Jeg besluttede fredag at ville forsøge at twitche den om lørdagen, men fredag eftermiddag, altså 20221021, fik jeg mulighed for, som en forhastet indskydelse, at også connecte med en Fuglekongesanger, fundet af FRJ om morgenen på Stevns.
Jeg havde fri klokken 12, og havde bestilt tid til Corona-vaccination i Sorø klokken 1300. Det var en god mulighed for endelig at få lukket dette irriterende hul på min DK-liste, så jeg skyndte mig videre fra Sorø. Fremme klokken 1400 kunne jeg konstatere, at der ikke var styr på fuglen, men der var dog ihærdig eftersøgning af bla MC, NLJ, og JS. Flere gange blev fuglen set i korte glimt omkring fyret, men jeg var hver gang for mange sekunder væk til at nå den. Sidst på eftermiddagen lykkedes det NLJ at finde den i trærækken bag caféen mens jeg var der, og endelig lykkedes det også mig at få den at se. Ganske fint faktisk, men i korte glimt, og hver gang virkelig svær at genfinde. Dette afspejles i de få og ikke prangende billeder...
Dagen efter, lørdag 20221022, kørte jeg således med fornyet energi mod Vestjylland, og var fremme i tæt tåge 0830. Det blev en frustrerende formiddag, der endte i at jeg opgav og kørte ved middagstid - og endte med returkørsel og endelig forløsning omkring klokken 1345. Jeg havde regnet med at være fremme tidligere, men blev forsinket af den tætte tåge nord for Varde. Det blev dyrt, for i det allerførste lys omkring 0800 blev fuglen set. Den var kravlet gennem et lavt krat, og havde fortsat ind i en klynge lave grantræer. Det blev en lang og forgæves ventetid ved krattet, og jeg mente jeg ville komme forfærdeligt sent hjem, så jeg til sidst forlod lokaliteten, efter en sidste sludder med TGP. Lidt over 1200 var jeg kommet til Nymindegab, og fik den chokerende melding om, at TGP mod alle odds havde genfundet fuglen. Jeg vendte bilen, og kørte hastigt mod Lyngvig igen. Fremme 1230 var der ikke kontakt med fuglen, men med god hjælp fra bla HHNø, AES, og HHN lykkedes det endelig sidstnævnte at genfinde fuglen i et krat på nordsiden af grusvejen. Det er sjældent, at en Schwarz' løvsanger er set mere end én dag på en lokalitet, og mere sjældent at den har vist sig så godt som den har gjort ved dette fund. Jeg blev heller ikke skuffet i de 20-30 minutter jeg havde med fuglen. Selv om den i det meste af tiden sad godt skjult, så kom den ad flere omgange frem og sad helt eksponeret. Jeg har ikke set hverken Tajgapiber, Fuglekongesanger eller Schwarz' løvsanger siden en rejse til Kina i 1997, så det var på tide med et gensyn. Det var dog svært overraskende, at de 3 arter skulle vinges af på 3 dage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar