Mongolsk piber på Skagen Nordstrand

RoC gjorde - igen - i november 2018 et fund af Mogolsk piber i Skagen. RoC fandt nemlig også i 2012 to fugle samtidigt, og han er således øverst på tronen for denne fede art i Danmark, der også tæller et fund i 11/1998. Rolf fandt fuglen fredag 2018-11-16, men kun relativt få nåede frem på førstedagen til at eftersøge fuglen pga den tidlige skumring.

I modsætning til 2012-fundet så alt - bortset fra den udmattende køreafstand - ud til at flaske sig for mig. Med fuglen fundet en fredag var der lagt op til en lørdag med stor chance for succes, og jeg havde mulighed for at afsætte hele dagen til opgaven. Jeg kom desværre lidt skævt fra start...Jeg havde planlagt at rykke meget tidligt om morgenen, så jeg kunne være fremme ved solopgang, men jeg sov over mig, og kom først afsted 0600. Jeg var fremme 1045 til ildevarslende lidt nyt om fuglen, og kunne ved min gåtur i yderste klitrække konstatere at jeg tilsyneladende var eneste twitcher, hvilket overraskede mig meget. Efter at jeg uden kontakt til noget eller nogen nåede næsten frem til Sandormsporet besluttede jeg mig for at gå videre ud mod Grenen, hvor RoC havde fundet en Kongeederfugl, og hvor i øvrigt den velkendte Stillehavslom måske også kunne findes. Netop som jeg sigtede efter Grenen hørte jeg på Zello til min overraskelse, at den Mongolske piber var genfundet tæt på "Den hvide pind vest for Sandormsporet" af de hidtil usynlige PHJ, EsM, LN og CBS. Få minutter efter var jeg fremme ved de fire heldige twitchere, og fik at vide, at fuglen var fløjet flere hundrede meter mod vest, mod en markant pæl i yderste klitrække. Jeg trampede med CBS, LN, og PHJ, og godt halvvejs trampede vi fuglen op tæt på. Den fløj tæt forbi, og landede tilsyneladende på indersiden af klitrækken længere østpå. Efter at have afventet RoC's og GRØN's ankomst trampede vi tilbage, og endte med at først trampe fuglen op helt tilbage ved den hvide pind...Dette blev mønstret resten af eftermiddagen: Fuglen fløj mellem de to markante pinde på Nordstrand, og twitcherflokken, der efterhånden også talte JoK, EC, LPa, CJ, KK, KBJ, og ASJ, fik vandret ruten nogle gange. Fuglen sås bedre og bedre efterhånden som vi fik bedre og bedre styr på dens mønster. Jeg hørte kun fuglen ved én lejlighed; heldigvist fik JKi lydoptaget fuglen senere, hvilket kan høres her.

Twitchet havde stor betydning for mig, eftersom jeg i 1998 oplevede et fælt dip på arten på Værnengene: efter i dagevis på mine nattevagter at have fulgt med på opdateringerne på hedengangne Irania's nyhedsside, fik jeg tid til at rykke, på hvad der skulle vise sig at være sidstedagen for fuglen. Ved ankomst tidligt på formiddagen var jeg alene, men fik hurtigt selskab af MBH og SBP. Vi fordelte os lidt langs vejen, med mig længst mod vest. Kort efter vinkede MBH os til sig, og fortalte at den gik ude på engen, men var gået om bag en tue...Efter en rum tid uden spor af fuglen måtte sønderjyderne tilbage, og jeg var alene med fuglen. Det ku' da ikke passe, at den var sunket jorden...jeg prøvede derfor at bevæge mig ind på engen, men lige lidt hjalp det; fuglen var og blev væk! Med det tiltagende mørke stod det klart, at grænsen mellem succes og fiasko kunne være hårfin, og trods flere gode twitch i årene der fulgte, blev det til en mindre twitcherdepression, der varede over 10 år, inden jeg fik sparket mig selv i gang igen.

Nåh, alt det er glemt nu, og her er lidt billeder fra en fantastisk smuk og blid dag på Nordstrand. Vejret var stille og klart med lavt skydække i sarte vinterlysnuancer...

Efterår ved de vestsjællandske kyster

Det sene efterår 2018 bød på fine småture langs kysterne. Jeg besøgte bla. Musholm, som er en ubeboet ø i Storebælt. Øen har et spændende og uudforsket potentiale for fald af småfugle i træktiden. Øen ligger tilstrækkeligt langt fra andre landområde til at kunne trække fra et stort opland, hvilket dog ikke var tilfældet den dag jeg besøgte øen. Vejret var klart og lunt, og uden den store trækaktivitet; dog sås bla. lidt rastende Stenvendere, Bjergvipstjerter, og en flok Bjergirisker.

Tissø har engang kunne vise 3-cifrede tal for rastende Pibesvaner i oktober/november, men der er ved at være længere og længere imellem de store optrædender. I 2018 fandt jeg i slutningen af oktober en flok på 13, uden 1k-fugle, og det skulle vise sig at blive årets højeste for lokaliteten.

Rørvig besøgte jeg et par gange i håbet om at se en Islom, der så ud til at pendle mellem Isefjorden og Kattegat, og en Brilleand. Ingen af delene så jeg, men en sen Havterne, der rastede et par dage langs Nordkysten, et par Bjerglærker, og nogle fine Sortstrubede lommer blev det da til.

Endeligt fik jeg dog - ikke overraskende - kontakt til før omtalte Islom og Brilleand ved kysten ud for Lumsås. De sidste 3 vintre er begge (formentlig) fugle set overvintrende på lokaliteten. Ofte ligger begge fugle et pænt stykke ude, og kan også være borte hvad jeg flere gange måtte konstatere, men jeg lykkedes med at se begge arter ret godt. Især Islommen sås rigtigt godt ved en enkelt lejlighed.

Udsnit af en flok Bjergirisker, 2018-10-16, Musholm.

Nonnestenpikker på Skallingen

TOE fandt 2018-10-17 en Nonnestenpikker på på vesterhavskysten af Skallingen. Fuglen var en hun, og således meget lig den fugl, der året inden kunne ses ved Rørvig. Jeg havde ikke umiddelbart tænkt at twitche fuglen, men da jeg dagen efter alligevel skulle køre min datter og niece til Odense tog jeg sønnike med, og lavede en lille afstikker til Vestkysten, hvor vi kiggede på Nonnepik og bunkeranlæg. Fuglen var meget tillidsfuld, og ved diverse udfald mod insekter og korte flyveture var der mulighed for at se både undervinger og haletegning. Hermed en lille serie fra dagen...

Lille gulbug på Mandø

Efterårsferien 2018 startede med et - længe ventet - brag i form af en Lille gulbug på Mandø. Fuglen blev fundet bag kirken af THH 2018-10-13 om eftermiddagen, og blev derfor kun nået  af en begrænset skare. Dagen efter, 2018-10-14, var jeg pp med en større gruppe håbefulde twitchere, men fuglen var sunket i jorden. I stedet "forstyrrede" en Tajgapiber, men den skulle vise sig næsten ligeså umulig. Ved 13-tiden var min tid brugt, og jeg måtte køre med uforrettet sag. Lidt over klokken 14 blev fuglen imidlertid fundet flere hundrede meter mod øst langs en grøft, og den kunne ses resten af eftermiddagen. Det evige problem med tidevandet på Mandø besværliggjorde tingene en del, men ret beset faldt ebbe og flod relativt heldigt omkring dette fund. En del folk nåede frem til at kunne se den, mens folk længere væk måtte vente til næste formiddag med at køre over igen. Jeg måtte selvfølgelig prøve igen næste dag, 2018-10-15, og jeg var heldig at fuglen var genfundet inden jeg nåede frem. Jeg undede mig selv en god halv time med fuglen, hvor den nærmede sig twitchergruppen stille og roligt, og lod sig se ret tæt på. Imidlertid var jeg punkteret, hvilket heldigt nok først indtraf på Låningsvejen, men som jeg først konstaterede ved udstigning. Hjul måtte være hjul indtil jeg havde set fuglen, men jeg måtte skifte til reservehjul efter endt twitch, og så håbe på at komme sikkert til fastlandet. Det lykkedes, og jeg fandt et dækcenter i Ribe der kunne sætte et regulært dæk på.

Kjover i Knuds efterdønninger

Selv om stormen Knud forlængst var forbi, fortsatte han med at præge tilstrømningen af havfugle en måned frem. For mig betød det, at jeg fik set alle 4 kjovearter, og dermed lukket et af mine store huller på DK-listen, da jeg fik set Lille kjove. Det blev - lidt skuffende - ikke en trækkende fugl på Nordkysten, men noget overraskende et indlandsfund af en fugl, der rastede på Vilsum Enge ved Viborg. Fuglen var meget lidt sky, og så ud til at stortrives på regnorme. Jeg nåede at opleve fragmenter af gode trækdage ved Korshage også; dels en god times morgenobs med Sjællands bedste dag for Storkjove, og dels en eftermiddag med en Mellemkjove.

Her lidt billedindtryk fra perioden...

2018-10-03 blev en fantastisk dag med Storkjover. Selv nåede jeg at se 30 fra Korshage, inden jeg skulle køre 0815. Dagstotalen endte på 149. I Gilleleje endte den på 192.

Sabinemåger i Knuds kølvand

Stormen Knud trak også lidt Sabinemåger ind i Kattegat, men da det var på hverdage fik jeg ikke meget glæde af dem. En af dem var en flot adult, som trak forbi Korshage 2018-09-28. Derimod fik jeg højst overraskende fundet min egen Sabinemåge dagen efter, lørdag 2018-09-29. Efter dages kraftig blæst så der ud til at være svagere vind lørdag, men jeg fik alligevel overtalt TPa til at mødes med HVR til en morgenobs 2018-09-29, da vinden så ud til stadig at være NV. Omkring 0730 ser jeg i skopet en umiskendelig Sabinemåge på lang afstand trække lige imod os, med Nordkysten i baggrunden. HVR og TPa finder hurtigt fuglen, og stille og roligt kan vi nyde, at den trækker tæt på os i det smukke morgenlys. Den går mod syd, ind i Isefjorden, da den rammer Korshage, men den vender hurtigt rundt, og tager turen langs kysten rundt om Korshage, og fortsætter mod vest. TPa får ny DK'er, jeg får ny ædelart, og min første Sabinemåge siden 1992, og HVR får en god oplevelse...

Ballet var dog ikke slut endnu. 2018-10-04 fandt KB-J en rastende fugl i Odden Færgehavn, og den rastede til stor glæde for mange frem til 2018-10-13. Jeg var forbi fuglen 2 gange; hvem ved hvornår der næste gang kommer en rastende Sabinemåge tæt på?

Sabinemåge 1K, Korshage, 2018-09-29, 0740.

Stormen Knud

Stormen Knud passerede Danmark 2018-09-21, med kulmination sent eftermiddag i NV-Jylland. Dagen gav ikke det store, men en pæn del havfugle blev trukket med ind i Kattegat på bagsiden i nordvestenvinden, og da vinden holdt sig i den nordvestlige sektor, endte mange af fuglene nede på den Sjællandske nordkyst i de efterfølgende dage. Jeg prøvede at være lidt på forkant med tingene, men endte alligevel med at ramme forkert noget af tiden. Jeg fik dog alt i alt et godt udbytte, med først og fremmest 6 gode Stor stormsvale på Korshage.

Første dag, fredag 2018-09-21, havde jeg fri, fordi der var planlagt en Hesselø-tur. Med udsigt til storm var det selvfølgelig ikke muligt. Derimod var der mulighed for at prøve havobs på forsiden af fronten, og jeg kørte derfor til Blåvand tidligt om morgenen. Da vinden var i SV valgte jeg ishuset som obspost. Det var en udpræget skuffelse, selv om der var mange Suler, og en pæn del også tæt på. Lørdag var jeg groundet, og det gjaldt også formiddagen om søndagen, 2018-09-23. Ved middagstid ankom jeg til Korshage, blot for at konstatere, at alt det gode, fx Almindelig skråpe og Lille kjove, var trukket inden min ankomst. Jeg fik lidt Almindelig og Storkjove, men ellers - igen - en skuffende havobs. Mandag fik jeg imidlertid uventet mulighed for at slå kontra. Jeg havde fri klokken 1230, og næsten på slaget blev der meldt Stor stormsvale ved Kikhavn, af bla VKn. Var der én var der nok også flere, og det kunne måske akkurat nås...Jeg kørte derop, og flokkedes med bla HVR, TPa, EVR, JHC, og KRa. Efter en pinefuld ventetid kom forløsningen endelig, da jeg opdagede en indtrækende Stor stormsvale i fjordmundingen. Der endte med at komme 6 ind i mit skopfelt, og et par stykker mere langt ude, samt på andre tidspunkter, bragte dagstotalen op på 17 for Korshage - suverænt! Især den første og den sidste fugl var gode. Den første kom ret tæt på spidsen, og den sidste lå og rastede ud for den nærmeste kost i næsten en halv time. Kalas!

Sule imm, Blåvand, 2018-09-21.