torsdag den 29. december 2022

Famlen i det tidlige efterår

 Septembers besøg på Stora Fjäderägg gav blod på tanden ift at luske hits. Selvom Røsnæs er min oplagte hjemmebane, så skiftede jeg lidt febrilsk mellem lokaliteterne i det vestsjællandske i det tidlige efterår. Det blev til besøg i Borreby Mose, Stigsnæs, Reersø, og Tissø. Efter at have set hvad Mobgang-lydkoret kunne præstere på Stora Fjäderägg begyndte jeg at afprøve det selv, og der var næsten øjeblikkeligt gevinst i form af flere Rødtoppede fuglekonger på Røsnæs. Ellers blev perioden præget af et kæmpetræk af Musvåger, der de efterfølgende dage hang ud på Røsnæs og ved Stigsnæs. Trods deres almindelighed bliver det fejret her med en håndfuld billeder af denne almindelige art.

Sidste dag i denne opsummering blev 8/10-2022, hvor jeg var på morgenlusk på Røsnæs. Efter ikke at kunne vride mere ud af lokaliteten kørte jeg ved 12-tiden mod Stigsnæs, hvor noget mere måske kunne luskes. Jeg havde kun været der en halv times tid, da der på Zello/Thy begyndte at komme snak om en Gul sanger. Jeg blev lidt konfus over meldingen, og begyndte at køre i retning af broen, inden jeg indså at det ville være umuligt at nå at se fuglen samme dag. Desuden skulle jeg køre min søn i lufthavnen næste morgen, da han skulle på studietur med sin gymnasieklasse. Jeg tøffede derfor slukøret hjem, og håbede at nå fuglen næste dag efter lufthavnsturen...


Bjergvipstjert, Røsnæs, 20220912.

Brushane, Borreby Mose, 20220914.


En Engpiber ved Røsnæs Fyr gav drømme om Pechorapiber, men det blev ved drømmen. 20221001.

En Nordsøsildemåge trak forbi Røsnæs, 20221003.


En af de mange Musvåger i perioden. Røsnæs, 20221003.






Sumpmejse, Røsnæs, 20221003.





Grønsisken, Røsnæs, 20221003.

Stær på vej i første vinterdragt, Reersø Havn, 20221004.

Hedelærke, Røsnæs, 20221008.

En af 4 Rødtoppet fuglekonge, Røsnæs, 20221008.




En anden af de 4...


Musvåger, Stigsnæs, 20221008.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar