Kaspisk måge 2. vinterdragt

2 forskellige fugle til galleriet...Den første blev set i Gilleleje Havn under dyp på Gråsejler, den anden flygtigt fra båd på vej mod Klintholm Havn. På begge fugle ses karakteristisk hvid plet på p10, noget der kun sjældent optræder hos Sølvmåge.

Kaspisk måge 2K, Gilleleje Havn, 20131103.

Kaspisk måge 5K marts 2019

De immature dragter af måger er en langsommelig øvelse at blive klog på. I Reersø Havn har jeg efterhånden fundet de fleste aldersklasser, men en 2. vinterdragt mangler jeg stadig, og indtil marts 2019 manglede jeg også denne dragt, en 5K fra marts; altså 4. vinterdragt. Det eneste på fuglen der peger på 5K er de mørke yderste hånddækkere - lidt flere mørke fjer, og måske lidt grums på næbbet, kunne måske være fundet tidligere på vinteren.

Kejserørn i Skåne

I oktober 2018 var en 2K Kejserørn ude nogle gange og runde i Falsterbo i Skåne. Det fik de danske twitchere til at flokkes på Stevns i håb om at fuglen ville trække ud, og dermed få et svært x i bogen. Trods flere ture til Falsterbo nægtede fuglen at trække ud, og i stedet drog den ind til den klassiske metalokalitet Havgårdssjön i det sydvestlige Skåne, hvor adskillige Aquila-arter har overvintret tidligere. Som forventet overvintrede Kejserørnen i fin stil i den usædvanligt milde vinter, og jeg fik ved en håndfuld lejligheder set fuglen ganske fint. Første forsøg, efter nytår, gik ikke så godt; men der var bid ved de næste 4 forsøg, som strakte sig frem mod den sidste uge hvor fuglen sås. Fuglen sås i snart sagt alt slags vejr, fra regn, tåge, og til fuld sol.

2019-01-12 var jeg pp i tåge og regn, men heldigvist også opklarende over middag. Om formiddagen sås fuglen i tåge og regn siddende i et højt grantræ lidt nord for Sillesjö-gården, langs Sillesjöräckan, indtil fuglen lettede ved 1140-tiden. Ørnen sank i jorden indtil jeg genfandt den 1300 fra Havgårdsvägen - jeg ville køre hjem, og skulle lige lette ben fra en lille p-plads på østsiden af vejen, da ørnen gled over mig fra skoven, og satte sig i et træ ved herregården. Her sås fuglen siddende fint, og den tog et par korte og pædagogiske kredsrunder ind imellem, mens det blev mere klart i luften.

2019-01-31 skulle jeg aflevere min datter i lufthavnen, da hun skulle på rejse til Asien. Efter check-in ved 1200-tiden fik jeg derfor mulighed for endnu et møde med Kejserørnen, selv om vejret var lidt grumset. Omkring 1300 fandt jeg ørnen glidende over Sillesjövägen mod en lille gruppe træer lidt øst for Sillesjö-gården. Her sad fuglen et stykke tid, mens et par stockholmere ankom kort efter min udsendte birdalarm. De var kørt om natten fra Stockholm efter Kejserørnen og var ved at være godt møre, så de var glade for at fuglen endelig var blevet fundet. De nåede lige at parkere bilen og få fuglen udpeget, så lettede den og tog en fed runde tæt på os, inden den forsvandt mod Havgårdssjön.

2019-02-15 tog jeg en tur med min gamle ven PJP aka Hüds fra Hillerød. Vi kørte forgæves rundt i tåge af vekslende intensitet, men over middag klarede det endelig op og blev flot solskin. 1230 blev fuglen fundet i et træ ved Näsbyholm Slott. Efter lidt ventetid kom fuglen på vingerne, og tog en runde med et par Havørne, set flot fra Näsbyholmsvägen.

2019-03-30 blev min sidste dato med obs af fuglen. Egentlig var jeg taget på twitch efter Lapugle i nærheden, men den dippede vi på i det lune forårsvejr. Over middag kom der melding på Kejserørnen vest for Näsbyholm, og vi besluttede at tage den på vejen hjem. Det blev til en vejobs, hvor den længe kredsede rundt lidt nord for os. Efter en halv time forsvandt den i retning af Havgårdssjön.

Kejserørn, 2019-01-12, Sillesjöräckan.

Lapugle på Sturkö, Blekinge

I midten af januar 2019 blev der fundet en Lapugle på Sturkö, den største ø i Blekinges skærgård. Uglen blev hurtigt et tilløbsstykke også blandt danske fuglekiggere, og den kom hurtigt højt på min ønskeliste. Afstanden fra Store Fuglede var på overskuelige 358 km, hvilket kunne klares på 4 timer.

Førstkommende weekend kunne heldigvist afsættes, så tidligt lørdag morgen, 2019-01-19, drog jeg mod øst. Det var en af årets få kolde dage; jeg startede i -2° C hjemme, og den temperatur krøb langsomt ned til -8° C i skånes indre. I skærgården var der knapt så koldt, men der var faldet lidt sne, så med kulde, sne og vindtille blev det en dejlig stemningsfuld oplevelse. Desværre ville uglen ikke rigtigt lege med trods hårdt arbejde fra den lille skare på ca. 20 mand. Jeg fik undervejs en længere guidet tur af finderen (har glemt hans navn; undskyld...). Uglen var set langs en grøft med åbne engstykker langs en ca. 1 km lang strækning, men under hans kyndige vejledning var der desværre ikke spor af uglen. Efter nogle lange timer med eftersøgning, kun afbrudt af frokost med Polarbrød og Messmør, kom den forløsende melding pludselig 1415: uglen var fundet, og jeg kunne hurtigt efter connecte med dyret sammen med de øvrige twitchere. Vi holdt behørig afstand, og fik ca 15 dyrebare minutter med den. Efter lidt skulen til højre og venstre pustede fuglen fjerdragten op, og lettede til slut og gled lydløst ind i den tætte skov.

Vestlig middelhavsstenpikker ved Virksunddæmningen

2018-12-26 fandt Pia Odgaard julens bedste fugl ved Virksunddæmningen. Fuglen var en Middelhavsstenpikker af den vestlige race ssp. hispanica, og hendes beretning kan læses her. Ud over at være sjælden var fundet bemærkelsesværdigt ved, at en Middelhavsstenpikker aldrig har været set i Nordeuropa om vinteren. Da de to racer af Middelhavsstenpikker står foran et split, og da jeg kun har set østlig i Danmark hidtil, var sagen klar: den måtte twitches!

Jeg rykkede tidligt næste morgen, og kom frem i gryet på en mild, regntung og diset dag. Det svage lys omkring midvinter er ikke det bedste til dokumentation af sjældne fugle, men omvendt giver det en intens og længselsfuld stemning. Fuglen vågnede og kom frem for de ventende twitchere omkring 0940, og lod sig se resten af dagen - og i øvrigt frem til 2019-01-03. Fuglen kunne bestemmes til vestlig på dens lyse og sandfarvede grundfarve, hvor østlig fremtræder mere mørkebrun. Fuglen rørte sig dels langs selve dæmningen på Sundstrup-siden, og dels på strandengen ved Hjarbærk Fjord, syd for Sundstrup. For ikke at komme for sent hjem kørte jeg 1130, men fik indtil da set den både flyve og sidde relativt tæt på.

Der kigges mod Virksund, 0951.

Kaspisk måge ad dec 2018

2018-12-01 skulle jeg til birder-julefrokost i Kbh, og jeg nåede lige at besøge Reersø Havn i det tiltagende mørke. Blandt mågerne fandt jeg en adult Kaspisk måge. Bemærk fx det meget lyshovede indtryk med mørkt øje, den distinkte nakkeboa, den mere seglformede udbredelse af sort på håndsvingfjerene p10-p5, de grå tunger der kiler sig ind mellem det sorte, samt ikke mindst typisk flad hovedform og slankt næb og bleggule ben. Jeg bestemte den først til en 4k-type pga nakkeboa, men efter kommentarer fra RAG og KMO skal den bestemmes som adult, da vingerne er helt ensfarvet grå uden tegn på immature fjer. Fuglen sås i bedre vejr 2018-12-04, og af TA + SKR dagen efter.

Kaspisk måge adult, Reersø Havn, 2018-12-01, 1404.

Mongolsk piber på Skagen Nordstrand

RoC gjorde - igen - i november 2018 et fund af Mogolsk piber i Skagen. RoC fandt nemlig også i 2012 to fugle samtidigt, og han er således øverst på tronen for denne fede art i Danmark, der også tæller et fund i 11/1998. Rolf fandt fuglen fredag 2018-11-16, men kun relativt få nåede frem på førstedagen til at eftersøge fuglen pga den tidlige skumring.

I modsætning til 2012-fundet så alt - bortset fra den udmattende køreafstand - ud til at flaske sig for mig. Med fuglen fundet en fredag var der lagt op til en lørdag med stor chance for succes, og jeg havde mulighed for at afsætte hele dagen til opgaven. Jeg kom desværre lidt skævt fra start...Jeg havde planlagt at rykke meget tidligt om morgenen, så jeg kunne være fremme ved solopgang, men jeg sov over mig, og kom først afsted 0600. Jeg var fremme 1045 til ildevarslende lidt nyt om fuglen, og kunne ved min gåtur i yderste klitrække konstatere at jeg tilsyneladende var eneste twitcher, hvilket overraskede mig meget. Efter at jeg uden kontakt til noget eller nogen nåede næsten frem til Sandormsporet besluttede jeg mig for at gå videre ud mod Grenen, hvor RoC havde fundet en Kongeederfugl, og hvor i øvrigt den velkendte Stillehavslom måske også kunne findes. Netop som jeg sigtede efter Grenen hørte jeg på Zello til min overraskelse, at den Mongolske piber var genfundet tæt på "Den hvide pind vest for Sandormsporet" af de hidtil usynlige PHJ, EsM, LN og CBS. Få minutter efter var jeg fremme ved de fire heldige twitchere, og fik at vide, at fuglen var fløjet flere hundrede meter mod vest, mod en markant pæl i yderste klitrække. Jeg trampede med CBS, LN, og PHJ, og godt halvvejs trampede vi fuglen op tæt på. Den fløj tæt forbi, og landede tilsyneladende på indersiden af klitrækken længere østpå. Efter at have afventet RoC's og GRØN's ankomst trampede vi tilbage, og endte med at først trampe fuglen op helt tilbage ved den hvide pind...Dette blev mønstret resten af eftermiddagen: Fuglen fløj mellem de to markante pinde på Nordstrand, og twitcherflokken, der efterhånden også talte JoK, EC, LPa, CJ, KK, KBJ, og ASJ, fik vandret ruten nogle gange. Fuglen sås bedre og bedre efterhånden som vi fik bedre og bedre styr på dens mønster. Jeg hørte kun fuglen ved én lejlighed; heldigvist fik JKi lydoptaget fuglen senere, hvilket kan høres her.

Twitchet havde stor betydning for mig, eftersom jeg i 1998 oplevede et fælt dip på arten på Værnengene: efter i dagevis på mine nattevagter at have fulgt med på opdateringerne på hedengangne Irania's nyhedsside, fik jeg tid til at rykke, på hvad der skulle vise sig at være sidstedagen for fuglen. Ved ankomst tidligt på formiddagen var jeg alene, men fik hurtigt selskab af MBH og SBP. Vi fordelte os lidt langs vejen, med mig længst mod vest. Kort efter vinkede MBH os til sig, og fortalte at den gik ude på engen, men var gået om bag en tue...Efter en rum tid uden spor af fuglen måtte sønderjyderne tilbage, og jeg var alene med fuglen. Det ku' da ikke passe, at den var sunket jorden...jeg prøvede derfor at bevæge mig ind på engen, men lige lidt hjalp det; fuglen var og blev væk! Med det tiltagende mørke stod det klart, at grænsen mellem succes og fiasko kunne være hårfin, og trods flere gode twitch i årene der fulgte, blev det til en mindre twitcherdepression, der varede over 10 år, inden jeg fik sparket mig selv i gang igen.

Nåh, alt det er glemt nu, og her er lidt billeder fra en fantastisk smuk og blid dag på Nordstrand. Vejret var stille og klart med lavt skydække i sarte vinterlysnuancer...