterår for undertegnede, takket være arter som Amerikansk svømmesneppe, Bartramsklire og Himalayasanger. Her lidt billeder fra de øvrige spredte oplevelser efteråret bød på.

Især Jagtfalk ved Sevedø gjorde mig glad, da jeg ikke havde set arten siden 1999 på Grønland. Dog har jeg kun set den 1 gang, da jeg i vinterens løb især har ofret Reersø opmærksomhed. Den er i skrivende stund stadig pp i Sydvestsjælland, og jeg håber at få den besøgt inden den trækker nordpå igen.

Efteråret bød også på en sjælden havobs fra min side, fra Børstrup Hage ved Gilleleje 2015-11-08. Den var for mig bemærkelsesværdig ved at byde på en Storkjove (kun set to gange før i DK), 4 Søkonger (også kun set 2 gange før), samt trækkende Islom og Hvidnæbbet lom (begge arter ganske vist twitchet ihærdigt i 2014, men ellers aldrig set i DK før). Begge fugle kom relativt langt ude, men kunne dog artsbestemmes. Især Hvidnæbbet lom var karakteristisk med sin grove størrelse (kom med 2 smålommer), lysende hvidgule næb og grovplettede ryg. Senere om eftermiddagen blev der meldt om Bartramsklire på Værnengene, og så var tankerne et andet sted.

Som rosinen i pølseenden fandt jeg 2015-11-28 en Storpiber på min egen græsmark i Store Fuglede, og den blev således et af mine sjældne ædelkryds. Jeg havde en ven på besøg, og vi gik en tur ved middagstid. 500 meter nede af marken støder vi en stor småfugl op tæt på os. Den flyver væk i bølgeflugt, er tydeligvist langhalet, og udstøder en række kald der lyder som "trrjyp". Den flyver  ud af synsvidde mod SØ. Jeg prøver senere om eftermiddagen, og i dagene efter, om den skulle være vendt tilbage, men den er væk. Den blev set uden kikkert og kamera, og bestemt på stemme og form.

2015-08-28 dippede jeg Sortvinget braksvale på Ølsemagle Revle, men glædede mig over denne fine Rovterne.