Vinterens gæs

 Jeg fik sporadisk kigget lidt gæs i vinterens løb, men det blev ikke til sååå meget. En spøjs oplevelse var en lille ungfugleflok af Tundrasædgæs, som over flere dage opholdt sig helt op til vejen ved P-pladsen i Tissø sydende. En gammel kending blandt Dværggæssene kom igen forbi Kobæk Mose, og den fik jeg også set en sen eftermiddag i marts. Ellers prøvede jeg mest at finde Grønlandsk blisgås og Rødhalset gås blandt de mange grågæs, men bortset fra en Kortnæbbet gås blev ved drømmen...

Tundrasædgæs 1k, Tissø sydende, 20201031.

En flok Bramgæs krydser Storebælt, 20201229, Halsskov.

Bramgås, Tissø, 20210121.

Blisgæs, Hallenslev Mose, 20210312.

Blisgås i solnedgangen, Tissø, 20210121.

Blisgæs, Hallenslev Mose, 20210312.

Blisgås med meget sort bug, Tissø, 20210315

Kortnæbbet gås, Tissø, 20210326.

Dværggås, Kobæk Mose, 20210310.

Prærietrane ved Svinø

 En af årets mere spektakulære begivenheder har været en overvintrende Prærietrane. Efter Danmarks første fund, sidst i maj 2013 på Møn, var mange stadig i underskud, da fuglen dengang kun blev i ca. et døgn. Det blev dog en svær start denne gang, hvor fuglen først efterfølgende blev bestemt ud fra fotos hele 3 gange, nemlig i efteråret 2020 i Åsele, Sverige, og i Storstrømsområdet omkring nytår 2020/2021. Den skøre og skønne historie kan læses på Club 300! Efter en del famlen og forsinkede bestemmelser blev fuglen endelig fundet 20210114 ved Avnø af JPK, og derefter var der snor i den i nogle dage.

Jeg havde ikke stress over fuglen, da jeg var en af de heldige til at se den på Møn i 2013, men jeg ville bestemt gerne have den på min Sjællandsliste. Derfor rykkede jeg mod Avnø, lørdag 20210116, hvor fuglen kunne ses stående og flyvende på laaang afstand om formiddagen. Trods stort opbud af twitchere var fuglen meget svær at have med at gøre, og jeg valgte at forlade lokaliteten ved middagstid. Mine billeder fra dagen er ikke imponerende, men trods alt en god art at starte året på.

Fuglen har været i Danmark, indtil den trak ud fra Skagen 20210508. Den har dog været ret urolig, og svær at forudse. Den forsvandt hurtigt fra Avnø, og blev set 14 dage senere på en spektakulær rundtur på Halsnæs. Igen gik der 2 uger, inden den blev fundet ved Gravlev Sø i Himmerland. Og igen kun set i få dage. En måned senere, i sidste halvdel af marts, var fuglen så kommet nord for Limfjorden; her turede den rundt mellem Vejlerne og Lille Vildmose, og kunne on and off ses frem til de første majdage. Der var lagt i kakkelovnen til et besøg i Skagen, og det kom så 20210508, med udtræk mod nord. Utroligt nok blev fuglen fundet rastende i Härjedalen i Sverige 20210813, hvor den også kunne ses dagen efter. Siden har den vist ikke været set. men lad os se om den bliver fundet igen...

Prærietranen og bambier rastende, set fra Avnøvej, med twitchere på Svinøvej, 20210116.

Jeg forsøgte flere gange de efterfølgende dage at genfinde tranen uden held. Nogle gennemblødte Sjaggere blev det dog til...

Lidt om Storskarver og Mellemskarver...

 Jeg kiggede lidt efter Storskarver denne vinter. Egentlig var det fundet af en Double-crested Cormorant i Irland, der fik mig i gang. Jeg søgte efter en bestemmelsesartikel, og stødte på denne her fra Birdguides. Da artiklen også omfatter Stor- og Mellemskarv fik jeg lyst til at kigge lidt nærmere på dem, og se om man kunne bestemme dem i felten. Det eneste håndfaste kendetegn er åbenbart vinklen på den gule hud ved mundvigen; som tommelfingerregel skal den være under 90 grader på ssp. carbo. Det kan være svært at afgøre, og kræver at fuglen ses vinkelret på, og ikke strækker for meget hals.

En hurtig og uvidenskabelig undersøgelse viste, at Storskarv er svær at finde i Storebælt, men let ved Kattegat. Jeg kiggede ved Reersø Havn og Sjællands Odde, og de to lokaliteters forskellige karakter giver mening når man vil finde de to arter. Mellemskarv er gladest for lavvandede og beskyttede farvande, mens Storskarv ses ved mere eksponerede lokaliteter. Der sås mange Mellemskarver og Storskarver sammen ved Odden, så det kunne være sjovt at prøve mellemvaren ved fx Røsnæs Fyr. Fælles for lokaliterne er, at fuglene desværre ofte er på afstand, så det kan være svært at få dem set ordentligt. Det var dog en sjov lille øvelse, som jeg vil dyrke noget mere. At INGEN andre gør det viser det blå flag, som obsen har fået på DOF-basen. Der var ikke enighed om kriterierne for bestemmelse til underart i DKU, så det håber vi på snart kommer.

Mellemskarv, Reersø Havn, 20201205.

Samme fugl. Bemærk, at bagkanten på den gule hud går lodret ned.

Mellemskarv, Reersø Havn, 20210118. Bemærk igen, at bagkanten går lodret ned, men også, at mørke kan give indtryk af skrå bagkant.

Storskarver og Mellemskarv (øverst til højre i hvert fald en), Odden Færgehavn, 20210109. Bemærk på dette og de følgende billeder, hvordan den spidse vinkel fremtræder på forskellige vinkler, som hovedet holdes i.

En fugl fra Odden Færgehavn. Har man ikke set den vinkelret på, bør den ikke bestemmes. Et eksempel på, hvor svært det er at afgøre, når fuglen ses forfra. Jeg hælder selv til Mellemskarv.

Stor var min overraskelse, da jeg fandt denne Storskarv i samlingen af gamle billeder. En udfarvet fugl, siddende på en åbrink ved Tissø, 20180324. I følge artiklen i Birdguides er det en misforståelse, at kun Mellemskarv viser lys nakke; alligevel havde jeg på denne lokalitet kun ventet Mellemskarver.

Det blev også til lidt bonusarter på molerne rundt omkring:

Spættet sæl, Havnsø Havn, 20201228.

Ræv med Sejerø Fyr i baggrunden, Odden Færgehavn, 20210109.

Skærpiber, Halsskov Odde, 20201229.

Stenvender, Reersø Havn, 20210216.

Ænder ved midvinter II

 SeK fandt en Asiatisk fløjlsand i Sejerø Bugt, ud for Høve Strand, 20201213. Fuglen blev på lokaliteten en god måneds tid, og samtidigt med at en fugl rastede januar-marts 2021 ud for Sandflugtsplantagen. Jeg fik set fuglen ved Høve en enkelt gang, nemlig lillejuleaften, efter jeg havde julelukket i børnehaven. Fuglen var relativt nem at finde, men desværre på en af årets mørkeste dage.

Efter nytår lavede jeg et pligttwitch i mørkt regnvejr efter en Mandarinand, der havde rastet i Dalby Møllebæk ved Kolding. Arten er sammen med Nilgås og Sort svane kommet på C-listen, men da jeg aldrig har opsøgt en Mandarinand i Danmark uden for fangeskab, var jeg modvilligt ude efter at booste min DK-liste...

Ellers kiggede jeg en del i Reersø Havn uden det store udbytte, bortset fra fine Hvinænder og sjældne isformationer.

Asiatisk fløjlsand, Høve Strand, 20201213, 15:16. Blåstikket om vinteren er voldsomt, og egentligt ganske naturligt. Vi er bare gode til ubevidst at kompensere for det. Jeg har prøvet et par forskellige indstillinger, der burde rumme de naturlige forhold.

Fløjlsænder og Sortænder, Røsnæs, 20210103, 15:17. Bemærk Sortanden øverst, som er en 2K han. Enkelte sorte fjer på flanken, og begyndende gult på næbbet.

Fløjlsand i Reersø Havn, 20210130, 14:18.

Mandarinand, Dalby Møllesø, 20210110, 11:01.

Krikand, Dalby Møllesø, 20210110.

Hvinand, Reersø Havn, 20210103, 12:05

Hvinand, Reersø Havn, 20210130, 14:21.

Hvinand 2K han, Reersø Havn, 20210216, 13:53. Det gibbede kortvarigt i mig da fuglen fløj forbi...

Hvinand, Reersø Havn, 20210216, 13:54.

Hvinand, Reersø Havn, 20210216, 13:54.

Hvinand, Reersø Havn, 20210216, 13:55.

Stor skallesluger, Reersø Havn, 20210216, 13:49.

Stor skallesluger, Reersø Havn, 20210216, 13:44.

Toppet skallesluger, Bildsø Strand, 20210219, 14:14.