Viser opslag med etiketten Gavia stellata Rødstrubet lom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gavia stellata Rødstrubet lom. Vis alle opslag

mandag den 15. december 2025

Endnu en weekend med havfugle

 Selvom udbyttet var lidt magert, så nød jeg at kunne bruge 2 dage, 11-12/10-2025, ved Korshage. Første dag var den mest oplagte, dagen efter var vinden aftaget, men man ved aldrig hvad der kan komme drivende efter den forreste bølge, så det var oplagt at prøve fuldt ud når nu muligheden var der.

Det blev til et par sodfarvede Skråper og en Almindelig Kjove som bedste fugle, så ikke noget til historiebøgerne...Derudover godt med Suler og smålommer, og lige akkurat et par Rider og Dværgmåger. Billeder vises kronologisk...

Sortstrubet Lom, Korshage, 11/10-2025.

Sule immature, Korshage, 11/10-2025.

Sule immature, Korshage, 11/10-2025.



Sodfarvet Skråpe på afstand, i retning af Hesselø, Korshage, 11/10-2025.


Rødstrubede Lommer, Korshage, 11/10-2025.

Almindelig Kjove 2cy, Korshage, 11/10-2025.




Sorstrubet Lom adult, Korshage, 11/10-2025.

Sule immatur, Korshage, 11/10-2025.

Sule immatur, Korshage, 12/10-2025.

Fløjlsænder, Korshage, 12/10-2025.

Sortstrubet Lom adult, Korshage, 12/10-2025.




mandag den 21. februar 2022

Efterårsdage i Blåvand

 Helt som forventet halsede jeg rundt i Felttræf-området i uge 42. Som sædvanligt var jeg grounded i Store Fuglede, dog med mulighed for at rykke på hits. Og faktisk med et planlagt besøg, nemlig på en sejltur til Horns Rev, arrangeret af Henrik Bøhmer. 

Første forstyrrelse kom 20211017, med genfundet af Orientbraksvalen i Margrethekog. Den blev heldigvist vinget af, men det gjaldt om at komme hjem og få slappet af, for sejlturen foregik dagen efter, fra Esbjerg klokken 0800. Turen var god og hyggelig, trods regn og småt med fugle, men et uheld kom til at koste dyrt...På vej til Esbjerg næste morgen kørte jeg over et trailerhjul, der var tabt på motorvejen. Det gav en punktering, men heldigvis var det ved første afkørsel til Esbjerg, så jeg kunne humpe ind på frakørselsrampen, uden at være for langt fra havnen. Et hurtigt ring til HeM, der også skulle med, reddede turen, da han hurtigt indvilligede i at samle mig op. Ombord på skibet fik jeg arrangeret, at et værksted satte et hjul af til mig, så jeg kunne humpe hjem bagefter. Imidlertid blev der fundet en Schwarz' løvsanger mens vi sejlede hjem mod Esbjerg, og den ville have været kongeagtig at nå efter turen. Selv om jeg nok kunne være kørt med HeM til Blåvand, så valgte jeg at sætte hjul på mens der var dagslys, så jeg fik HeM til at smide mig af ved afkørslen, mens han selv fortsatte mod Blåvand for at twitche - succesfuldt, heldigvist!

Et par dage efter var jeg tilbage i Blåvandsområdet, nærmere bestemt Grønningen, hvor der var blevet fundet en maurus-lignende Bynkefugl et par dage inden. Trods pp-melding samme morgen kom jeg for sent, da jeg først kunne køre ved 1130-tiden, og der blev gnedet salt i såret, da jeg på hjemturen kunne høre om fundet af en Bairdsryle på stranden ud for Grønningen i det allersidste lys. Det lykkedes mig at komme afsted næste morgen, og trods blæst og regnbyger blev fuglen fundet inden min ankomst på engen bag klitrækken. Trods pæn afstand lykkedes det at se rylen fint i skop, og også at få de obligatoriske dokumentationsfotos. Det blev således til 4 besøg i perioden, med 2 dips/kiks, og 2 vellykkede ture.

Blåvands Huk, 20211018.

Båden tiltrak flere småfugle på træk, bla denne Vindrossel.

De fleste alkefugle på sejlturen var Lomvier.

Rider blev, sammen med nogle få Suler, det eneste der lugtede af havfugle på sejlturen.




Rødstrubet lom, Horns Rev, 20211018.



Sule, Horns Rev, 20211018.





Sortstrubet bynkefugl, Grønningen, 20211021.

Sortstrubet bynkefugl 2k+ han, Grønningen, 20211021


Bairdsryle på laaang afstand, Grønningen, 20211022.








søndag den 12. januar 2020

Havfugledage i september

Ligesom i 2018 lagde et stormlavtryk vejen forbi allerede i september, og gav en række dage med hård vind. Vinden ville ikke for alvor op i nordvest, og den masede ikke på i så lang tid, som stormen "Knud" i 2018. Alligevel gav det nogle gode dage ved den sjællandske nordkyst, som jeg delvist kunne udnytte.

Lidt overraskende lagde jeg fra land 20190911 om morgenen, med en overtrækkende Almindelig kjove meget tæt på mit hjem. Denne dag trak der godt med Almindelige kjover rundt omkring, så jeg var heldig at der faldt en af til mig også. 20190913 var jeg pp om eftermiddagen på Korshage, og fik en god håndfuld Almindelige kjover og Storkjover, samt en Sodfarvet skråpe. Jeg var igen pp dagen efter til en morgenobs, der igen gav en håndfuld kjover, men det rigtigt gode udeblev. 20190917 kunne en eftermiddag afses, men den blev martret af voldsomme byger, så efter en fesen start på Korshage trak jeg mod Klintebjerg, hvor man hurtigt kunne komme i læ i bilen. Den sene eftermiddag blev ok med en håndfuld Almindelige kjover, Storkjover, samt Mallemukker. Bedste dag blev dog næste morgen, 20190918, hvor jeg inden arbejdet kunne nå på Korshage, og se en smuk 1k Ride runde spiden, samt se en 1k Sabinemåge, lidt kjover, samt et godt lom-træk, med 125 Rødstrubede og 12 Sortstrubede.

Almindelig kjove ad mørk, 20190911, Urhøj ved Bjerge (Vestsjælland).


Almindelig kjove imm lys, Korshage, 20190913.




Sildemåge 1k, Korshage, 20190913.

Storkjove 3 + Spidsand 2, Klintebjerg, 20190917.

Samme billede som før, men med fokus på de 2 bagerste Storkjover.

Almindelig kjove imm mørk, Klintebjerg, 20190917. Den bedste dragt for Almindelig kjove til at blive stringet til Sodfarvet skråpe.


Ride 1k, Korshage, 20190918.


Sule 2, Korshage, 20190918.

Sortstrubet lom ad begyndende fældning fra sommerdragt. Korshage, 20190918.

Rødstrubet lom 2 ad, Korshage, 20190918.

Rødstrubet lom ad, Korshage, 20190918. Bemærk hvordan den på næste billede vrider halsen en halv omgang.