torsdag den 5. juni 2014

En god formiddag på Røsnæs

2014-05-23 var der plads til formiddagsbirding. Hvorhen? Vejrudsigten var mudret, med en front liggende over landet. Jeg satsede på, at skydækket og varmen i forening kunne have trykket lidt småfugle ned, der passende ville kunne koncentreres på kystnære lokaliteter. Røsnæs fik en chance.

Ret hurtigt kunne jeg ved p-pladsen yderst på spidsen konstatere, at der var godt gang i småfuglene, så det var bare at gå i gang fra en ende af. Med det samme kunne jeg høre en Karmindompap der sang, og pligtskyldigt meldte jeg den ud på birdcallsjl. Jeg forsøgte at komme på fotohold af den, en fin udfarvet han. Jeg kunne nu høre, at der var to der sang ret tæt på hinanden, men tænkte at det var overkill at melde begge ud så kort efter, så det fik være...den anden viste sig også at være en udfarvet han. Desværre kom de aldrig helt tæt på hinanden, hvad jeg oplevede i 2011 - dokuskud vedlagt...Jeg måtte lidt videre, og gik langsomt ud mod fyret ad grusvejen. Der var gulbuge over det hele, hvilket var skønt. Som opvokset i Hillerød er jeg ikke sååå forvænt med gulbuge, så efter at jeg i 1993 emigrerede til Vestsjælland har jeg husket at nyde de i Vestsjælland mærkbart mere udbredte Gulbuge.

Halvvejs ude mod fyret, hvor skoven er lidt mere åben kunne jeg noget overraskende høre en gammel kending - Lundsanger! FEDT! Jeg elsker simpelthen den art, og har altid været glad for den relativt rigelige kontakt jeg har haft med den - har ringmærket en god håndfuld på Stora Fjäderägg, og set en lille håndfuld i Danmark, fx vist her. Fuglen vimsede rundt i et lavt tjørnekrat, hvilket var usædvanligt. Normalt vil arten gerne sidde højt når den synger, så at være i øjenhøjde med den var herligt. Jeg fik en håndfuld hæderlige dokuskud af den grovkornede slags, men hwa' skidt...Efter en halv time søgte den over vejen og ind i skoven. Fik også skudt lidt video - kan høres her.

Jeg besluttede at droppe fyret, og i stedet køre tilbage mod Vindekilde, et tørt, soleksponeret og særpræget sted. En lille sø og en stejl skrænt huser Klokkefrø og Fransk bredpande, og virker som et oplagt sted for en Alpesejler, Rødrygget svale, Bjergløvsanger eller en anden lun art. Det blev dog kun til en Nattergal, der til gengæld sad usædvanligt eksponeret og sang sin endeløst fortryllende og inciterende sang. Jeg tog 20 minutter i selskab med Nattergalen, skød billeder og video, og følte mig heldig. Ved hjemkomst kom der melding om Hætteværling ved Tarp, og nogle af de mest sindssyge 14 dage, hvad angår hits i DK, var skudt i gang.