Små mellemspil i maj

Som vanligt eksploderede meldingerne i månedsskiftet maj/juni til et niveau hinsides enhver fatteevne, men inden det nåede så vidt nød jeg de "normale" fugle på mine hjemmebanelokaliteter Borreby Mose, Tissø og Røsnæs. Når dagene for alvor bliver lange i maj kan jeg ofte nå et besøg på en af lokaliterne før eller efter arbejde. Jeg bliver aldrig træt af Borrebys Kobbersnepper, Rødben og Temmincksryler, og ofte er der høj diversitet trods moderate antal fugle. En særlig oplevelse i år blev et gigantisk fald af Sortterner i Tissø en uge inde i maj, med over 100 individer fouragerende over søen.

Maj er også orkidé-tid, og i år blev en meget usædvanlig een af slagsen fundet i en kreaturfold på Amager Fælled, nemlig Ridder-gøgeurt. Ud over en lille sporadisk forekomst ved Mariager Fjord i 80'erne er arten ikke kendt fra Danmark. Nærmeste bestande ligger i Sverige. Den kan ses i pæne antal på Øland og Gotland, og findes desuden i Skåne og Blekinge. Er desuden at finde i Mellem- og Sydtyskland. Det enlige individ blev forsøgt beskyttet mod kvæg og ivrige naturhistorikere med en tjørnekrans, men blev alligevel fældet af en snegl - dokumenteret in situ af yours truly! Af andre orkidé-oplevelser må jeg fremhæve et besøg i Glumsø Østerskov, hvor Sværd-skovlilje var targetart. Den havde jeg ikke set siden 2005 på en lokalitet ved Vordingborg. Med observationer af Hvidgul skovlilje og Rød skovlilje i Allindelille Fredskov blev 2016 således det første år, hvor jeg så alle 3 arter Skovlilje i Danmark.

Alt dette foregik i en stemning af ro og fordragelighed, men det skulle ændre sig med fundet af Sinkiangløvsanger på Christiansø 2016-05-30; en art der aldrig har været set i Vestpalæarktis. Den danske twitchertop fik travlt med at arrangere ankomst til Christiansø med dags varsel, og hele manegeriet fik denne blogs forfatter til at hensynke i apatisk undren og misundelse...

Amerikansk hjejle på Vestamager

En Amerikansk hjejle blev fundet af HBJ og TBR på Vestamager 2016-05-05 - læs her! Jeg er meget glad for at færdes på Vestamager, men føler mig ofte lidt opgivende overfor de store vidder på stedet - så meget mere imponerende er det hver gang der findes et hit på lokaliteten.

Ved udmeldingen af hjejlen var jeg i gang med at arbejde på vores fold, så jeg undertrykte trangen til at twitche. Arten ville ganske vist ikke være ny DK'er, men jeg har kun set 1 fugl tidligere - i 1997. Det føltes derfor påtrængende at gen-connecte med arten, men først 2016-05-07 var der tid til en morgentur. Den startede godt, med en pp-melding da jeg ankom til p-pladsen tidligt om morgenen, men desværre blev det noget af en fuser...selv om hjejleflokken var pp nord for Sydmøllevej da jeg ankom ca 30 minutter senere, lykkedes det hverken mig eller nogle af de andre at lokalisere fuglen i flokken. Fuglene var svære at arbejde med, da de fleste blot lå ned og sov. Desværre var jeg nødt at køre relativt tidligt, så det blev et dip for mig, selv om fuglen sås senere.

Jeg prøvede igen næste morgen, 2016-05-08, og det så ud til at historien skulle gentage sig. Flokken var pp ved Sydmøllevej, men der kunne kunne ikke umiddelbart ses nogen tundrahjejle i den. På et tidspunkt var flokken oppe at flyve, og tog en del runder, men det lykkedes ikke at finde fuglen hverken i flugten eller efter landing. Nu var RT kommet til, og han fortalte at der muligvis stod flere hjejler ved Granathøj. Derfor gik jeg derud, og fandt relativt hurtigt en lysende hjejle i flokken langt ude på engen. Det kunne hurtigt konstateres, at det var Amerikansk hjejle, og jeg krøb lidt tættere på for at sikre mig et par dokuskud, og trak mig tilbage igen. Fuglen var meget karakteristisk med sit lysende hovedparti, og havde indtil nu blot et mindre sort plet på maven som indikation af den pågående fældning til sommerdragt.

Eftersom fuglen fortsatte med at blive set gennem ugen, og sommerdragten blev mere og mere dominerende, var jeg meget ivrig efter at komme ud at se den igen. Næste weekend, 2016-05-15, var det muligt, denne gang sent om eftermiddagen sammen med min datter. Der kom nogle kraftige byger, der forsinkede os, men det lykkedes os at kæmpe os ud på engen ved Granathøj igen, selv om der stadig kom generende regn. Fuglen var nu i næsten perfekt sommerdragt, og stadig meget let at opdage i flokken. Jeg fik igen et par dokuskud gennem regnen på behørig afstand, men pludselig lettede flokken, og fløj i mod mig for derefter at foretage en del flyverunder, inden den til sidst gik ned igen. Det gav en serie værdifulde flyveskud.

Granathøj, Vestamager, 2016-05-08.

Granathøj, Vestamager, 2016-05-15.

Sivsanger og Kærsanger

De to Acrocephalus-arter er altid dejlige at bruge lidt tid på. Som opvokset i Nordsjælland er jeg vant til Sivsanger som lidt af et lokalhit, i forhold til hvad der kunne nås med cykel fra Hillerød. Efter udvandringen til Vestsjælland blev det mærkbart bedre, med stabile bestande i fx Borreby Mose. De kan ofte være lidt svære at komme helt tæt på, men det er svært at undgå at se dem i forekomstperioden.

Kærsanger var en noget mere normal begivenhed i Nordsjælland, og heldigvis også i Vestsjælland. De er altid svære at få set godt, så det var noget overraskende for mig i år hele to gange at stå tæt på fugle, der sad helt frit eksponeret.

Sivsanger, Borreby Mose, 2016-05-05.

Kaspisk måge 2cy apr 2016

Flere Kaspiske måger kunne gennem marts og april ses i Reersø Havn. Det lykkedes mig at finde en af fuglene, en 2cy, på et af mine korte besøg 2016-04-26. Den rastede som den eneste fugl på havnens nye mole, og jeg kom relativt tæt på.

Varme fugle i kold april

April skulle vise sig som en langtrukken kølig affære. Et par gode sydlige arter blev det alligevel til for undertegnede, nemlig Rødrygget svale og Alpesejler. Begge arter er blevet mærkbart mere almindelige de sidste par årtier, men de er begge notorisk svære at twitche. MWK demonstrerede klasse ved at satse på Møn 2016-04-17, og ædle begge arter med få minutters mellemrum! Desuden fandt Jan Speiermann en ny Rødrygget svale samme dag ved Hellebæk. Umiddelbart så jeg ikke ud til at få glæde af nogle af disse fugle, for selv om årets adamsii, planlagt på denne dag, var aflyst, var Møn stadig langt væk ved middagstid, og Hellebækfuglen registrerede jeg slet ikke...Dagen efter havde jeg på forhånd taget en feriedag til at kunne restituere efter en eventuel adamsii-tur, men da ingen af Møn-fuglene var genmeldt dagen før, var jeg i stedet taget til Stevns for at luske lidt ved klinten. Efter en tom formiddag ved Stevns ville jeg mod Køge Sydstrand, men jeg blev nu opmærksom på en birdcall fra Hellebæk, om Rødrygget svale pp. Nu skal det være, og jeg suser mod Hellebæk. Efter ankomst prøver jeg sammen med bla RBI og DJ at lokalisere svalen langs søens NØ-side, men vinden og den overskyede himmel driller. Vi kæmper os over på SV-siden, hvor bla HEM står og har kontakt med svalen. Ret hurtigt connecter vi andre også, og ser nu svalen fint over Skarvøen. Jeg får lidt dokuskud, og vender glad hjem ved 1430-tiden.

2016-04-20 blev Alpesejleren på Møn genfundet, og dagens heldige blev belønnet med monstrøse obs af fuglen, lavt over hovedet på folk ved Møns Fyr. Næste dag kunne jeg først køre om eftermiddagen, men da fuglen blev meldt pp om eftermiddagen var der ikke så meget at tænke over, og jeg susede derned med ankomst ca 1700. Sejleren var imidlertid ikke set siden 1500, og det blev en flad sen eftermiddag i kold vind og overskyet, men fint selskab med HHN, HP + 2. Næste morgen var der dog bid igen, og jeg kørte resolut om formiddagen efter et ærinde med min datter. Relativt hurtigt kom sejleren frem over Klinteskoven, og trakterede os med fine runder tæt på. Efter en time med fuglen vendte jeg snuden hjemad, og kunne med glæde konstatere, at 2 svære arter var kommet på DK-listen.

Der er langt i mellem jeg får set Ringdrossel, men det lykkedes minsandten at finde 2 ved Eskebjerg Vesterlyng 2016-04-04.

Lidt dokuskud af Rødrygget svale, Bøgeholm Sø, 2016-04-18.

Havdykænder!

Det tidlige forår gav en lille håndfuld gode oplevelser med dykænder. Først og fremmest var jeg efter mindst 5 uddyp på Brilleand klar til at give arten endnu en chance. Der var gennem vinteren set fugle ved Fanø, Blåvand (samme?) og Holmsland Klit. Den sidste lokalitet så ud til at være det sikreste valg, da det i vinterferien passede mig bedst at forsøge. 2016-02-17 rykkede jeg vestpå tidligt om morgenen. Da fuglen så ud til at drive marginalt mod syd gennem februar, valgte jeg en sydlig parkeringsplads ved Stormkløven. Det kunne jeg have sparret mig, da fuglen lå ud Lyngvejen, et par kilometre længere mod nord, men jeg havde nok godt af motionen...Fuglen var let at finde i skop da først jeg nærmede mig, men noget sværere at indfange med kameraet; dels pga bølgegang, og dels pga afstanden. Det lykkedes dog akkurat at få lidt brugbare doku-skud af fuglen. En fin oplevelse alt i alt på den altid dejlige jyske vestkyst.

En bådtur i farvandet nord for Møn blev det også til, 2016-04-02. Det var først og fremmest en pionertur, så alt bedre end Ederfugl var fint nok for mig. Vi gjorde ikke så meget ud af at ligge stille, men forsøgte at afsøge et så stort område som muligt. Først og fremmest blev det mødet med hundredevis af Havlitter, der står mejslet i hukommelsen, men en pæn flok Sortstrubede lommer ud for Ålebæk Strand og pæne atl for Fløjlsand var også fint.

Dagen før Brilland-twitchet varmede jeg op ved Saltbæk Strand i Vestsjælland - i håb om at finde min egen Brilleand. Det blev kun til denne fine flok Fløjlsænder, 2016-02-16.

Mågebonanza i Rødvig Havn

Rødvig Havn er i særklasse hvad angår evnen til at samle måger fra Østersøens opland. Hvert år kan talrige Kaspiske og Middelhavsmåger ses, og vel årligt også meget få af den sjældne Baltisk sildemåge, ssp. fuscus. En sådan 2k blev fundet 2016-01-03 af LAK og TA, og den ville jeg gerne se. 2016-01-09 kunne afses om eftermiddagen i selskab med min søn, men det var lige akkurat nok. Ved ankomst ved 13-tiden lod mågen sig se let på en af indermolerne, men ak - efter lidt tid, hvor den stod bomstille, lettede den i et mylder af andre flyvende måger, så jeg ikke fik mine ønskede flugtbilleder. Jeg hang ud i havnen et par timer i håb om at genfinde mågen, men det var åbenbart det sidste der sås til den.

Under den langvarige eftersøgning af Sildemågen havde jeg lejlighed til også at ofre 4 Kaspiske måger min opmærksomhed. Det var for mig lidt svært at bevare overblikket over hvor mange forskellige, der var til stede, men mine billeder viser 4 forskellige individer - alle 2cy.

Baltisk sildemåge i forgrunden. Bemærk lyst hoved og underside, og mørk ryg. Bemærk også det lavbenede og og meget spidsvingede udtryk - og ikke mindst den klejne størrelse.

Sortstrubet drossel i Bispebjerg

Tirsdag 2016-01-20 fandt John Damgaard Nielsen en Sortstrubet drossel fra sit køkkenvindue - læs her! Den ville jeg gerne se, da jeg kun har set arten en gang tidligere - SHN's fund i Frederiksværk 1991, som kan læses her! I nullerne kunne et par hunner ses i Nivå og ved Zoologisk Museum, men dem fik jeg ikke tid til at besøge. Derfor var jeg glad for at konstatere, at fuglen blev set frem til fredag eftermiddag. Min datter blev lokket med en tur til Fields, og jeg fortsatte mod NV-kvarteret. Fuglen var nem at observere i de par timer jeg var der, omend det mørke og tågede vejr gjorde det en anelse gråt...Jeg nød fuglen med balndt andre Anders Wiig Nielsen og Lars Staffeldt. Den blev i kvarteret i 2 måneder, og sås sidste gang 2016-03-29. Fuglens alder er diskuteret lidt her, her og her, og hos en lignende, tidligere fugl i Vejlerne her. Fuglen ser umiskendeligt ud til IKKE at vise fældningsgrænse i dækkerne; det tyder på 3k+. Halespidserne er lidt dobbelttydige at se på efter min mening, men det virker lidt mærkeligt at så mange svagt tegnede fugle skulle være adulte. Måske er det, som det siges i Svensson's ringermærkerbibel, the odd 2k bird med alle dækerne fældet.

1058

Steppeørn ved Gärdslöv, Skåne

2015-12-28 kunne årets andet besøg til Skåne gennemføres. Min datter Freja ville gerne med og suge lidt nordisk stemning til sig, så det var jo fint selskab. Skåne er altid et besøg værd, men denne gang var en langtidsstationær Steppeørn en ekstra attraktion. Ørnen sås relativt konstant omkring Näsbyholm og Gärdslöv, som ligger relativt tæt på Malmö. Det gammelkendte udsigtspunkt 106 ligger lige ved afkørslen fra hovedvejen til Malmö, så vi startede turen her med at orientere os om vind- og vejrforhold, og for at se om eventuelle rovfugle var kommet i luften. Vi fortsatte hurtigt til alléen ved Näsbyholm, hvor jeg jævnlig stoppede og checkede landskabet. Kort efter kom en dansk bil kørende, og minsandten om ikke det var min gamle makker fra Stora Fjäderägg, HHN, der var på togt i det skånske med sin far, JHN. De var også på jagt efter Steppeørnen, så vi aftalte at køre sammen og lede efter den. Vi kørte lidt længere frem, og kunne glæde os over endnu et danskerhold, nemlig LPa og ABB. Efter lidt hyggesnak og en Kongeørn fortsatte vi afsøgningen af landskabet omkring Börringesjön og Gärdslöv. Efter godt en times søgen, og en del Havørne og Kongeørne, fik HHN spottet den fra vejen tæt på Gärdslöv. Den sad i et træ ved en gård, og efter lidt tid tog den venligst en kort flyvetur, hvor vingerne kunne studeres. Den satte sig nu på en stærkstrømsledning, og her blev den siddende den næste halvanden time. Efter nydelse af fuglen, og snak med diverse tilkommende birdere, tog vi afsked med HHN og JHN, og tog en halv times shopping i Skurup - ingen tur til Skåne uden at købe Polarbröd og Messmör...Vi kom tilbage til ørnen, der ikke havde rokket sig ud af stedet. En sidste stund med fuglen var givtig - den lettede og fløj over i en nærliggende skov, hvor den satte sig i skovbrynet. Klokken var nu ca. 14, og vi tog en rask beslutning om at køre til Fyledalen, og tage Övedskloster på hjemvejen. Det kunne heldigvis nås inden det blev mørkt, så vi vendte godt trætte og mætte på oplevelser hjem - Skåne4ever!

En af dagens 3 Kongeørne...

Vinter med nabolagets fugle

Som titlen antyder kommer vi ikke så langt omkring i landet med denne forsinkede opdatering. På trods af fraværende hits i nærområdet gav vinteren fine muligheder for at opleve nogle lidt sparsomt forekommende arter. Især to overvintrende Stenvendere i Reersø Havn var samarbejdsvillige. Vinteren gav dog godt med hits, blot ikke i Vestsjælland. Mere om det senere.

En Toppet lappedykker i vinterdragt kan få mig til at drømme om Clark's grebe.

2016-01-17 fandt jeg denne Nordisk lappedykker i Reersø Havn. Den blev i havnen frem til 2016-01-27.

Kaspisk måge 1cy sept-oct 2015

Endnu et år med en Kaspisk måge i Reersø, og endnu en veldokumenteret een af slagsen. Først og sidst set af RAG, 2015-09-01 og 2015-10-25. Jeg selv så den mageligt ved 3 lejligheder.

2015-09-16

Sidekicks fra efteråret 2015

Som de foregående indlæg antyder blev det et superefterår for undertegnede, takket være arter som Amerikansk svømmesneppe, Bartramsklire og Himalayasanger. Her lidt billeder fra de øvrige spredte oplevelser efteråret bød på.

Især Jagtfalk ved Sevedø gjorde mig glad, da jeg ikke havde set arten siden 1999 på Grønland. Dog har jeg kun set den 1 gang, da jeg i vinterens løb især har ofret Reersø opmærksomhed. Den er i skrivende stund stadig pp i Sydvestsjælland, og jeg håber at få den besøgt inden den trækker nordpå igen.

Efteråret bød også på en sjælden havobs fra min side, fra Børstrup Hage ved Gilleleje 2015-11-08. Den var for mig bemærkelsesværdig ved at byde på en Storkjove (kun set to gange før i DK), 4 Søkonger (også kun set 2 gange før), samt trækkende Islom og Hvidnæbbet lom (begge arter ganske vist twitchet ihærdigt i 2014, men ellers aldrig set i DK før). Begge fugle kom relativt langt ude, men kunne dog artsbestemmes. Især Hvidnæbbet lom var karakteristisk med sin grove størrelse (kom med 2 smålommer), lysende hvidgule næb og grovplettede ryg. Senere om eftermiddagen blev der meldt om Bartramsklire på Værnengene, og så var tankerne et andet sted.

Som rosinen i pølseenden fandt jeg 2015-11-28 en Storpiber på min egen græsmark i Store Fuglede, og den blev således et af mine sjældne ædelkryds. Jeg havde en ven på besøg, og vi gik en tur ved middagstid. 500 meter nede af marken støder vi en stor småfugl op tæt på os. Den flyver væk i bølgeflugt, er tydeligvist langhalet, og udstøder en række kald der lyder som "trrjyp". Den flyver  ud af synsvidde mod SØ. Jeg prøver senere om eftermiddagen, og i dagene efter, om den skulle være vendt tilbage, men den er væk. Den blev set uden kikkert og kamera, og bestemt på stemme og form.

2015-08-28 dippede jeg Sortvinget braksvale på Ølsemagle Revle, men glædede mig over denne fine Rovterne.

Lidt efterår på Røsnæs

Røsnæs kan ikke måle sig med toplokaliteterne i Danmark, men potentialet er afgjort til stede til noget godt. Lokaliteten ligger geografisk udmærket placeret, som en lang og tynd tange, der adskiller Storebælt og Kattegat. Der foregår et mærkbart træk både forår og efterår, med kraftig vind fra øst og sydøst som det bedste for begge årstider.

Min sæsonaktivitet var som altid moderat, med relativt mange og korte besøg, fx inden, hvis jeg skulle møde på arbejde kl 9, eller efter, hvis jeg havde fyraften kl 13, arbejdet. Det blev til flere gode oplevelser, især to eftermiddage i august med en aftenfalk, fundet af Henrik Brænder. Desuden forsøgte jeg mig målrettet med småfuglelusk, men udover en ringdrossel og en giftig, ubestemt skov-/taigapiber 2015-10-09, blev det ved det relativt almindelige.

Alle viste billeder er fra Røsnæs.

Aftenfalk 1k, 2015-08-17, 1605

Himalayasanger ved Stevns Fyr

Ultimo november smilede lykken atter til mig. Mandag 2015-11-23 fandt TA en Himalayasanger ved Stevns Fyr, i smukt og stille solskinsvejr. Som et bemærkelsesværdigt sidekick blev en Brun løvsanger fundet samme sted sidst på dagen af TWJ. Et ryk var først muligt dagen efter, og skulle helst flaske sig ved ankomst, da jeg kun havde begrænset tid til rådighed; fri 1230, men skulle møde igen 1730 til førstehjælpskursus. 5 timer til rådighed, men køreturen alene ville forbruge 3 timer...Ved ankomst 1400 havde humei'en været set en halv time inden, så det var bare at gå i gang. Dagens prioritering var på forhånd klar: max fokus på humei'en, da det ville være en lifer! Brun løvs har jeg set i tusindvis af på en tur til Kina i '97 - lang tid siden, ganske vist, men humei'en var vigtigst.Der var assistance fra LAK, Mikkel Holck, Henning Larsen, delvist TA og RR, plus et par stykker mere. I modsætning til dagen før var forholdene ikke optimale pga regn og stærk blæst. Efter 45 minutter lykkedes det LAK at lokalisere den fra trampestien syd for fyret, og efter et kvarter med glimtvise observationer fik vi efterfølgende set den bedre og vedholdende i det tiltagende mørke, ialt ca 45 minutter. Jeg fik en håndfuld grumsede billeder, der dog var bedre end jeg turde håbe på. Jeg gav Brun løvsanger 10 minutters chance inden afgang, men den var tavs.

På trods af dagens hektiske program følte jeg mig meget heldig, og var straks afklaret med at re-twitche fredag 2015-11-27, hvor jeg igen havde fri 1230. Efter at have konstateret pp-meldinger drønede jeg mod Stevns, og ankom til spredte regndråber, men dog bedre lys og vejr. Flere folk var i gang med overvågning af doublen, blandt andre min gamle rejsefælle fra Kina, HTR. Igen havde jeg fuldt fokus på humei'en, der var lidt mere samarbejdsvillig denne dag. HTR gjorde på et tidspunkt opmærksom på, at den brune kaldte, men jeg registrerede det blot i baghovedet, og gav det igen et kort forsøg mod slutningen af turen.

Jeg håber en anden gang at kunne have fuld fokus på en Brun løvsanger, men i denne omgang ville jeg forsøge at suge så meget til mig som muligt af Himalaya'en. Hvad lærte jeg så? Kan jeg selv bestemme den, hvis jeg alene står over for arten? Ja, skulle jeg mene. Jeg opfatter Hvidbrynet løvs som en langt mere kontrastrigt tegnet fugl, og med et lidt mere plumpt udtryk; mere korthalet og storhovedet, selv om det er mikrotonale forskelle. Hvidbrynet har tydeligt mørkere vingedækfjer, der får feltet mellem de to tydelige vingebånd til at fremstå mørkt, og en mere saftiggrøn grundfarve. Himalayasanger er mere gransanger-agtig i grundfarven, med et svagt forreste vingebånd. Der ses ikke et tydeligt mørk felt efter hverken det første eller andet vingebånd, som det ses hos inornatus.

2015-11-24 1507