Viser opslag med etiketten Gavia arctica Sortstrubet lom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gavia arctica Sortstrubet lom. Vis alle opslag

mandag den 15. december 2025

Endnu en weekend med havfugle

 Selvom udbyttet var lidt magert, så nød jeg at kunne bruge 2 dage, 11-12/10-2025, ved Korshage. Første dag var den mest oplagte, dagen efter var vinden aftaget, men man ved aldrig hvad der kan komme drivende efter den forreste bølge, så det var oplagt at prøve fuldt ud når nu muligheden var der.

Det blev til et par sodfarvede Skråper og en Almindelig Kjove som bedste fugle, så ikke noget til historiebøgerne...Derudover godt med Suler og smålommer, og lige akkurat et par Rider og Dværgmåger. Billeder vises kronologisk...

Sortstrubet Lom, Korshage, 11/10-2025.

Sule immature, Korshage, 11/10-2025.

Sule immature, Korshage, 11/10-2025.



Sodfarvet Skråpe på afstand, i retning af Hesselø, Korshage, 11/10-2025.


Rødstrubede Lommer, Korshage, 11/10-2025.

Almindelig Kjove 2cy, Korshage, 11/10-2025.




Sorstrubet Lom adult, Korshage, 11/10-2025.

Sule immatur, Korshage, 11/10-2025.

Sule immatur, Korshage, 12/10-2025.

Fløjlsænder, Korshage, 12/10-2025.

Sortstrubet Lom adult, Korshage, 12/10-2025.




lørdag den 7. august 2021

Prøveture til Gedser

 I dette forår blev det ud af det blå til en håndfuld ture til Gedser. Gedser er ikke normalt stedet jeg slår mine folder, så det var rart at få lidt fortrolighed med lokaliteten. Det var egentlig et par mislykkede twitchs, som fik mig afsted, så udgangspunktet var ikke det bedste. Alligevel var udbyttet rigtigt fint, og ikke mindst er stemningen og miljøet på fuglestationen rigtigt godt, så jeg glæder mig allerede til næste besøg.

Første besøg kom 20210511. SeK så en sydtrækkende Lille skrigeørn fra Bøtø, og da jeg mangler den på DK-listen, og havde fri klokken 12, suste jeg afsted. Ved 14-tiden var der ikke umiddelbart en skrigeørn på vingerne, og trods en relativ grundig eftersøgning kørte jeg hjem med uforrettet sag.

Næste besøg blev lidt en spået afstraffelse...20210530 ville jeg have stået i Gedser ved solopgang 0430, men desværre gjorde sygdom hos min søn det umuligt. Jeg kom dog afsted, men først 0900. Og inden da havde Gedser vist klassen med fangst af en hun fra Hvidskægget sanger-komplekset. Jeg tænkte, at jeg stadig kunne prøve at twitche fuglen, så kørte ufortrødent. Selv om sangeren var sunket i jorden fik jeg en fin dag alligevel. En Hvidvinget terne rastede på spidsen, en Sort glente var på trækforsøg, og en trane kom skrigende gennem tågen, lavt over vore hoveder.

Sidste besøg blev 20210606. Jeg var klar ved solopgang, og fik en stille, men god morgenobs på spidsen. Sortstrubede lommer tæt på, trækkende Gulirisk og Karminpapper, og ikke mindst en kortvarigt rastende Alpesejler, blev lækre højdepunkter!

Stenpikker, Birkemose, 20210511.

Trane i havgusen, Gedser Fuglestation, 20210530.

Sortstruber bynkefugl, Gedser Fuglestation, 20210530.


Hvidvinget terne, Gedser Odde, 20210530.






Sort glente, Gedser Fuglestation, 20210530.

Sortstrubet lom, Gedser Odde, 20210606.

Sortstrubet lom i sommerdragt, Gedser Odde, 20210606.

Karmindompper på træk, Gedser Odde, 20210606.


Trane, Gedser Odde, 20210606.

Gulirisk, Gedser Odde, 20210606.


Gul vip med hvid strube fik gang i snakken på Odden, 20210606.

Alpesejler, Gedser Odde, 20210606.




tirsdag den 12. maj 2020

Vinterfugle på havet

Den forgangne vinter 2019/2020 fik endnu engang kastet nogle gode fugle af sig; primært af 3 grunde: dels overvintrede der igen en Islom ud for Odsherreds Kattegatkyst, dels fik jeg held til at være på havobs ved Rågeleje på en rigtig god dag, og dels blev der fundet en Asiatisk fløjlsand ved Sandflugtsplantagen i slutningen af februar, som rastede over en uge.

20200104 kom et blæsevejr fra NV forbi Kattegat, og det gav et ordentligt læs rider. 400 kunne ses ved Nordkysten, og det var langt over hvad der normalt ses af Rider på gode havfugledage. Selv kom jeg lidt sent på obs, men det halve antal fik jeg da set. Dagen bød også på en del Mallemukker (max 48 ved Børstrup Hage), samt for mig lidt overraskende en Sodfarvet skråpe og en Stor stormsvale.

JHC fandt 20200227 en Asiatisk fløjlsand ud for Sandflugtsplantagen ved Rørvig, og den blev frem til 20200307. Jeg kom forbi fuglen 20200301 og så den fint, omend på en del afstand. Alle billeder denne gang viser mere jizz end dragtdetaljer, så er man advaret...

Islom i regn og tåge ved Klintebjerg, 20191203.


En Havlit i klassisk modlys ved midvinter. Reersø, 20191221.

Havlitter, Reersø, 20191221.

En af dagens mange Rider, Rågeleje, 20200104.

En af 2 store flokke Sorstrubet lom ved Lumsås, 20200105.

Anden flok Sortstrubet lom, Lumsås, 20200105.

Asiatisk fløjlsand på lidt for stor fotoafstand. Måske lidt flugtbilleder trods alt kan have relevans. Sandflugtsplantagen, 20200301.