Sommeren 2016 blev en blandet fornøjelse. Min fars død kom naturligt nok til at præge stemningen. Vi blev desværre nødt til at aflyse en imødeset ferie til Østrig, men fik en kort og fin ferie i Gøteborg i stedet, der blandt andet bød på den monstrøse udsigt over Vänern fra Kinnekulle - se den
her!
Den aflyste ferie gjorde det imidlertid muligt at twitche sommerens bedste fund, nemlig en Jomfrutrane ved Bøtø, 2016-07-27, fundet af KMO. Læs om det
her. Det blev en hektisk men stemningsfuld tur eftermiddagen efter begravelsen, med trykkende vejrlig, der forløstes i et heftigt regnvejr kort efter at tranen blev bogført. Jomfrutranen var i selskab med 2 Traner, og efter at have fløjet lidt rundt om formiddagen var den nu relativt passiv.
Ca. 2 uger senere blev en Stribet ryle fundet på Ølsemagle Revle, 2016-08-14, af Eigil Larsen. Da jeg dagen efter skulle til København brugte jeg formiddagen på Revlen, og så fuglen fint omend på noget afstand. Trods mange besøgende har ingen vovet at aldersbestemme fuglen. Mine billeder tillader nok heller ikke at få klarhed over sagen.
|
Jomfrutranen var i selskab med 2 Traner. Bøtø Nor, 2016-07-27. |
|
Stribet ryle, Ølsemagle Revle, 2016-08-15. |
|
Et udsnit i fuld størrelse. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar