Orientbraksvale har fra sin første dag på den danske fugleliste haft mytisk karakter. En salig majdag i 2010 blev landets første fund af arten gjort ved Vest Stadil Fjord, fundet af Frits Rost. Til en start var den meldt som Rødvinget braksvale, men ret hurtigt sås det, at fuglen ikke helt passede med Rødvinget. Resten af dagen blev fuglen derfor meldt ud som "mulig/putativ" Orientbraksvale. Om den første udmelding i sin tid havde betydning for, om nogle twitchere ikke nåede at se fuglen ved jeg ikke. I hvert fald blev fuglen set frem til 1455, mens twitchere fortsatte med at komme til. Det betød, at især østdanske twitchere kom for sent, og det fremkaldte en af de største kontroverser i dansk twitching. Efter et halvt års tænkepause valgte to af toptwitcherne nemlig at krydse på efterbevilling, og det fremkaldte en masse sladder, mistro, og god underholdning. For hvornår ville en ny fugl komme, som de kunne "rense" deres udåd ved at twitche?
2021 skulle blive året. Der var egentlig lagt lidt i ovnen, da et par fugle få år inden sås i både Norge (2018 + 2019) og Sverige (2017 + 2018). Det var nærliggende at en fugl også ville komme til Danmark, og det skete så i 2021. En fugl blev fundet 29/4-2021 i Rogaland i Norge, og straks håbede jeg på at den ville komme til Danmark...Det kom dog til at trække lidt ud, for fuglen blev i Norge i næsten 2 måneder, frem til 24/6-2021.
Der gik dog ikke lang tid før den blev fundet i Danmark, for Lilly Sørensen og Niels Bomholt Jensen fandt fuglen ved Vidå-slusen 4/7-2021. En beretning om fundet kan læses her! Da jeg på det tidspunkt var på Færøerne turde jeg knap nok håbe på selv at connecte med fuglen, men trods faldende intensitet af observationer blev fuglen alligevel claimet frem til aftenen før vi kom hjem fra Færøerne. Derfor var der ikke andet for end at forsøge at twitche fuglen ved første lys næste morgen, hvilket er forbandet tidligt på den tid af året. Det blev et dip, og tilsyneladende var det ikke de mest troværdige claims der var fremsat dagen før. Nåh, hvo intet vover...
Man har jo lov at håbe, men det lugtede af en tabt mulighed. 21/8 blev fuglen imidlertid genfundet lidt mod syd i den tyske del af Vadehavet, og her blev den frem til 7/9. Turde man håbe på, at den vendte tilbage til Danmark? Ved indgangen til efterårsferien syntes denne spektakulære forekomst at være en saga blot, så da Ole Goldschmidt genfandt fuglen sent om eftermiddagen 16/10, lige nord for Vidåslusen, var det et ualmindeligt velvalgt tidspunkt. Gad vide hvor længe den havde været dér? Uden heldigvist at have nogle planer var jeg pp næste morgen i det første lys, ca 0730. MC fra Rødovre, MHP, og KrHa var eneste andre på jagt, og det var ledsaget af regnvejr hele dagen. Trods intens overvågning af området var det ikke muligt at finde fuglen om formiddagen, så på et tidspunkt omkring middag ville MC og jeg prøve at tjekke i Frederikskog. Der var mange Hjejler, men ikke nogen braksvale. Omkring 1230 besluttede jeg for at tage hjem, da det virkede lidt håbløst. Omkring Løgumkloster blev jeg imidlertid ringet op af MC, der lige havde haft fuglen, hvor den var blevet lagt i seng dagen før! Hurtigt vendte jeg om, og efter ca 20 minutters ventetid kom fuglen igen på vingerne, og fouragerede rundt om hovedet på mig! Episk, intet mindre. Stor tak til MC for at ringe direkte! Den næste time nød jeg fuglen på adskillige rundflyvninger, inden den gik til rast på marken. Der kan man tale om at redde et kryds i sidste øjeblik. MC kan dog toppe med 3 dips dengang i juli måned...
 |
| 1408: Over Vidåslusen. Bemærk, at de mange billeder er indenfor kun 2 forskellige minutters optagelse. |
 |
| 1421 |
 |
| Så vidt jeg husker hørte vi ikke fuglen, så sandsynligvis skyldes den åbne mund fouragering. |
 |
| Her ses meget nøjagtigt hvor fremskreden fuglens fældning af håndsvingfjerene var, sammenlignet med sommerens billeder. P1-P8 er færdigt udvoksede, P9 gror, og P10 er endnu ufældet. |
 |
| 1422: At få fuglen at se SÅ godt, som de næste billeder antyder, var hinsides hvad jeg turde håbe på. |
 |
| Her ses, at fjerskaftet på P10 er brunt, og ikke hvidt som på Rødvinget braksvale. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar