Viser opslag med etiketten Rissa tridactyla Ride. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rissa tridactyla Ride. Vis alle opslag

mandag den 8. april 2024

Weekend med havfugle i oktober

 Et godt blæsevejr og min kones vagtskema gav mig mulighed for at afsætte weekenden 15+16/10-2023 til havobs fra Korshage. Jeg så gode arter som Sodfarvet skråpe, Mallemuk, og Lunde, men jeg lykkedes dog ikke med at få billeder af dem. Jeg fik dog en del billeder af Rider, der i pænt tal trak. En stor del var desværre olieskadet, hvilket også bemærkedes ved andre svenske og danske lokaliteter. Lørdagen var klart mere fuglerig end søndagen, men Lunde, Almindelig kjove, og 3 Mosehornugler sås dog kun søndag, så alt i alt en god weekend. Dog blev en Lille stormsvale ved Gilleleje om lørdagen en torn i øjet på os :-) 

Adult ride, Korshage, 15/10-2023.



Ride 1cy, Korshage, 15/10-2023.















Sildemåge 1cy, Korshage, 15/10-2023.



Kaspisk måge 1cy, Korshage, 15/10-2023.




Kaspisk måge 2cy, Korshage, 15/10-2023.


Blå kærhøg 2+cy han, Korshage, 15/10-2023. Bemærk ensartet mørk overvinge og lyst øje.


Havterne 1cy, Korshage, 16/10-2023.


Sule i mange forskellige alderstrin sås, Korshage, 15/10-2023.







Sule 2k, Korshage, 15/10-2023. En giftig dragt ift Brun sule. Brun sule ville dog have vist bred mørk indramning af undervingerne, med smalle hvide felter på armen.




Suler, Korshager, 16/10-2023.





lørdag den 19. marts 2022

Lidt havnefugle, og måske en NFL?

 Vinteren 2021-2022 så ikke meget aktivitet fra min side, men her er lidt billeder fra diverse havne. En potentiel NFL nåede jeg også at få i bogen, nemlig Dværgsnegås. En fugl dukkede op i Norge 12/10 i Nord-Trøndelag, og den kunne ses frem til midten af november, hvor den begyndte at bevæge sig sydpå. I hurtig rækkefølge sås den først i Sør-Trøndelag, og derefter i Vest-Agder, allersydligst i Norge. 17/11-2021 blev den så opdaget i Vejlerne af JPK, og her blev den frem til 1/12-2021. Jeg så fuglen komme til overnatning 27/11-2021, og jeg var i selskab med RoC, EC, JoK, BHJ, HHø, JFA, + 3. I få, dyre minutter så vi gåsen flyve i mylderet af en milliard Bramgæs og Kortnæbbede gæs, inden den stillede sig langt inde på Bygholmengen. Det var et velkendt mønster; fuglen var generelt svær om eftermiddagen, hvor den oftest kom i det sidste lys, men noget nemmere om morgenen, hvor den som regel lå i søen ud for tårnet, på noget tættere hold.


Dværgsnegås i det sidste lys på Bygholmengen, 20211127.

En Ederfugl på Røsnæs, adut i overgangsdragt, 20211029

Ederfugl i Reersø Havn, 2cy han, 20220222.


Fløjlsand ad han, Reersø, 20220222.




Jeg er blevet lidt grundigere til at kigge Skarverne igennem, og det er en sjov lille opgave at finde en Storskarv, altså af underarten ssp. carbo. Det lykkes som regel let på Odden Færgehavns moler om vinteren. 20211108.


Her har jeg fundet en i Reersø, 20220222. Bemærk mindvigens form.


Et mislykket twitch efter Hvalrossen Freya gav kun sæl, og nogle havnerider, bla denne 2cy Ride, med begyndende gult næb, Hvide Sande Havn, 20220227.

En Husrødstjert i Odden Færgehavn,

Skærpiber, Røsnæs Havn, 20211103.

Skærpiber, Havnebyen, 20211109.



Skærpiber, med få nye grå fjer i nakken og på ryggen. Reersø, 20220222.