lørdag den 4. maj 2019

Lille gulbug på Mandø

Efterårsferien 2018 startede med et - længe ventet - brag i form af en Lille gulbug på Mandø. Fuglen blev fundet bag kirken af THH 2018-10-13 om eftermiddagen, og blev derfor kun nået  af en begrænset skare. Dagen efter, 2018-10-14, var jeg pp med en større gruppe håbefulde twitchere, men fuglen var sunket i jorden. I stedet "forstyrrede" en Tajgapiber, men den skulle vise sig næsten ligeså umulig. Ved 13-tiden var min tid brugt, og jeg måtte køre med uforrettet sag. Lidt over klokken 14 blev fuglen imidlertid fundet flere hundrede meter mod øst langs en grøft, og den kunne ses resten af eftermiddagen. Det evige problem med tidevandet på Mandø besværliggjorde tingene en del, men ret beset faldt ebbe og flod relativt heldigt omkring dette fund. En del folk nåede frem til at kunne se den, mens folk længere væk måtte vente til næste formiddag med at køre over igen. Jeg måtte selvfølgelig prøve igen næste dag, 2018-10-15, og jeg var heldig at fuglen var genfundet inden jeg nåede frem. Jeg undede mig selv en god halv time med fuglen, hvor den nærmede sig twitchergruppen stille og roligt, og lod sig se ret tæt på. Imidlertid var jeg punkteret, hvilket heldigt nok først indtraf på Låningsvejen, men som jeg først konstaterede ved udstigning. Hjul måtte være hjul indtil jeg havde set fuglen, men jeg måtte skifte til reservehjul efter endt twitch, og så håbe på at komme sikkert til fastlandet. Det lykkedes, og jeg fandt et dækcenter i Ribe der kunne sætte et regulært dæk på.














Ingen kommentarer:

Send en kommentar