I hælene på Blå glente

Blå glente er en art jeg i mange år har savnet. I slut-marts 1998 blev Danmarks første fund lagt i seng i Skagen, og min gamle twitcher-kollega Carsten Hansen ringede og spurgte om jeg ville med, så vi kunne stå klar næste morgen. Jeg var desværre nødt til at takke nej, hvad der dengang efterhånden var mere reglen end undtagelsen. Bilen havde succes næste morgen, og en dengang nærmest utænkelig art var på tasken. Næste fund kom i 2005, med næsten identiske fundomstændigheder, men fra 2012 begyndte der at ske noget. Arten blev gradvist mere talrig, og har været årlig (minus 2017) siden dengang, med flere årlige fund de seneste år. Til gengæld har den vist sig umådeligt svær at twitche, men det blev dog heldigvis ændret i år...

...Det blev dog en hård fødsel: Første fund i år blev gjort af JHC på Stevns 20200409, men trods et forsøg på at samle den op på Møn var sporet koldt. 20200412 eksploderede Østdanmark om formiddagen i Blå glenter, med fund på Halsnæs, Hellebæk, og Jættebrink inden for et par timer. Efter lidt febrilsk kørsel endte jeg igen med at forfølge arten på Møn, men igen var sporet koldt - og et forsøg dagen efter på Gedser var ligeledes ørkesløst. Forløsningen kom imidlertid hurtigt, med fund af en rastende fugl ved Klintholm Havn 20200414. Jeg kørte direkte fra nødvagten i børnehaven, med ankomst lidt over 17. Her var fuglen et tilløbsstykke, og blev nydt på afstand til både fugl og birderkollegaer. Fuglen rastede frem til 20200416, men blev claimet næste formiddag også, hvilket førte til et mindeværdigt genfund af fuglen siddende lavt i en busk, endda med en pp-melding...i lang tid...i rigtig lang tid...indtil nogle bevægede sig lidt tættere på, og fandt ud af at det drejede sig om et dyrekranie! Ugen efter kom Kelsnor i øvrigt med på listen over lokaliteter med fund af Blå glente, så det skal blive spændende at følge SU's opgørelse af fund for perioden. Potentielt har 6 fugle været i spil, men det kan være der trækkes en fra som genganger, nemlig fuglen ved Klintholm Havn.

Hvid stork over Høvblege, 20200412.

En lille flok ringdrosler rastede på Høvblege, 20200412.

En velkendt Nordisk lappedykker med et stift ben har overvintret de seneste år i Klintholm Havn, og det er flot at følge den i sommerdragt. 20200412.

Blå glente, rastende på kanten til Busemarke Mose, Møn, 20200414.

Glenten kom på vingerne et par gange mens jeg var der sent om eftermiddagen, blandt andet drevet frem af en Rørhøg.

Efterår ved de vestsjællandske kyster

Det sene efterår 2018 bød på fine småture langs kysterne. Jeg besøgte bla. Musholm, som er en ubeboet ø i Storebælt. Øen har et spændende og uudforsket potentiale for fald af småfugle i træktiden. Øen ligger tilstrækkeligt langt fra andre landområde til at kunne trække fra et stort opland, hvilket dog ikke var tilfældet den dag jeg besøgte øen. Vejret var klart og lunt, og uden den store trækaktivitet; dog sås bla. lidt rastende Stenvendere, Bjergvipstjerter, og en flok Bjergirisker.

Tissø har engang kunne vise 3-cifrede tal for rastende Pibesvaner i oktober/november, men der er ved at være længere og længere imellem de store optrædender. I 2018 fandt jeg i slutningen af oktober en flok på 13, uden 1k-fugle, og det skulle vise sig at blive årets højeste for lokaliteten.

Rørvig besøgte jeg et par gange i håbet om at se en Islom, der så ud til at pendle mellem Isefjorden og Kattegat, og en Brilleand. Ingen af delene så jeg, men en sen Havterne, der rastede et par dage langs Nordkysten, et par Bjerglærker, og nogle fine Sortstrubede lommer blev det da til.

Endeligt fik jeg dog - ikke overraskende - kontakt til før omtalte Islom og Brilleand ved kysten ud for Lumsås. De sidste 3 vintre er begge (formentlig) fugle set overvintrende på lokaliteten. Ofte ligger begge fugle et pænt stykke ude, og kan også være borte hvad jeg flere gange måtte konstatere, men jeg lykkedes med at se begge arter ret godt. Især Islommen sås rigtigt godt ved en enkelt lejlighed.

Udsnit af en flok Bjergirisker, 2018-10-16, Musholm.

Island 2018 - Mývatn

Jeg havde en halv dags intenst fuglekiggeri - fra 9-16 i regnvejr - ved Mývatn. Det er Islands mest kendte fuglelokalitet, sikkert fordi de særligt islandske specialiteter Strømand, Islandsk hvinand, og Islom ses relativt let. For alle 3 arter er der nærmest tale om drive-in-fugle, der kan "ordnes" uden den store fysiske udfoldelse. Desuden er eftertragtede fugle, som Jagtfalk og Fjeldrype, også at finde, omend der skal arbejdes mere for dem. Derudover er søen i almindelighed enormt fuglerig på ænder og vadefugle generelt.

Det var ikke en intens afsøgning af hele søen, men den sydvestlige del fik jeg et vist overblik over. Jeg startede med den mindre sø Stakhólstjörn, som ligger tæt på Mývatn i den sydlige ende langs vejen. Her er trækplasteret ynglepar af Islom, der kan ses meget tæt på. Her ses også Nordisk lappedykker, plus det løse. Derefter afsøgte jeg søfladen fra en nordgående grusvej mod Blátjörn. Det gav en hel del Islandske hvinænder, der i stort tal ligger og fælder om sommeren i søen. Desuden opdager man hurtigt, at Hjejle, Dobbeltbekkasin, Småspove, Islandsk stor kobbersneppe, og Islandsk vindrossel er karakterfugle i det åbne landskab. Sidste del af "inspektionen" gjordes omkring Laxá ved vejkrydset i det sydvestlige hjørne af området. Derfra gik jeg nogle kilometer nord på, til fjeldet Vindbelgafjall, hvor vejen kommer helt ned søbredden. Det gav tæt kontakt med vaderne, herunder flere Odinshøns, og et par Islandske hvinænder i et lille vandhul ved vejen. Der var igen mange Islandske hvinænder langs søen også. Ved gåturens start var der ikke spor af Strømænder, hvilket også var forventeligt, da de hurtigt trækker ud til kysten efter ynglens afslutning. Da jeg kom tilbage fandt jeg imidlertid 2, der lå sammen i Laxá tæt på vejen. En fed afslutning! Da vejret var regnfuldt og tåget var det nok forventeligt, at jeg ikke så nogle Jagtfalke. Den ydmyge tilgang taget i betragtning var jeg dog fuldt ud tilfreds. Især de mange Islandske hvinænder i forskellige dragter var meget spændende. Her følger lidt indtryk fra dagen...

Klassisk Islomblik, på den klassiske lokalitet Stakhólstjörn, 2018-07-22.

Vinter med nabolagets fugle

Som titlen antyder kommer vi ikke så langt omkring i landet med denne forsinkede opdatering. På trods af fraværende hits i nærområdet gav vinteren fine muligheder for at opleve nogle lidt sparsomt forekommende arter. Især to overvintrende Stenvendere i Reersø Havn var samarbejdsvillige. Vinteren gav dog godt med hits, blot ikke i Vestsjælland. Mere om det senere.

En Toppet lappedykker i vinterdragt kan få mig til at drømme om Clark's grebe.

2016-01-17 fandt jeg denne Nordisk lappedykker i Reersø Havn. Den blev i havnen frem til 2016-01-27.