Lapugle på Sturkö, Blekinge

I midten af januar 2019 blev der fundet en Lapugle på Sturkö, den største ø i Blekinges skærgård. Uglen blev hurtigt et tilløbsstykke også blandt danske fuglekiggere, og den kom hurtigt højt på min ønskeliste. Afstanden fra Store Fuglede var på overskuelige 358 km, hvilket kunne klares på 4 timer.

Førstkommende weekend kunne heldigvist afsættes, så tidligt lørdag morgen, 2019-01-19, drog jeg mod øst. Det var en af årets få kolde dage; jeg startede i -2° C hjemme, og den temperatur krøb langsomt ned til -8° C i skånes indre. I skærgården var der knapt så koldt, men der var faldet lidt sne, så med kulde, sne og vindtille blev det en dejlig stemningsfuld oplevelse. Desværre ville uglen ikke rigtigt lege med trods hårdt arbejde fra den lille skare på ca. 20 mand. Jeg fik undervejs en længere guidet tur af finderen (har glemt hans navn; undskyld...). Uglen var set langs en grøft med åbne engstykker langs en ca. 1 km lang strækning, men under hans kyndige vejledning var der desværre ikke spor af uglen. Efter nogle lange timer med eftersøgning, kun afbrudt af frokost med Polarbrød og Messmør, kom den forløsende melding pludselig 1415: uglen var fundet, og jeg kunne hurtigt efter connecte med dyret sammen med de øvrige twitchere. Vi holdt behørig afstand, og fik ca 15 dyrebare minutter med den. Efter lidt skulen til højre og venstre pustede fuglen fjerdragten op, og lettede til slut og gled lydløst ind i den tætte skov.

Vestlig middelhavsstenpikker ved Virksunddæmningen

2018-12-26 fandt Pia Odgaard julens bedste fugl ved Virksunddæmningen. Fuglen var en Middelhavsstenpikker af den vestlige race ssp. hispanica, og hendes beretning kan læses her. Ud over at være sjælden var fundet bemærkelsesværdigt ved, at en Middelhavsstenpikker aldrig har været set i Nordeuropa om vinteren. Da de to racer af Middelhavsstenpikker står foran et split, og da jeg kun har set østlig i Danmark hidtil, var sagen klar: den måtte twitches!

Jeg rykkede tidligt næste morgen, og kom frem i gryet på en mild, regntung og diset dag. Det svage lys omkring midvinter er ikke det bedste til dokumentation af sjældne fugle, men omvendt giver det en intens og længselsfuld stemning. Fuglen vågnede og kom frem for de ventende twitchere omkring 0940, og lod sig se resten af dagen - og i øvrigt frem til 2019-01-03. Fuglen kunne bestemmes til vestlig på dens lyse og sandfarvede grundfarve, hvor østlig fremtræder mere mørkebrun. Fuglen rørte sig dels langs selve dæmningen på Sundstrup-siden, og dels på strandengen ved Hjarbærk Fjord, syd for Sundstrup. For ikke at komme for sent hjem kørte jeg 1130, men fik indtil da set den både flyve og sidde relativt tæt på.

Der kigges mod Virksund, 0951.

Kaspisk måge ad dec 2018

2018-12-01 skulle jeg til birder-julefrokost i Kbh, og jeg nåede lige at besøge Reersø Havn i det tiltagende mørke. Blandt mågerne fandt jeg en adult Kaspisk måge. Bemærk fx det meget lyshovede indtryk med mørkt øje, den distinkte nakkeboa, den mere seglformede udbredelse af sort på håndsvingfjerene p10-p5, de grå tunger der kiler sig ind mellem det sorte, samt ikke mindst typisk flad hovedform og slankt næb og bleggule ben. Jeg bestemte den først til en 4k-type pga nakkeboa, men efter kommentarer fra RAG og KMO skal den bestemmes som adult, da vingerne er helt ensfarvet grå uden tegn på immature fjer. Fuglen sås i bedre vejr 2018-12-04, og af TA + SKR dagen efter.

Kaspisk måge adult, Reersø Havn, 2018-12-01, 1404.

Mongolsk piber på Skagen Nordstrand

RoC gjorde - igen - i november 2018 et fund af Mogolsk piber i Skagen. RoC fandt nemlig også i 2012 to fugle samtidigt, og han er således øverst på tronen for denne fede art i Danmark, der også tæller et fund i 11/1998. Rolf fandt fuglen fredag 2018-11-16, men kun relativt få nåede frem på førstedagen til at eftersøge fuglen pga den tidlige skumring.

I modsætning til 2012-fundet så alt - bortset fra den udmattende køreafstand - ud til at flaske sig for mig. Med fuglen fundet en fredag var der lagt op til en lørdag med stor chance for succes, og jeg havde mulighed for at afsætte hele dagen til opgaven. Jeg kom desværre lidt skævt fra start...Jeg havde planlagt at rykke meget tidligt om morgenen, så jeg kunne være fremme ved solopgang, men jeg sov over mig, og kom først afsted 0600. Jeg var fremme 1045 til ildevarslende lidt nyt om fuglen, og kunne ved min gåtur i yderste klitrække konstatere at jeg tilsyneladende var eneste twitcher, hvilket overraskede mig meget. Efter at jeg uden kontakt til noget eller nogen nåede næsten frem til Sandormsporet besluttede jeg mig for at gå videre ud mod Grenen, hvor RoC havde fundet en Kongeederfugl, og hvor i øvrigt den velkendte Stillehavslom måske også kunne findes. Netop som jeg sigtede efter Grenen hørte jeg på Zello til min overraskelse, at den Mongolske piber var genfundet tæt på "Den hvide pind vest for Sandormsporet" af de hidtil usynlige PHJ, EsM, LN og CBS. Få minutter efter var jeg fremme ved de fire heldige twitchere, og fik at vide, at fuglen var fløjet flere hundrede meter mod vest, mod en markant pæl i yderste klitrække. Jeg trampede med CBS, LN, og PHJ, og godt halvvejs trampede vi fuglen op tæt på. Den fløj tæt forbi, og landede tilsyneladende på indersiden af klitrækken længere østpå. Efter at have afventet RoC's og GRØN's ankomst trampede vi tilbage, og endte med at først trampe fuglen op helt tilbage ved den hvide pind...Dette blev mønstret resten af eftermiddagen: Fuglen fløj mellem de to markante pinde på Nordstrand, og twitcherflokken, der efterhånden også talte JoK, EC, LPa, CJ, KK, KBJ, og ASJ, fik vandret ruten nogle gange. Fuglen sås bedre og bedre efterhånden som vi fik bedre og bedre styr på dens mønster. Jeg hørte kun fuglen ved én lejlighed; heldigvist fik JKi lydoptaget fuglen senere, hvilket kan høres her.

Twitchet havde stor betydning for mig, eftersom jeg i 1998 oplevede et fælt dip på arten på Værnengene: efter i dagevis på mine nattevagter at have fulgt med på opdateringerne på hedengangne Irania's nyhedsside, fik jeg tid til at rykke, på hvad der skulle vise sig at være sidstedagen for fuglen. Ved ankomst tidligt på formiddagen var jeg alene, men fik hurtigt selskab af MBH og SBP. Vi fordelte os lidt langs vejen, med mig længst mod vest. Kort efter vinkede MBH os til sig, og fortalte at den gik ude på engen, men var gået om bag en tue...Efter en rum tid uden spor af fuglen måtte sønderjyderne tilbage, og jeg var alene med fuglen. Det ku' da ikke passe, at den var sunket jorden...jeg prøvede derfor at bevæge mig ind på engen, men lige lidt hjalp det; fuglen var og blev væk! Med det tiltagende mørke stod det klart, at grænsen mellem succes og fiasko kunne være hårfin, og trods flere gode twitch i årene der fulgte, blev det til en mindre twitcherdepression, der varede over 10 år, inden jeg fik sparket mig selv i gang igen.

Nåh, alt det er glemt nu, og her er lidt billeder fra en fantastisk smuk og blid dag på Nordstrand. Vejret var stille og klart med lavt skydække i sarte vinterlysnuancer...

Efterår ved de vestsjællandske kyster

Det sene efterår 2018 bød på fine småture langs kysterne. Jeg besøgte bla. Musholm, som er en ubeboet ø i Storebælt. Øen har et spændende og uudforsket potentiale for fald af småfugle i træktiden. Øen ligger tilstrækkeligt langt fra andre landområde til at kunne trække fra et stort opland, hvilket dog ikke var tilfældet den dag jeg besøgte øen. Vejret var klart og lunt, og uden den store trækaktivitet; dog sås bla. lidt rastende Stenvendere, Bjergvipstjerter, og en flok Bjergirisker.

Tissø har engang kunne vise 3-cifrede tal for rastende Pibesvaner i oktober/november, men der er ved at være længere og længere imellem de store optrædender. I 2018 fandt jeg i slutningen af oktober en flok på 13, uden 1k-fugle, og det skulle vise sig at blive årets højeste for lokaliteten.

Rørvig besøgte jeg et par gange i håbet om at se en Islom, der så ud til at pendle mellem Isefjorden og Kattegat, og en Brilleand. Ingen af delene så jeg, men en sen Havterne, der rastede et par dage langs Nordkysten, et par Bjerglærker, og nogle fine Sortstrubede lommer blev det da til.

Endeligt fik jeg dog - ikke overraskende - kontakt til før omtalte Islom og Brilleand ved kysten ud for Lumsås. De sidste 3 vintre er begge (formentlig) fugle set overvintrende på lokaliteten. Ofte ligger begge fugle et pænt stykke ude, og kan også være borte hvad jeg flere gange måtte konstatere, men jeg lykkedes med at se begge arter ret godt. Især Islommen sås rigtigt godt ved en enkelt lejlighed.

Udsnit af en flok Bjergirisker, 2018-10-16, Musholm.

Nonnestenpikker på Skallingen

TOE fandt 2018-10-17 en Nonnestenpikker på på vesterhavskysten af Skallingen. Fuglen var en hun, og således meget lig den fugl, der året inden kunne ses ved Rørvig. Jeg havde ikke umiddelbart tænkt at twitche fuglen, men da jeg dagen efter alligevel skulle køre min datter og niece til Odense tog jeg sønnike med, og lavede en lille afstikker til Vestkysten, hvor vi kiggede på Nonnepik og bunkeranlæg. Fuglen var meget tillidsfuld, og ved diverse udfald mod insekter og korte flyveture var der mulighed for at se både undervinger og haletegning. Hermed en lille serie fra dagen...

Lille gulbug på Mandø

Efterårsferien 2018 startede med et - længe ventet - brag i form af en Lille gulbug på Mandø. Fuglen blev fundet bag kirken af THH 2018-10-13 om eftermiddagen, og blev derfor kun nået  af en begrænset skare. Dagen efter, 2018-10-14, var jeg pp med en større gruppe håbefulde twitchere, men fuglen var sunket i jorden. I stedet "forstyrrede" en Tajgapiber, men den skulle vise sig næsten ligeså umulig. Ved 13-tiden var min tid brugt, og jeg måtte køre med uforrettet sag. Lidt over klokken 14 blev fuglen imidlertid fundet flere hundrede meter mod øst langs en grøft, og den kunne ses resten af eftermiddagen. Det evige problem med tidevandet på Mandø besværliggjorde tingene en del, men ret beset faldt ebbe og flod relativt heldigt omkring dette fund. En del folk nåede frem til at kunne se den, mens folk længere væk måtte vente til næste formiddag med at køre over igen. Jeg måtte selvfølgelig prøve igen næste dag, 2018-10-15, og jeg var heldig at fuglen var genfundet inden jeg nåede frem. Jeg undede mig selv en god halv time med fuglen, hvor den nærmede sig twitchergruppen stille og roligt, og lod sig se ret tæt på. Imidlertid var jeg punkteret, hvilket heldigt nok først indtraf på Låningsvejen, men som jeg først konstaterede ved udstigning. Hjul måtte være hjul indtil jeg havde set fuglen, men jeg måtte skifte til reservehjul efter endt twitch, og så håbe på at komme sikkert til fastlandet. Det lykkedes, og jeg fandt et dækcenter i Ribe der kunne sætte et regulært dæk på.