Tilbage i nutiden skulle den svenske fugl vise sig meget nem at have med at gøre, omend jeg sammen med Ronny Svensson (der havde snor i fuglen da jeg kom) ikke ville presse den alt for meget. Vi fulgte den i noget tid hvor den krøb gennem det korte græs ved det fine lille strandoverdrev Örby Ängar syd for Råå ved Helsingborg. En enkelt gang løb den ud helt åbent på en sti, men den ville ikke stå stille særligt længe ad gangen. Et par gange skræmtes den op af hundeluftere, hvilket gav mulighed for lidt flugtfotos.
På jizzet bemærkes at den er relativt korthalet og kortbenet - i forhold til storpiber - og at den i øvrigt fremtrådte af moderat størrelse. Af dragtkarakterer kan nævnes relativt kort og lige næb (kraftigere og mere buet hos storpiber), jævnt stribet isse (issesiderne er mørkest hos storpiber, hvilket forstærker øjenbrynstriben), kraftigt stribet ryg (svagere stribning hos storpiber), og varm buff underside.
Jeg kørte glad hjem efter at have connectet med 2 mega'er, men tænkte, at nu kunne det være rart med lidt ro...Det skulle vise ikke at blive tilfældet, for jeg var kun knapt kommet hjem, før TJ i Gilleleje lavede stort i form af en Isabellastenpikker...
Der connectes med mongolpiberen 1343 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar