søndag den 6. december 2020

Sibirisk? Nej, Stejnegers Bynkefugl i Tipmosen ved Ho!

 En Sibirisk Bynkefugl-type blev fundet 20201013 ved Felttræf 2020 af AOWN. Efter opsplitningen af Japansk og Sibirisk Bynkefugl ssp. maurus er fund uden DNA-dokumentation foreløbigt parkeret som ubestemte. Derfor var det glædeligt, at der blev indsamlet lidt pøller af årets fugl. Den lignede umiddelbart en Sibirisk Bynkefugl, men et par detaljer afviger. Overgumpen ser relativt ensartet cremefarvet ud, og på et billede af HÆG ses små sorte pletter på de yderste fjer på overgumpen. Begge dele peger på Japansk Bynkefugl. På en Sibirisk ville man forvente mere hvid overgump, evt med sandfarvet kant. Omvendt ville man nok gerne have set en generelt mørkere fugl, med mørkere ansigt og ferskenrød overgump, hvis man skulle claime Japansk Bynkefugl. Det bliver derfor meget spændende at få resultatet. AOWNs finderberetning med billeder kan læses her, med en kommentar fra Magnus Hellström, og et link til HÆGs billede.

Jeg så fuglen i skarpt og lavt medlys 20201015 om eftermiddagen. På behørig afstand sagde min egen intuition Sibirisk, men det skal som nævnt blive godt at få et svar.

20210720: Sidste nyt! Fuglen er efter DNA-analysen bestemt til en Stejnegers Bynkefugl! Magnus Hellströms mavefornemmelse var altså rigtig! Man kan læse om analysen her, hvor der også er link til det svenske SU's kriterier for feltbestemmelse af de 2 arter.

En Fjeldvåge 2+cy hun over Skallingen, under et forgæves forsøg på at connecte med en Tajgapiber.

Stejnegers Bynkefugl i grøften langs Sønderballevej, 20201015, 1429

1443

1444








1445

1446




mandag den 30. november 2020

Sortvinget braksvale på Skjern Enge

 En Braksvale blev fundet på Skjern Enge 20201007, og blev, med forbehold, meldt sent ud som Rødvinget. Tidligt næste morgen blev fuglen genfundet, og da der så ud til at være røde undervinger, samt fravær af hvid vingebagkant, blev fuglen hurtigt meldt som Orientbraksvale, dog stadig med forbehold. Da jeg 20201008 skulle coronatestes kunne jeg samtidigt lige klare et twitch til Vestjylland, for Orientbraksvale har efterhånden en mytisk aura over sig. Kun et fund hidtil, og det er stadig anledning til splid blandt toptwitcherne i Danmark, som det kan læses her!

Efter en tur på tværs af landet ankom jeg til Skjern Enge i styrtregn. Fuglen var set en halv time inden, flyvende fra østdelen over vejen mod sydvest. De fleste skuttede sig i tårnet eller kørte hjem, mens jeg sad i bilen under den mest intense del af regnen. Jeg besluttede mig for at køre tilbage til den sydlige del, og gå ind mod vest for at få overblik over området hvor den var set lande. Jeg mødte LJ, OA, og KEK, og de fandt fuglen i samme øjeblik jeg stødte til. Fuglen stod med en flok viber, og kom hurtigt på vingerne en del gange, for hver gang at vende tilbage til samme sted. Ret hurtigt stod det klart, at fuglen havde sorte undervinger, og dermed måtte være en Sortvinget Braksvale. Fuglen sås nu bedre end den havde været set hele formiddagen, og kunne hurtigt meldes ud som Sortvinget, hvilket sparede en del for en tur over Storebæltsbroen. Trods skuffelsen var det en god oplevelse at se fuglen så godt; det er trods alt kun den anden Sortvingede jeg ser overhovedet. Orientbraksvale har jeg set en god håndfuld af i Kina i 1997. Jeg glæder mig selvfølgelig til, at der dukker en mere op i Danmark.





Her ses 2 nye sorte håndsvingfjer, i kontrast til de brune juvenile ydre håndsvingfjer. Fuglen er derfor en 1K.




tirsdag den 24. november 2020

Sommer langs de sjællandske kyster

 Mere end noget andet havde jeg sat næsen op efter at kunne se en Almindelig skråpe i løbet af sommeren 2020. Selv om det blev til lidt blæsevejr, og masser af skråper langs den svenske vestkyst, så kom der næsten ingen ned til de danske kyster, og slet ikke der hvor jeg stod. Jeg oplevede at være klar på morgenobs på Korshage, og få meldinger om skråper ved både Kikhavn og Klint - men ingen på Korshage...kun en Mallemuk...mystisk og skuffende, if you know what I mean...Nåh, helt skidt blev det ikke, og en anden morgen gav en Sabinemåge, hvilket trods alt var meget godt.

Ellers blev det bare lidt almindeligheder, men Sildemåger i diverse dragter er altid et studie værd, så der smider vi lige lidt billeder. Og så prøver vi igen næste år...

De altid smukke Splitterner kan stadig ses trække langs kysterne i yngletiden. Stigsnæs, 20200530.

Ved Stigsnæs Færgehavn kan man se nogle hybridkrager. Her et par forskellige individer på samme dag, 20200605.


En frisk ungfugl af Halemejse, Stigsnæs Skov, 20200605.

En fin Mallemuk i det tidlige morgenlys på Korshage, 20200707.

Et par immature Suler på Korshage, 20200707.

En klassisk adult Kattegatsildemåge på Korshage, med fældede inderste håndsvingfjer, 20200707.

En adult Sildemåge i en noget lysere udgave, der godt kunne være en Nordsøsildemåge. Røsnæs, 20200908.

En 1K Sildemåge fra Spodsbjerg, Halsnæs, 20200822.

En 1K Sildemåge fra Røsnæs, 20200908.



En fjern Sabinemåge på Korshage, 20200917.

1K Stenvender, Reersø Havn, 20200828.

En tidlig morgen på vej til arbejdet så jeg denne 1K Vandrefalk raste på en mark lidt uden for Kalundborg, 20200910.

Jeg deltog i årets DM i hjemmebirding. Bedste fugl blev denne adulte Blå kærhøg. Store Fuglede, 20200912.

Denne Store tornskade på Røsnæs blev fejlindtastet som Rødrygget tornskade, og skabte straks panik blandt danske twitchere. Jeg tjekkede selv op for at se om det skulle være en Isabellatornskade. Røsnæs, 20201025.

En Træløber på Røsnæs, 20201019.

Et Egern på Røsnæs, 20201019.

En gruppe Marsvin lod sig se rigtigt fint ved Røsnæs, 20200914.


søndag den 15. november 2020

Stendrossel ved Ebeltoft Færgehavn

 Knap var jeg kommet mentalt igennem monstertwitch'ne 20200607, før jeg følte jeg blev nødt til at komme på farten igen. Og igen var en Dværghejre indblandet. En Dværghejre blev fundet i Hejresøen på Vestamager, kort efter fundet i Skagen. At få denne art på Sjællandslisten blev derfor en meningsfyldt udfordring. Torsdag 20200611 var jeg derfor klar til afgang klokken 0400 fra Store Fuglede, med forventet ankomst til Hejresøen omkring 0530. Jeg havde ikke været der særligt længe før hejren kunne vinges af, så det blev en hyggelig morgen i godt selskab inden jeg tøffede på arbejde.

Jeg havde dog ikke været på arbejde mange timer, før en endnu vildere melding tikkede ind. En hun Stendrossel var blevet fotograferet dagen før i Ebeltoft Færgehavn, og hurtigt var der eftersøgende twitchere på stedet. Fuglen blev genfundet, og så gjaldt det om at tænke hurtigt. Jeg havde fri klokken 1530, så hvis fuglen ikke blev skræmt ville jeg godt kunne nå den. Jeg overtalte min kone til for en sjælden gangs skyld at tage med, så hun lovede at stå klar med en madpakke og godt humør lidt over fyraften. Myldertidstrafik og twitch er sjældent en god kombo, men det gik trods alt nogenlunde smertefrit. Ture til Djursland er overraskende lange, så klokken var helt henad 1845 før vi ankom. Heldigvist var der stadig twitchere på stedet, og fuglen kunne let udpeges på en stensætning. Her sad den en lille stykke tid, inden den tog et par ultrakorte flyveture ud på sandet. Vi blev ikke længe ved fuglen, da der også var over 3 timers kørsel hjem...Fuglen blev imidlertid lang tid på stedet, men jeg var glad for at den blev "ordnet" hurtigst muligt.

Et par Gråstrubede lappedykkere havde deres unge på sejltur. Hejresøen, 20200611.


En lille video med lyd af Dværghejre i Hejresøen, 20200611.

En lille serie af Stendroslen på en stensætning ved Ebeltoft Færgehavn, 20200611.