I modsætning til 2012-fundet så alt - bortset fra den udmattende køreafstand - ud til at flaske sig for mig. Med fuglen fundet en fredag var der lagt op til en lørdag med stor chance for succes, og jeg havde mulighed for at afsætte hele dagen til opgaven. Jeg kom desværre lidt skævt fra start...Jeg havde planlagt at rykke meget tidligt om morgenen, så jeg kunne være fremme ved solopgang, men jeg sov over mig, og kom først afsted 0600. Jeg var fremme 1045 til ildevarslende lidt nyt om fuglen, og kunne ved min gåtur i yderste klitrække konstatere at jeg tilsyneladende var eneste twitcher, hvilket overraskede mig meget. Efter at jeg uden kontakt til noget eller nogen nåede næsten frem til Sandormsporet besluttede jeg mig for at gå videre ud mod Grenen, hvor RoC havde fundet en Kongeederfugl, og hvor i øvrigt den velkendte Stillehavslom måske også kunne findes. Netop som jeg sigtede efter Grenen hørte jeg på Zello til min overraskelse, at den Mongolske piber var genfundet tæt på "Den hvide pind vest for Sandormsporet" af de hidtil usynlige PHJ, EsM, LN og CBS. Få minutter efter var jeg fremme ved de fire heldige twitchere, og fik at vide, at fuglen var fløjet flere hundrede meter mod vest, mod en markant pæl i yderste klitrække. Jeg trampede med CBS, LN, og PHJ, og godt halvvejs trampede vi fuglen op tæt på. Den fløj tæt forbi, og landede tilsyneladende på indersiden af klitrækken længere østpå. Efter at have afventet RoC's og GRØN's ankomst trampede vi tilbage, og endte med at først trampe fuglen op helt tilbage ved den hvide pind...Dette blev mønstret resten af eftermiddagen: Fuglen fløj mellem de to markante pinde på Nordstrand, og twitcherflokken, der efterhånden også talte JoK, EC, LPa, CJ, KK, KBJ, og ASJ, fik vandret ruten nogle gange. Fuglen sås bedre og bedre efterhånden som vi fik bedre og bedre styr på dens mønster. Jeg hørte kun fuglen ved én lejlighed; heldigvist fik JKi lydoptaget fuglen senere, hvilket kan høres her.
Twitchet havde stor betydning for mig, eftersom jeg i 1998 oplevede et fælt dip på arten på Værnengene: efter i dagevis på mine nattevagter at have fulgt med på opdateringerne på hedengangne Irania's nyhedsside, fik jeg tid til at rykke, på hvad der skulle vise sig at være sidstedagen for fuglen. Ved ankomst tidligt på formiddagen var jeg alene, men fik hurtigt selskab af MBH og SBP. Vi fordelte os lidt langs vejen, med mig længst mod vest. Kort efter vinkede MBH os til sig, og fortalte at den gik ude på engen, men var gået om bag en tue...Efter en rum tid uden spor af fuglen måtte sønderjyderne tilbage, og jeg var alene med fuglen. Det ku' da ikke passe, at den var sunket jorden...jeg prøvede derfor at bevæge mig ind på engen, men lige lidt hjalp det; fuglen var og blev væk! Med det tiltagende mørke stod det klart, at grænsen mellem succes og fiasko kunne være hårfin, og trods flere gode twitch i årene der fulgte, blev det til en mindre twitcherdepression, der varede over 10 år, inden jeg fik sparket mig selv i gang igen.
Nåh, alt det er glemt nu, og her er lidt billeder fra en fantastisk smuk og blid dag på Nordstrand. Vejret var stille og klart med lavt skydække i sarte vinterlysnuancer...
 |
| Dagen blev krydret med denne overflyvende 2K Gråmåge. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar