tirsdag den 28. april 2026

Brundrossel på Nyholm og Refshaleøen

 Stig Toft Madsen fandt en flot Brundrossel 2cy han d. 26/12-2025 i området hvor Christianshavn, Nyholm, og Refshaleøen mødes. Fuglen sås i lang tid på lokaliteten, helt frem til d. 20/3-2026. Fuglen var meget kærkommen, selv om en 1cy hun sås i en uges tid på Bornholm i november 2020. En del twitchere afstod dengang fra den lange tur pga Bornholms isolerede beliggenhed og corona-nedlukning af Nordjylland. Desuden er en han af arten så flot, at mange nok gerne ville se denne fugl.

Jeg havde en lang ørkesløs dag d. 27/12-2025, hvor jeg gennemtravede Refshaleøen fra klokken 0900 indtil fuglen endelig sås ved 14-tiden ved Minebådsgraven. Fuglen sås i noget tid ubevægelig i et tæt buskads, inden den fløj væk. Det føltes ikke helt tilfredsstillende, så et par dage efter, d. 29/12-2025, var jeg klar igen fra morgenstunden, og denne gang gik det bedre. Jeg så fuglen samme sted ved 9-tiden, hvorefter den omkring 0945 fløj mod Nyholm, hvor Flåden holder til. Jeg så fuglen til og fra, og forlod stedet klokken 11. Begge dage var badet i det smukkeste midvinterlys, så det var ren lysterapi.

Brundrossel, Forlandet, 20251227 1421.

Brundrossel, Forlandet, 20251229 0917.




0936.


Brundrossel, Nyholm, 20251229 0954.




Lille Lappedykker, Minebådsgraven, 20251229.