Viser opslag med etiketten Streptopelia turtur Turteldue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Streptopelia turtur Turteldue. Vis alle opslag

lørdag den 14. oktober 2023

En uge i Kroatien III

 For tredje gang siden 2017 tilbragte jeg en uges sommerferie i Kroatien med familien. Som de foregående gange havde jeg ikke nogle specifikke mål, ud over et ønske om at komme en tur på havet. Vi brækkede turen op, så halvdelen af tiden blev tilbragt i Zadar, og den anden halvdel i Split.

Omkring Zadar besøgte jeg en kystlokalitet ved Posedarje, hvor jeg i 2017 fandt Stenhøne, og Nin, hvor jeg i 2019 så Dværgskarv. Ved Split blev det til en heldagstur til seværdigheden The Blue Cave i Adriaterhavet. Desuden selvfølgelig mikrobirding hvor jeg ellers kom frem. Jeg hørte, men så ikke, en Dværghornugle i Zadar. Øvrige interessante fund vises her. På de foregående ture havde vi også en bådtur, men uden at se skråper nogle af gangene. Det blev der lavet om på denne gang, men det får sit eget opslag.

Dværgskarve et al. i saltpanderne ved Nin, 30/6-2023.





Turteldue, Novigrad, 30/6-2023.

Bådrossel, Posedarje, 30/6-2023.

Gærdeværling, Posedarje, 30/6-2023.


Vendehals, downtown Zadar, 1/7-2023.


Grå fluesnapper, Zadar, 1/7-2023.

Hedelærke, Posedarje, 2/7-2023.

Spansk spurv, Posedarje, 2/7-2023.

Markpiber, Posedarje, 2/7-2023.









Gulirisk, Split, 4/7-2023.



Mursejler kan findes i blandede fourageringsflokke med Gråsejlere. Hvar, 5/7-2023.

Gråsejler, Hvar, 5/7-2023.


Netvingen Libelloides macaronius, Posedarje, 30/6-2023.

Hipparchia fagi, Posedarje, 30/6-2023.

Chazara briseis, Posedarje, 2/7-2023.

Brintesia circe, Posedarje, 2/7-2023.

Orange høsommerfugl, 2/7-2023.



Grønbroget kålsommerfugl, Split, 4/7-2023.

Marmorbredpande, Split, 4/7-2023.

Svalehale, Split, 4/7-2023.


Ruinfirben, Split, 4/7-2023.


tirsdag den 17. januar 2023

Himalayasanger på Røsnæs

 Efter en heftig slutning på efterårsferien, med 3 kryds på 3 dage, så var jeg både tilfreds og motiveret frem mod slutningen af efteråret. Det gav en helt utrolig afslutning på en helt særlig uge i mit ornitologiske liv.

Først tog jeg en hurtig tur til Reersø Havn onsdag 20221026 sen eftermiddag, for at tjekke havnen for måger og andre hit-prospekts. Efter en død havnerunde så jeg en plettet due sidde ved en vandpyt i Reersø by. Jeg stoppede stille og forsøgte at lægge bilen så jeg kunne se duen gennem sideruden. Desværre var duen ret sky, og fløj op i et træ inden jeg fik taget et billede. Jeg så dog, at duen var en Turteldue-type, og øjnede chancen for at lave stort med en Østlig turteldue. Efter en længere ventetid, og et par korte flyveture, lykkedes det i det tiltagende mørke endelig at konstatere, at det måtte være en Turteldue. Fuglen havde for fint næb, og for lidt sort i dækfjerenes centre. Det var dog stadig et fint fund for mig, selv om det hverken var ny ædelart eller Sjællandsart. Jeg fandt en i 1993 under en Atlas-punkttælling i Nordsjælland, men havde ikke set Turteldue i DK siden dengang! Denne fugl blev i Reersø frem til 20221030.

Dagen efter, torsdag 20221027, havde jeg fri klokken 1200, og frem for at dvæle mere ved Turtelduen besluttede jeg mig for at satse på Røsnæs. Der var et stort Gråsejler-influx i gang, og det var mest i håbet om denne art at jeg drog mod Røsnæs. Jeg besluttede at parkere ud for shelterpladsen, og luskede først hegnet langs pladsen. Det gav øjeblikkeligt en Rødtoppet fuglekonge, og en fornemmelse af, at der måtte gemme sig mere. Et tjek efter pladsen, tæt på nordkysten, gav dog bingo i form af en Himalayasanger! Den viste sig desværre at være ligeså flygtig som Tajgapiberen ugen før, og blev kun set i få minutter mens den blev fotograferet. Den efterfølgende ventetid gav en fin ny Rødtoppet fuglekonge, men Hum'sen  var som sunket i jorden.

Med en Skadegøg fundet for et par år siden, og denne oktober-duo, har Røsnæs vist, at der kan laves sjældne småfugle. Jeg satser på at finde flere i fremtiden!

Turteldue, Reersø, 20221026.




En "lun" fremkaldelse.

Lidt "varmere" fremkaldelse...

En "kold" fremkaldelse...


Rødtoppet fuglekonge, Røsnæs, 20221027.






Himalayasanger, Røsnæs, 20221027.





Ny Rødtoppet fuglekonge, Røsnæs, 20221027.