Færøerne I - 3 døgn på en færge

Årets ferietur gik til Færøerne, hvilket jeg som inkarneret nordbo altid har ønsket at opleve. Jeg ville gerne opleve sejlturen derop, dels for at få en - vag, indrømmet - fornemmelse af de gamle nordboers færden, men også for at få en fornemmelse af fuglelivet på det åbne hav. Jeg er mildt sagt underbemidlet mht skråper og stormsvaler, så selvfølgelig var det især dem jeg håbede at se. Det skulle vise sig at blive en stor oplevelse, selv om jeg ikke så en eneste af de ovennævnte. Vi sejlede tæt forbi både Sydnorge og Shetland, begge meget imponerende syn, og vi havde en meget smuk indsejling til Færøerne.

Hvad angår fuglene var der meget at se på, trods alt. Da vi skulle sove på en del af turen blev det selvfølgelig ikke til konstante observationer, men nogle timer blev det dog - sammenlagt 10 timers havobs må det mindst være blevet til. På første tur blev der obset mellem Hirtshals og Norge, samt mellem Shetland og Færøerne. På hjemturen blev der obset mellem Shetland og Norge, og uden for Hirtshals.

Jeg obsede flg. arter: Mallemuk, Sule, Storkjove, Sildemåge, Sølvmåge, Ride, Havterne, Lunde, Lomvie, Tejst.

Det var bemærkelsesværdigt, at Sølvmågerne ganske tidligt i sejladsen blev fuldstændigt fraværende. De virkede stærkt knyttet til kysterne, og især havnene. Meget hurtigt tog Sildemågerne over som næsten enerådende mågeart på rum sø. De kunne ses i en afstand af ca. 100 km fra kysterne. Deres tilstedeværelse fald nogenlunde sammen med Sulernes, dvs på åbent hav, men højest 100 km fra kysterne. Nogle få observerede Rider faldt indenfor samme mønster.

Talrige Havterner, Lunder og Tejste, samt fåtalligt Lomvie sås tæt under land ved Shetland, dels da vi sejlede forbi Sumburgh Head, og dels da vi sejlede forbi Foula. Mallemukker i pæne tal (200+), og Storkjover (20+) sås jævnt fordelt på havet, uden synderlig skelen til afstanden til nærmeste land - de optrådte i sandhed pelagisk.

En mindre detalje, som jeg hæftede mig ved, var, at jo længere mod syd fuglene sås, jo mere fældede de. Eneste Storkjove, og samtlige Mallemukker, set mellem Dk og Norge, var i stærk fældning. Dagen efter, fra Shetland og nord på, var næsten alle fugle i langt mindre fremskreden fældning. Samtlige Mallemukker på turen var af den lyse fase, dog med mindre variationer. Hos Storkjoverne bemærkede jeg en del variation, både med hensyn til dragtens grundfarve (fra Sydpolarkjove-koldt til varmt mørkebrun) og udbredelse af lyst felt i hånden. Så vidt jeg kan se viste alle fuglene plettet dragt, som det ses hos adulte. Her er jeg dog på lidt usikker grund og kan tage fejl.

Lidt landskabsbilleder blev det også til. Denne side er ikke velegnet til at vise meget lange panoramabilleder, så billeder af Shetland, Foula, Fair Isle og Færøerne kan ses på links'ne.

Hermed en kaskade af billeder fra færgen; som håbløs Østersø-birder er det svært at begrænse billederne af ordinære arter som Mallemuk og Storkjove, og de herlige Lunder er billige point på en billed-blog, men hva'...

Fældende Mallemuk #1, 2015-07-25 i Skagerrak...

Forsommerindtryk II

Jeg har ikke haft meget at køre efter, men lidt tid er blevet brugt først og fremmest i Borreby Mose. Eneste ryk kom 2015-06-13, da jeg ville forsøge mig med to grønne arter i Sorø, nemlig Flodsanger og Drosselrørsanger. Hurtigt stod det klart, at Flodsangeren var long gone - ikke obset siden foregående morgen. Derfor hurtigt videre til Drosselrørs'en, der var mere medgørlig. Den sås og hørtes fint både fra en cykelsti og en bådebro. En lille bonus blev, at jeg fandt en mere ca 100 m syd for den oprindeligt udmeldte fugl.

Borreby ser ud til at kunne levere en god vadersommer, da vandstanden se ud til at trække sig stille og roligt tilbage og derved blotlægger fine mudderflader. Indtil videre har der været udmærket med især Brushøns og Tinksmede efter skt Hans, hvilket er klassisk i år med ikke for meget vand. En lille bonus med en ofte samarbejdsvillig Lille præstekrave. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

De store kobbersnepper er svære at se sig mætte på...

2 x morgentwitch

En hun Citronvipstjert blev fundet 2015-06-01 ved Keldsnor på Sydlangeland. Her sås den i parring med en Gul vipstjert, og blev så suppressed, indtil den blev (gen-)fundet 2015-06-06 af Morten Müller. Det er en art, jeg aldrig har forsøgt at twitche, da jeg, artens hyppighed taget i betragtning, har tænkt, at den vil jeg gerne finde selv, og ellers nøjes med at twitche den i Østdanmark. Den stærke relation til en Gul vipstjert, samt det faktum at den var set bygge rede gjorde, at jeg anså twitchet for meget sikkert. Da jeg skulle på Roskilde Dyrskue om søndagen var denne dag ikke en mulighed, men da jeg først skulle møde klokken 0900 om mandagen havde jeg derfor, fraregnet 2 timers kørsel, mindst 2½ times dagslys i selskab med fuglen inden jeg skulle køre klokken 0700. Jeg tog mig derfor en rundbarberet nattesøvn på 3 timer, inden jeg 0230 kørte mod Sydlangeland. Vel ankommen på p-pladsen fik jeg næsten med det samme øje på fuglen, da den sad i rørene, men det blev kun til et glimt; den sank i jorden, og lod sig ikke se før 0500, da der endelig kom lidt liv i den. Den fouragerede nu behersket i renden langs rørbræmmen, inden den omkring 0550 blev lidt mere aktiv. Den foretog et par små flyverunder, kaldte nogle få gange, og endte så på mudderfladen lige foran lågen, hvor den langsomt gik langs kanten forbi obsposten. En overvældende god obs af en notorisk ofte sky art!

Dagen efter blev der fundet en Buskrørsanger i mit hjemlige Vestsjælland, ved Korsør, af Jørgen Bech. Jeg sprang over på førstedagen, men onsdag 2015-06-10 skulle jeg igen møde klokken 0900, så i ro og mag kørte jeg afsted med ankomst 0630, og tog mig en times kvalitetstid med denne engang så mytiske sanger, der efterhånden er reduceret til et mainstreambrag. Jeg kan forestille mig, at den snart pilles af SU-listen, men lad os nu se. Oplevelsen med denne ofte tillidsfulde, og altid skønt syngende, art var der ikke noget galt med.

En skøn oplevelse at se citronen i det tidlige morgenlys.

Mens vi venter på varme fra sydøst...

- må de lokale fugle holde for. Hele april og maj har været præget af en fastlåst vejrsituation med lavtryk i NV, og der har ikke været meget at køre efter. Jeg har derfor koncentreret energien på de nære lokaliteter Borreby Mose, Tissø, Lille Åmose og Røsnæs. Røsnæs er oftest besøgt ved tidlig fyraften, Tissø og Lille Åmose ved lidt senere fyraften, og Borreby på fridage. Bedste fugle har været 2 Rødtoppet fuglekonge (begge Røsnæs), Sølvhejre (Borreby Mose), og Sjællands første Sortterne (Tissø). Som joker kommer en 2k han Blå kærhøg fra Borreby; en dragt jeg kun ganske få gange har set. Jeg har især set mig mæt på Stor kobbersneppe i Borreby, Dværgmåge i Tissø, og Bjergvipstjert i Åmosen. Her lidt blandet skidt og kanel...

3 Bjergænder fandt vej til Borreby Moses flokke af svømmeænder 2015-04-03.

The usual suspects fra nærområdet

En køkkenopsætning samt lidt øvrige gøremål har gennem vinteren effektivt blokeret for andet end de livsnødvendige twitches, beskrevet i forrige indlæg. Det er derfor kun blevet til lidt birding for nedrullede bilruder, til og fra arbejde og dagligvareindkøb. Billederne er derfor oftest taget på skodtidspunkter sent på eftermiddagen. De stadigt mere stabile forekomster af Blisgæs sætter jeg især pris på, men ærgrer mig samtidigt over, at jeg sjældent får kigget flokkene ordentlig igennem. En omkreds på 10 km fra mit hjem er faktisk forbavsende rigt på gæs og svaner!

Blisgæs ved Tissøs NØ-ende 2014-12-30.

Usædvanligt gavmild februar

1 lifer + 2 dk'ere kom i bogen i februar. Det må siges at være over normen, da februar normalt performer ret afdæmpet. Endskønt ingen af x'erne krævede øjeblikkelig handling (alle langtidsstationære), er dette højdespring alligevel bemærkelsesværdigt efter mine forhold - et godt varsel?

Langtidsstationær Sortbrun and ved Torekov, Skåne, stod først for. Min kone og datter havde bestilt 5 dages kvalitetstid i London, og de skulle sættes af i lufthavnen 2015-02-07 tidligt om morgenen. Denne dag virkede derfor velegnet, så sønnike og jeg samlede min far og PJP op i Hillerød, og fortsatte mod færgen. Klokken 1100 var vi pp ved Dagshøj, en smuk enebærklædt strandlokalitet - ikke ulig Vesterlyng ved Havnsø. Vinden havde kulingstyrke, og brølede ubarmhjertigt håbet ned, da det hurtigt stod klart, at hverken Sortbrun and eller gråandflokken, den selskabede med, var pp. Jeg gik et stykke mod syd for at birde rundt om en pynt mens de andre stod i læ og forsøgte at kigge ret ud for os. Efter en halv time stod det klart at stedet var tomt, så næste mulighed var Påarps Mal, en kilometer mod nord, hvor en lagune ofte havde huset andeflokken. Vel ankommen ved lokaliteten kunne vi straks konstatere at flokken var pp, så efter ganske få minutter kunne PJP udpege den sortbrune. Vi nød anden i en lille halv time, men vi blev møre i blæsevejret. Vi så den blandt andet flyve en kort tur, og jeg forsøgte at tage lidt billeder, men det var mildt sagt en udfordring i blæsevejret. Efter at have fejret vores lifer, med lidt kaffe og kage, ville vi forsøge at finde en stationær Topskarv i Torekov Havn, men den var ikke at finde, og klokken 14 var vi helt flade - kurs mod færgen!

Takket være en legeaftale til min søn kunne jeg bruge morgenen 2015-02-11 på et lyntwitch efter den stationære Topskarv i Thyborøn Havn. Efter nogle dage med flot solskin var denne dag desværre præget af dis og mørke. men skarven var heldigvis pp ved ankomst, på molen overfor 999-bygningen. Jeg nød skarven i det svage lys og håbede på opklaring inden jeg SKULLE køre, kl. 1000. Ingen opklaring, men jeg fik dog en lille bonus i form af en ligeledes stationær gråmåge, også på molen overfor. Topskarv er en af de mange huller, der alt for lang tid har været på min dk-liste, så der var varmet op til denne tur i lang tid.

Sidste x kom på månedens sidste dag, 2015-02-28. Tirsdagsholdet brillerede igenigen med fund af Mellemflagspætte i Draved Skov 2015-02-10. Efter 2 forgæves ture til Gram sidste vinter var det selvfølgelig pirrende læsning, og det stod hurtigt klart, at denne fugl var lidt mere forudsigelig i sine bevægelser, selv om nogle ifølge dof-basen har måttet slide for x'et. Jeg foretrak at prøve en dag med stille vejr, så derfor sprang jeg weekenden før over, men sidste lørdag i måneden så god ud, og heldigvis blev fuglen ofte set tidligt om morgenen, hvor jeg også havde timet mit besøg. Ved ankomst på hotspottet var læderhalsene MT, SHN og JHN, samt MMJ og SG allerede pp. Læderhalsene havde startet tungt med en overflyvende og tudende Stor hornugle...Vi skulle ikke vente længe, før en Grønspætte gav hals, og ganske kort efter kom en spætte stille gennem terrænet og satte sig en stund tæt på os, i hjørnet ved skovbrynet - fed Mellemflagspætte! Vi nød den kalde og fouragere, og fulgte den flyvende over stien i en lignende bevoksning. Her sad den også i lidt tid, og vi så den fint i skop og hørte flere kaldserier. En lille flagspætte kaldte ivrigt, og en Stor flagspætte trommede, så nu manglede vi kun at høre Sortspætte, for at have lavet fuldt hus. MT lavede Stor tornskade, og langsomt forsvandt spætten længere ind i bevoksningen, mod syd. Efter noget tid uden kontakt splittede vi op, og læderhalsene gik mod øst. Jeg blev i nærheden af vejen, og efter en halv time hørte jeg den kalde igen, højt og vedholdende. Den var kommet over på den anden side af vejen, syd for adressen Dravedvej 12. På trods af dens vedholdende kald lykkedes det hverken mig eller de efterhånden adskillige øvrige at se den, før den igen flyttede sig længere ind i terrænet. Jeg hørte den sidste gang 100 meter vest for vejen/syd for adressen. Kort tid inden havde jeg fra samme retning hørt flyvekaldet fra en Sortspætte, så alt i alt en swag morgen!

Sortbrun and ved Påarps Mal.

Grøn biæder ved Vesterlund Kro (Værnengene)

Det kan allerede nu afsløres, at med dette *RETRO-brag har bloggen toppet! Det skal ikke lyde som en klagesang, og jeg har haft (anderledes) store oplevelser siden jeg LIVE var tilstede ved fund af gustavi (S) og persicus (DK), men jeg har ikke (rigtigt) haft heldet og kreativiteten til at være på første række siden dengang. Det er sigende, at begge disse fund skete tæt sammen med HHN, der som bekendt ikke har set sig tilbage siden dengang:-)

Da det er maaange år siden er der lidt huller i hukommelsen, men så'n cirka så'n foregik det: Efter en solid vintertur til Marokko med HHN og HKn fik vi sammen set lysbilleder fra turen i løbet af foråret. De bestilte en håndfuld kopier, og afleveringen af dem blev en god undskyldning for igen at besøge Tipperne, da HHN var ansat dér. Et par dage skulle bruges på at følge Henrik rundt på hans opgaver, hvilket altid var berigende. På stationen var HHN, BRØL + kæreste, og Kristian, som var militærnægter. Ole Thorup var i en eller anden hangaround-tilstand - i nærheden...

1993-06-29 startede fint. Vejret var præget af høje slørskyer, som solen kun lige akkurat kunne skinne igennem, og jævn vestenvind. Om formiddagen var vi forbi Skallingen, hvor en Gul vipstjert ssp. flavissima holdt til. Derefter lagde vi vejen forbi Blåvand, hvor vi undervejs så 2 Sandterner lige over bilen. Sent på eftermiddagen sad vi i bilen igen, HHN, jeg, og vistnok Kristian. Jeg kan ikke huske hvorfor vi kørte rundt, men i hvert fald kørte vi mod feltstationen, og klokken 1630 nærmede vi os Vesterlund Kro. På en luftledning kunne vi på lang afstand se en aflang fugl sidde, og instinktivt fulgte vi den, da den på lang afstand kunne ligne den sjældne Biæder...på et tidspunkt var vi så tæt på, stadig i fart, at det stod klart at det VAR en Biæder, men netop da gled den ned og fløj væk...DAMN...det var sgu en Biæder; surt nok, konstaterede vi. Vi forsøgte hurtigt at støve den op, men den var og blev væk, og vi kom længere og længere ud ad støvede veje på marker med endeløse rækker af læhegn. Undervejs snakkede vi om hvad vi havde set, og vi havde alle tydeligt set mørke undervinger. Vores iver og efterfølgende frustrerede tilstand blev forstærket af bevidstheden om, at det sagtens kunne være en Grøn biæder...intet hjalp, og det føltes som en lang tid at vi kørte rundt. Vi endte med at køre tilbage mod udgangspunktet, Vesterlund Kro, og minsandten om ikke fuglen sad på samme ledning som før...Vi fik en kikkert på, og kunne med det samme bestemme fuglen til Grøn biæder. Hurtigt trak fuglen om bag kroen, og holdt til på elhegnet omkring en hestefold. Jeg + 1 (husker ikke helt hvem, nok HHN) blev sat af og jeg havde heldigvis/tilfældigvis mit kamera med. Den sidste mand kørte mod stationen og hentede BRØL+ kæresten. Der blev nok også ringet hurtigt rundt til de nærmeste, bla. BJ og HKn på Blåvand. Jeg husker ikke om Ole Thorup nåede frem og så den, men øvrige fremmødte dippede desværre.

Vi så fuglen omkring tre kvarter omkring hestefolden, ivrigt fouragerende. Langsomt fik vi sneget os lidt tættere på den i ly af buskene omkring kroen. Jeg husker ikke hvordan den forsvandt, har blot noteret at klokken var 1810 da ballet var forbi. Formentlig er den kommet trækkende, har slået sig ned kortvarigt for at fouragere (på humler), og er derefter trukket videre. Jeg husker at vi dengang "evaluerede" dagens satellitbillede i vejrudsigten (dengang var det gårsdagens oversigtsbillede der blev vist), dagen efter sammen med Ole Thorup. En varm luftmasse lå over N- til SØ-Europa, og kølig luft over NV- til S-Europa. En lang front mellem de to luftmasser lå fra Sortehavet til Skotland, og dækkede Østdanmark. Det gav god mening, at fuglen var fulgt med den varme luftmasse mod vest, havde ramt den kolde side af fronten, havde rastet, og var trukket tilbage.

Billederne er bærer præg af den lidt trykkende vejrstemning, men hist og her er solen brudt lidt igennem. De fleste af de billeder jeg tog er vist her i kronologisk orden. Det skiftende lys har givet mig lidt problemer i behandlingen af de indscannede gamle, lidt underbelyste, dias, og ethvert tænkeligt farvestik er til stede.