I 2017 ynglede et par Sorthovede måger i måge-/ternekolonien på øerne i Tissøs sydende. Mig bekendt er det første gang arten yngler i Tissø. Begge fuglene havde "snavs" i hånden, hvilket umiddelbart gør dem til 3k-fugle; dog var den ene betydeligt mere tegnet end den anden. Fuglene blev fundet primo maj, og ret hurtigt mistænkt for at være ynglende. Ultimo maj kunne en unge ses, der stille og roligt voksede. Fuglene sås fodre frem til ultimo juni. Jeg fulgte dem ikke overdrevet intenst, men så dem dog spredt over perioden. Her lidt stemningsbilleder - i mangel af nærbilleder - fra begivenheden.
|
Et oversigtsbillede fra en smuk aften i maj. Tissø, 2017-05-19. |
|
Tissø, 2017-05-19. |
|
Her kan følges skiftet mellem de rugende fugle. Tissø, 2017-05-29. |
|
En mage er ankommet i al ubemærkethed, og den hidtil rugende fugl forlader reden. |
|
Fuglen forlod Tissø. Den kunne tænkes fouragere ved Hallenslev Mose, eller marker i nærheden. |
|
Digiscoping på afløsende mage. |
|
Et besøg på en tåget dag. Tissø, 2017-06-04. |
|
Et besøg i solskin. Tissø, 2017-06-10. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar