Viser opslag med etiketten Branta ruficollis Rødhalset gås. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Branta ruficollis Rødhalset gås. Vis alle opslag

tirsdag den 11. juni 2024

Mellemflagspætte i Korselitse Mellemskov

 SVi fandt en Mellemflagspætte 6/1-2024, i en have op til Korselitse Mellemskov. Den blev selvfølgelig et tilløbsstykke, da det var første gang siden 1983 at en Mellemflagspætte sås på i Østdanmark. Fuglen blev på stedet frem til 5/4-2024, altså 3 måneder.

Jeg tog det roligt i forhold til at twitche den, men 22/2-2024 valgte jeg at prøve - en tåget torsdag hvor jeg havde tidligt fri. Jeg fandt ikke fuglen lige ved ankomst, men efter en god halv times lusk på skovstien nord for foderpladsen fandt jeg fuglen højt i et gammelt egetræ. Her sås fuglen fouragere i noget tid, inden den umiddelbart efter forsvandt. Kort efter ankom fuglen imidlertid på foderpladsen i haven, hvor den indtog lidt kraftfoder fra fodringen.

Dagen blev dog uventet mere udbytterig, da et tilfældigt stop ved en Blisgåseflok ved Horbelev i det sidste lys gav en Rødhalset gås, Kortnæbbet gås, og hybriden Blisgås x Bramgås.



Mellemflagspætte, Korselitse Mellemskov, 22/2-2024.










Stor Flagspætte, Korselitse Mellemskov, 22/2-2024.

Rødhalset gås, Horbelev, 22/2-2024.


Kortnæbbet gås, Horbelev, 22/2-2024.

Blisgås x Bramgås, Horbelev, 22/2-2024.


fredag den 20. maj 2022

Rødhalset gås ved Tissø

 En Rødhalset gås kunne sporadisk følges rundt omkring i Vestsjælland i vinterens løb. Da den 20220403 rastede ved sydenden i Tissø, og jeg alligevel var i nærheden, var det for fjollet ikke at lægge vejen forbi. Gåsen gik blandt tusinder af Bramgæs, men sås fint. På et tidspunkt fløj alle gæs op, men vendte tilbage igen, og her lykkedes det mig at få et par flugtskud også. I flokken rastede også en enkelt Blisgås, men hvor den var stabilt til stede ved Tissø, så sås den Rødhalsede kun denne dag.

Rødhalset gås, Tissø, 20220403.













Selv uden en Rødhalset gås er Bramgæs en fornøjelse at kigge på.

Blisgæs, Selsø, 20220215.

Blisgås, Tissø sydende, 20220417.

Samme fugl, 20220420.

Samme fugl, 20220424.


søndag den 21. oktober 2018

Vintergæs

Vinteren 2017/2018 bød på overraskende stor diversitet blandt de midt- og vestsjællandske gæs. I senvinteren dukkede både en Rødhalset gås og en Dværggås op, som ekstra krydderi blandt de Grå-, Sæd-, Bram-, og Blisgæs som i større tal overvintrede. Dværggåsen var ringmærket og påsat en sender, der gjorde det muligt at følge dens færden her på denne side. Gåsen "hedder" LWFG_91912_2014  . Det kan ses at den forlod Sjælland 2018-05-10, og trak til Småland i Sverige. Spændende om den kommer tilbage.

Satellit-mærket Dværggås lander i Kobæk Mose, 2018-02-27.