Ligesom i 2018 lagde et stormlavtryk vejen forbi allerede i september, og gav en række dage med hård vind. Vinden ville ikke for alvor op i nordvest, og den masede ikke på i så lang tid, som stormen "Knud" i 2018. Alligevel gav det nogle gode dage ved den sjællandske nordkyst, som jeg delvist kunne udnytte.
Lidt overraskende lagde jeg fra land 20190911 om morgenen, med en overtrækkende Almindelig kjove meget tæt på mit hjem. Denne dag trak der godt med Almindelige kjover rundt omkring, så jeg var heldig at der faldt en af til mig også. 20190913 var jeg pp om eftermiddagen på Korshage, og fik en god håndfuld Almindelige kjover og Storkjover, samt en Sodfarvet skråpe. Jeg var igen pp dagen efter til en morgenobs, der igen gav en håndfuld kjover, men det rigtigt gode udeblev. 20190917 kunne en eftermiddag afses, men den blev martret af voldsomme byger, så efter en fesen start på Korshage trak jeg mod Klintebjerg, hvor man hurtigt kunne komme i læ i bilen. Den sene eftermiddag blev ok med en håndfuld Almindelige kjover, Storkjover, samt Mallemukker. Bedste dag blev dog næste morgen, 20190918, hvor jeg inden arbejdet kunne nå på Korshage, og se en smuk 1k Ride runde spiden, samt se en 1k Sabinemåge, lidt kjover, samt et godt lom-træk, med 125 Rødstrubede og 12 Sortstrubede.
|
Almindelig kjove ad mørk, 20190911, Urhøj ved Bjerge (Vestsjælland). |
|
Almindelig kjove imm lys, Korshage, 20190913. |
|
Sildemåge 1k, Korshage, 20190913. |
|
Storkjove 3 + Spidsand 2, Klintebjerg, 20190917. |
|
Samme billede som før, men med fokus på de 2 bagerste Storkjover. |
|
Almindelig kjove imm mørk, Klintebjerg, 20190917. Den bedste dragt for Almindelig kjove til at blive stringet til Sodfarvet skråpe. |
|
Ride 1k, Korshage, 20190918. |
|
Sule 2, Korshage, 20190918. |
|
Sortstrubet lom ad begyndende fældning fra sommerdragt. Korshage, 20190918. |
|
Rødstrubet lom 2 ad, Korshage, 20190918. |
|
Rødstrubet lom ad, Korshage, 20190918. Bemærk hvordan den på næste billede vrider halsen en halv omgang. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar