Viser opslag med etiketten Aquila nipalensis Steppeørn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aquila nipalensis Steppeørn. Vis alle opslag

onsdag den 17. juni 2026

Steppeørn ved Tissø

 Når man over en årrække følger lidt med i hvad der sker i Sydsverige kan man ikke undgå at bemærke, at der langt oftere ender en overvintrende god ørn i Skåne, frem for i Danmark. De seneste ca 10 år kan jeg mindes en Kejserørn, en Steppeørn, en håndfuld Store Skrigeørn, og hvert år en håndfuld Kongeørne, i Skåne. Selv om der er kommet masser af Havørne i Østdanmark, så har det altid knebet med de øvrige ørne. Jeg kan i samme periode huske nogle få Store Skrigeørne og Kongeørne i Østdanmark om vinteren, så det har været en drøm at have en overvintrende god ørn i mit ellers oplagte Vestsjælland, men de trækkende ørne kommer simpelthen bare aldrig den vej...

Indtil i år! En slidt Steppeørn sås kortvarigt et par gange i december i det sydlige Skåne, men den sank i jorden. Efter jul fik vi en langvarig stabil kuldeperiode med rigeligt sne, og tirsdag d. 10/2-2026 fandt Carina Zobbe med venner en afvigende ørn blandt de rastende Havørne på den nu tilfrosne Tissø. Fuglen blev genfundet fredag d. 13/2-2026, og set dagen efter lørdag d. 14/2-2026. Jeg var i hele perioden i Lalandia i Billund med familien, men kom heldigvist tids nok hjem lørdag til at se den rigtigt godt om eftermiddagen. Heldigt, for jeg håbede at fuglen ville blive hængende nogle uger, men da fuglen gled mod sydvest lørdag eftermiddag blev det sidste gang den sås.

Det var fedt at kunne se fuglen sammen med både en Musvåge og et par Havørne. Interessant, at den næsten er lige så langvinget som Havørnene, men alligevel fremtræder tydeligt mindre. Vingerne er klart smallere og kroppen nærmest blot halv srørrelse af en Havørn.

Fuglens alder er sandsynligvist +3cy, bestemt på grupper af juvenile svingfjer og andre fjergrupper, med nyere 2. generationsfjer. Med det mørke hoved og sandfarvede dækfjer så det normalt ud, men de slidte store dækfjer på både over- og underside, samt det påfaldende svagt tegnede bånd på de underste store dækfjer, fik mig til at overveje om det kunne være en ældre fugl. Det kan med sikkerhed kun siges at den mindst er i sit 3. kalenderår, så det må blive ved det.

Steppeørn til venstre, med Havørn.

2 Havørne, Steppeørn, og Musvåge.































tirsdag den 10. maj 2016

Steppeørn ved Gärdslöv, Skåne

2015-12-28 kunne årets andet besøg til Skåne gennemføres. Min datter Freja ville gerne med og suge lidt nordisk stemning til sig, så det var jo fint selskab. Skåne er altid et besøg værd, men denne gang var en langtidsstationær Steppeørn en ekstra attraktion. Ørnen sås relativt konstant omkring Näsbyholm og Gärdslöv, som ligger relativt tæt på Malmö. Det gammelkendte udsigtspunkt 106 ligger lige ved afkørslen fra hovedvejen til Malmö, så vi startede turen her med at orientere os om vind- og vejrforhold, og for at se om eventuelle rovfugle var kommet i luften. Vi fortsatte hurtigt til alléen ved Näsbyholm, hvor jeg jævnlig stoppede og checkede landskabet. Kort efter kom en dansk bil kørende, og minsandten om ikke det var min gamle makker fra Stora Fjäderägg, HHN, der var på togt i det skånske med sin far, JHN. De var også på jagt efter Steppeørnen, så vi aftalte at køre sammen og lede efter den. Vi kørte lidt længere frem, og kunne glæde os over endnu et danskerhold, nemlig LPa og ABB. Efter lidt hyggesnak og en Kongeørn fortsatte vi afsøgningen af landskabet omkring Börringesjön og Gärdslöv. Efter godt en times søgen, og en del Havørne og Kongeørne, fik HHN spottet den fra vejen tæt på Gärdslöv. Den sad i et træ ved en gård, og efter lidt tid tog den venligst en kort flyvetur, hvor vingerne kunne studeres. Den satte sig nu på en stærkstrømsledning, og her blev den siddende den næste halvanden time. Efter nydelse af fuglen, og snak med diverse tilkommende birdere, tog vi afsked med HHN og JHN, og tog en halv times shopping i Skurup - ingen tur til Skåne uden at købe Polarbröd og Messmör...Vi kom tilbage til ørnen, der ikke havde rokket sig ud af stedet. En sidste stund med fuglen var givtig - den lettede og fløj over i en nærliggende skov, hvor den satte sig i skovbrynet. Klokken var nu ca. 14, og vi tog en rask beslutning om at køre til Fyledalen, og tage Övedskloster på hjemvejen. Det kunne heldigvis nås inden det blev mørkt, så vi vendte godt trætte og mætte på oplevelser hjem - Skåne4ever!

En af dagens 3 Kongeørne...