 |
| 3 Bjergænder fandt vej til Borreby Moses flokke af svømmeænder 2015-04-03. |
torsdag den 21. maj 2015
Mens vi venter på varme fra sydøst...
- må de lokale fugle holde for. Hele april og maj har været præget af en fastlåst vejrsituation med lavtryk i NV, og der har ikke været meget at køre efter. Jeg har derfor koncentreret energien på de nære lokaliteter Borreby Mose, Tissø, Lille Åmose og Røsnæs. Røsnæs er oftest besøgt ved tidlig fyraften, Tissø og Lille Åmose ved lidt senere fyraften, og Borreby på fridage. Bedste fugle har været 2 Rødtoppet fuglekonge (begge Røsnæs), Sølvhejre (Borreby Mose), og Sjællands første Sortterne (Tissø). Som joker kommer en 2k han Blå kærhøg fra Borreby; en dragt jeg kun ganske få gange har set. Jeg har især set mig mæt på Stor kobbersneppe i Borreby, Dværgmåge i Tissø, og Bjergvipstjert i Åmosen. Her lidt blandet skidt og kanel...
mandag den 30. marts 2015
The usual suspects fra nærområdet
En køkkenopsætning samt lidt øvrige gøremål har gennem vinteren effektivt blokeret for andet end de livsnødvendige twitches, beskrevet i forrige indlæg. Det er derfor kun blevet til lidt birding for nedrullede bilruder, til og fra arbejde og dagligvareindkøb. Billederne er derfor oftest taget på skodtidspunkter sent på eftermiddagen. De stadigt mere stabile forekomster af Blisgæs sætter jeg især pris på, men ærgrer mig samtidigt over, at jeg sjældent får kigget flokkene ordentlig igennem. En omkreds på 10 km fra mit hjem er faktisk forbavsende rigt på gæs og svaner!
 |
| Blisgæs ved Tissøs NØ-ende 2014-12-30. |
søndag den 1. marts 2015
Usædvanligt gavmild februar
Langtidsstationær Sortbrun and ved Torekov, Skåne, stod først for. Min kone og datter havde bestilt 5 dages kvalitetstid i London, og de skulle sættes af i lufthavnen 2015-02-07 tidligt om morgenen. Denne dag virkede derfor velegnet, så sønnike og jeg samlede min far og PJP op i Hillerød, og fortsatte mod færgen. Klokken 1100 var vi pp ved Dagshøj, en smuk enebærklædt strandlokalitet - ikke ulig Vesterlyng ved Havnsø. Vinden havde kulingstyrke, og brølede ubarmhjertigt håbet ned, da det hurtigt stod klart, at hverken Sortbrun and eller gråandflokken, den selskabede med, var pp. Jeg gik et stykke mod syd for at birde rundt om en pynt mens de andre stod i læ og forsøgte at kigge ret ud for os. Efter en halv time stod det klart at stedet var tomt, så næste mulighed var Påarps Mal, en kilometer mod nord, hvor en lagune ofte havde huset andeflokken. Vel ankommen ved lokaliteten kunne vi straks konstatere at flokken var pp, så efter ganske få minutter kunne PJP udpege den sortbrune. Vi nød anden i en lille halv time, men vi blev møre i blæsevejret. Vi så den blandt andet flyve en kort tur, og jeg forsøgte at tage lidt billeder, men det var mildt sagt en udfordring i blæsevejret. Efter at have fejret vores lifer, med lidt kaffe og kage, ville vi forsøge at finde en stationær Topskarv i Torekov Havn, men den var ikke at finde, og klokken 14 var vi helt flade - kurs mod færgen!
Takket være en legeaftale til min søn kunne jeg bruge morgenen 2015-02-11 på et lyntwitch efter den stationære Topskarv i Thyborøn Havn. Efter nogle dage med flot solskin var denne dag desværre præget af dis og mørke. men skarven var heldigvis pp ved ankomst, på molen overfor 999-bygningen. Jeg nød skarven i det svage lys og håbede på opklaring inden jeg SKULLE køre, kl. 1000. Ingen opklaring, men jeg fik dog en lille bonus i form af en ligeledes stationær gråmåge, også på molen overfor. Topskarv er en af de mange huller, der alt for lang tid har været på min dk-liste, så der var varmet op til denne tur i lang tid.
Sidste x kom på månedens sidste dag, 2015-02-28. Tirsdagsholdet brillerede igenigen med fund af Mellemflagspætte i Draved Skov 2015-02-10. Efter 2 forgæves ture til Gram sidste vinter var det selvfølgelig pirrende læsning, og det stod hurtigt klart, at denne fugl var lidt mere forudsigelig i sine bevægelser, selv om nogle ifølge dof-basen har måttet slide for x'et. Jeg foretrak at prøve en dag med stille vejr, så derfor sprang jeg weekenden før over, men sidste lørdag i måneden så god ud, og heldigvis blev fuglen ofte set tidligt om morgenen, hvor jeg også havde timet mit besøg. Ved ankomst på hotspottet var læderhalsene MT, SHN og JHN, samt MMJ og SG allerede pp. Læderhalsene havde startet tungt med en overflyvende og tudende Stor hornugle...Vi skulle ikke vente længe, før en Grønspætte gav hals, og ganske kort efter kom en spætte stille gennem terrænet og satte sig en stund tæt på os, i hjørnet ved skovbrynet - fed Mellemflagspætte! Vi nød den kalde og fouragere, og fulgte den flyvende over stien i en lignende bevoksning. Her sad den også i lidt tid, og vi så den fint i skop og hørte flere kaldserier. En lille flagspætte kaldte ivrigt, og en Stor flagspætte trommede, så nu manglede vi kun at høre Sortspætte, for at have lavet fuldt hus. MT lavede Stor tornskade, og langsomt forsvandt spætten længere ind i bevoksningen, mod syd. Efter noget tid uden kontakt splittede vi op, og læderhalsene gik mod øst. Jeg blev i nærheden af vejen, og efter en halv time hørte jeg den kalde igen, højt og vedholdende. Den var kommet over på den anden side af vejen, syd for adressen Dravedvej 12. På trods af dens vedholdende kald lykkedes det hverken mig eller de efterhånden adskillige øvrige at se den, før den igen flyttede sig længere ind i terrænet. Jeg hørte den sidste gang 100 meter vest for vejen/syd for adressen. Kort tid inden havde jeg fra samme retning hørt flyvekaldet fra en Sortspætte, så alt i alt en swag morgen!
 |
| Sortbrun and ved Påarps Mal. |
lørdag den 24. januar 2015
Grøn biæder ved Vesterlund Kro (Værnengene)
Det kan allerede nu afsløres, at med dette *RETRO-brag har bloggen toppet! Det skal ikke lyde som en klagesang, og jeg har haft (anderledes) store oplevelser siden jeg LIVE var tilstede ved fund af gustavi (S) og persicus (DK), men jeg har ikke (rigtigt) haft heldet og kreativiteten til at være på første række siden dengang. Det er sigende, at begge disse fund skete tæt sammen med HHN, der som bekendt ikke har set sig tilbage siden dengang:-)
Da det er maaange år siden er der lidt huller i hukommelsen, men så'n cirka så'n foregik det: Efter en solid vintertur til Marokko med HHN og HKn fik vi sammen set lysbilleder fra turen i løbet af foråret. De bestilte en håndfuld kopier, og afleveringen af dem blev en god undskyldning for igen at besøge Tipperne, da HHN var ansat dér. Et par dage skulle bruges på at følge Henrik rundt på hans opgaver, hvilket altid var berigende. På stationen var HHN, BRØL + kæreste, og Kristian, som var militærnægter. Ole Thorup var i en eller anden hangaround-tilstand - i nærheden...
1993-06-29 startede fint. Vejret var præget af høje slørskyer, som solen kun lige akkurat kunne skinne igennem, og jævn vestenvind. Om formiddagen var vi forbi Skallingen, hvor en Gul vipstjert ssp. flavissima holdt til. Derefter lagde vi vejen forbi Blåvand, hvor vi undervejs så 2 Sandterner lige over bilen. Sent på eftermiddagen sad vi i bilen igen, HHN, jeg, og vistnok Kristian. Jeg kan ikke huske hvorfor vi kørte rundt, men i hvert fald kørte vi mod feltstationen, og klokken 1630 nærmede vi os Vesterlund Kro. På en luftledning kunne vi på lang afstand se en aflang fugl sidde, og instinktivt fulgte vi den, da den på lang afstand kunne ligne den sjældne Biæder...på et tidspunkt var vi så tæt på, stadig i fart, at det stod klart at det VAR en Biæder, men netop da gled den ned og fløj væk...DAMN...det var sgu en Biæder; surt nok, konstaterede vi. Vi forsøgte hurtigt at støve den op, men den var og blev væk, og vi kom længere og længere ud ad støvede veje på marker med endeløse rækker af læhegn. Undervejs snakkede vi om hvad vi havde set, og vi havde alle tydeligt set mørke undervinger. Vores iver og efterfølgende frustrerede tilstand blev forstærket af bevidstheden om, at det sagtens kunne være en Grøn biæder...intet hjalp, og det føltes som en lang tid at vi kørte rundt. Vi endte med at køre tilbage mod udgangspunktet, Vesterlund Kro, og minsandten om ikke fuglen sad på samme ledning som før...Vi fik en kikkert på, og kunne med det samme bestemme fuglen til Grøn biæder. Hurtigt trak fuglen om bag kroen, og holdt til på elhegnet omkring en hestefold. Jeg + 1 (husker ikke helt hvem, nok HHN) blev sat af og jeg havde heldigvis/tilfældigvis mit kamera med. Den sidste mand kørte mod stationen og hentede BRØL+ kæresten. Der blev nok også ringet hurtigt rundt til de nærmeste, bla. BJ og HKn på Blåvand. Jeg husker ikke om Ole Thorup nåede frem og så den, men øvrige fremmødte dippede desværre.
Vi så fuglen omkring tre kvarter omkring hestefolden, ivrigt fouragerende. Langsomt fik vi sneget os lidt tættere på den i ly af buskene omkring kroen. Jeg husker ikke hvordan den forsvandt, har blot noteret at klokken var 1810 da ballet var forbi. Formentlig er den kommet trækkende, har slået sig ned kortvarigt for at fouragere (på humler), og er derefter trukket videre. Jeg husker at vi dengang "evaluerede" dagens satellitbillede i vejrudsigten (dengang var det gårsdagens oversigtsbillede der blev vist), dagen efter sammen med Ole Thorup. En varm luftmasse lå over N- til SØ-Europa, og kølig luft over NV- til S-Europa. En lang front mellem de to luftmasser lå fra Sortehavet til Skotland, og dækkede Østdanmark. Det gav god mening, at fuglen var fulgt med den varme luftmasse mod vest, havde ramt den kolde side af fronten, havde rastet, og var trukket tilbage.
Billederne er bærer præg af den lidt trykkende vejrstemning, men hist og her er solen brudt lidt igennem. De fleste af de billeder jeg tog er vist her i kronologisk orden. Det skiftende lys har givet mig lidt problemer i behandlingen af de indscannede gamle, lidt underbelyste, dias, og ethvert tænkeligt farvestik er til stede.
Da det er maaange år siden er der lidt huller i hukommelsen, men så'n cirka så'n foregik det: Efter en solid vintertur til Marokko med HHN og HKn fik vi sammen set lysbilleder fra turen i løbet af foråret. De bestilte en håndfuld kopier, og afleveringen af dem blev en god undskyldning for igen at besøge Tipperne, da HHN var ansat dér. Et par dage skulle bruges på at følge Henrik rundt på hans opgaver, hvilket altid var berigende. På stationen var HHN, BRØL + kæreste, og Kristian, som var militærnægter. Ole Thorup var i en eller anden hangaround-tilstand - i nærheden...
1993-06-29 startede fint. Vejret var præget af høje slørskyer, som solen kun lige akkurat kunne skinne igennem, og jævn vestenvind. Om formiddagen var vi forbi Skallingen, hvor en Gul vipstjert ssp. flavissima holdt til. Derefter lagde vi vejen forbi Blåvand, hvor vi undervejs så 2 Sandterner lige over bilen. Sent på eftermiddagen sad vi i bilen igen, HHN, jeg, og vistnok Kristian. Jeg kan ikke huske hvorfor vi kørte rundt, men i hvert fald kørte vi mod feltstationen, og klokken 1630 nærmede vi os Vesterlund Kro. På en luftledning kunne vi på lang afstand se en aflang fugl sidde, og instinktivt fulgte vi den, da den på lang afstand kunne ligne den sjældne Biæder...på et tidspunkt var vi så tæt på, stadig i fart, at det stod klart at det VAR en Biæder, men netop da gled den ned og fløj væk...DAMN...det var sgu en Biæder; surt nok, konstaterede vi. Vi forsøgte hurtigt at støve den op, men den var og blev væk, og vi kom længere og længere ud ad støvede veje på marker med endeløse rækker af læhegn. Undervejs snakkede vi om hvad vi havde set, og vi havde alle tydeligt set mørke undervinger. Vores iver og efterfølgende frustrerede tilstand blev forstærket af bevidstheden om, at det sagtens kunne være en Grøn biæder...intet hjalp, og det føltes som en lang tid at vi kørte rundt. Vi endte med at køre tilbage mod udgangspunktet, Vesterlund Kro, og minsandten om ikke fuglen sad på samme ledning som før...Vi fik en kikkert på, og kunne med det samme bestemme fuglen til Grøn biæder. Hurtigt trak fuglen om bag kroen, og holdt til på elhegnet omkring en hestefold. Jeg + 1 (husker ikke helt hvem, nok HHN) blev sat af og jeg havde heldigvis/tilfældigvis mit kamera med. Den sidste mand kørte mod stationen og hentede BRØL+ kæresten. Der blev nok også ringet hurtigt rundt til de nærmeste, bla. BJ og HKn på Blåvand. Jeg husker ikke om Ole Thorup nåede frem og så den, men øvrige fremmødte dippede desværre.
Vi så fuglen omkring tre kvarter omkring hestefolden, ivrigt fouragerende. Langsomt fik vi sneget os lidt tættere på den i ly af buskene omkring kroen. Jeg husker ikke hvordan den forsvandt, har blot noteret at klokken var 1810 da ballet var forbi. Formentlig er den kommet trækkende, har slået sig ned kortvarigt for at fouragere (på humler), og er derefter trukket videre. Jeg husker at vi dengang "evaluerede" dagens satellitbillede i vejrudsigten (dengang var det gårsdagens oversigtsbillede der blev vist), dagen efter sammen med Ole Thorup. En varm luftmasse lå over N- til SØ-Europa, og kølig luft over NV- til S-Europa. En lang front mellem de to luftmasser lå fra Sortehavet til Skotland, og dækkede Østdanmark. Det gav god mening, at fuglen var fulgt med den varme luftmasse mod vest, havde ramt den kolde side af fronten, havde rastet, og var trukket tilbage.
Billederne er bærer præg af den lidt trykkende vejrstemning, men hist og her er solen brudt lidt igennem. De fleste af de billeder jeg tog er vist her i kronologisk orden. Det skiftende lys har givet mig lidt problemer i behandlingen af de indscannede gamle, lidt underbelyste, dias, og ethvert tænkeligt farvestik er til stede.
tirsdag den 23. december 2014
Birding i lav sol
Den sene del af efteråret 2014 blev en oplevelse på det jævne. Jeg havde ikke rigtigt tid til massive ture, men forsøgte at klemme lidt besøg på Røsnæs og Reersø ind. Med lidt slid lykkedes det at finde både en michahellis og en cachinnans, men det holdt hårdt. En Duehøg på Røsnæs blev en af de bedre overraskelser, da arten er pænt fraværende på Vestsjælland. Jeg forsøgte i mangel af bedre at nyde fuglene i det aftagende efterårslys, mens jeg ventede på megaen, der aldrig kom. Tættest på var Gråstrubet drossel, fanget i Gedser 2014-10-18, men sporet var koldt næste morgen. Det var dog som altid en fornøjelse at møde twitcher-toppen i Danmark.
Bedste oplevelse kom sent i november, da JSp fandt en Dværgværling på Sydhavstippen i København, 2014-11-23. Arten er en af de mange jeg endnu ikke havde forsøgt at twitche, da jeg havde et forfængeligt håb om selv at finde én en dag. Da fuglen nu var så relativt tæt på overbeviste jeg mig selv om, at NU skulle den bogføres. Jeg lokkede min datter med på tur, satte hende af ved Fields klokken 0930, og aftalte at ringe når den var i hus. Det kom den heldigvis hurtigt, og frem til klokken 1230 nød jeg den på kloshold. Desværre blev det ikke til flere ture ind til den, da vi for tiden sætter nyt køkken op. Kan jeg lige nå en tur eller to inden årsskiftet skal jeg dog ikke klage. Med mindre en mega trækker i anden retning bliver det Røsnæs og håbet om en Brilleand/Amerikansk sortand, der skal prøves.
Bedste oplevelse kom sent i november, da JSp fandt en Dværgværling på Sydhavstippen i København, 2014-11-23. Arten er en af de mange jeg endnu ikke havde forsøgt at twitche, da jeg havde et forfængeligt håb om selv at finde én en dag. Da fuglen nu var så relativt tæt på overbeviste jeg mig selv om, at NU skulle den bogføres. Jeg lokkede min datter med på tur, satte hende af ved Fields klokken 0930, og aftalte at ringe når den var i hus. Det kom den heldigvis hurtigt, og frem til klokken 1230 nød jeg den på kloshold. Desværre blev det ikke til flere ture ind til den, da vi for tiden sætter nyt køkken op. Kan jeg lige nå en tur eller to inden årsskiftet skal jeg dog ikke klage. Med mindre en mega trækker i anden retning bliver det Røsnæs og håbet om en Brilleand/Amerikansk sortand, der skal prøves.
 |
| Havørn 2k+, Røsnæs, 2014-10-04. Beringshavørn Vildmose-style? |
mandag den 17. november 2014
Pechorapiber på Stora Fjäderägg
Med dette indlæg kan bloggen nu - endelig - leve op til sit navn. Jeg skal forsøge at gengive begivenhederne bedst muligt, men da det ligger 23 år tilbage kniber det hist og her med hukommelsen...
1991-09-05 var vi 3 stk. personale på Stora Fjäderägg Fuglestation: Henrik Haaning Nielsen (HHN), Elisabeth Olsson (EON) og JLR. Dagen før forlod Samuel Hansson (SHN) øen efter ca. 3 ugers ophold. Han skulle videre til Landsort Fuglestation og være der ca. 2 uger, inden han ville vende tilbage til os. Dagen før blæste det kraftigt fra NV, og på denne dag kraftigt fra NØ. Meget klar sigt, en haglbyge, og i øvrigt skyfrit prægede dagens vejr.
Tidligt på formiddagen plukker jeg en piber i ca. 2 meters højde i en såkaldt Nätt-hiss (2 net sat oven på hinanden, trukket op med et lille træk-spil) placeret syd for beboelserne og cement-gången. Jeg kan ikke umiddelbart bestemme den, men omvendt er jeg heller ikke sporet ind på, at det kan være noget stort. Jeg vender tilbage til ringmærkningskontoret og får ekspederet den øvrige fangst i en fart. Jeg koncentrerer mig nu om piberen. EON er ret hurtigt også pp, og jeg beder hende om at finde nogle fuglebøger. Vi har ikke ret meget; kun Petersons Europas Fugle og Svenssons ringmærkningsbibel som jeg husker det. Måske havde HHN også Rare Birds? I hvert fald sidder jeg med en piber jeg ikke kan bestemme, og den får ikke rigtigt nogle klokker til at ringe. Den har 2 lyse rygstriber, og Rødstrubet piber overvejes, men jeg har relativ god erfaring med den art, og jeg synes den er for kontrastrigt tegnet i ansigtet og for korthalet til den art. Det korthalede jizz forvirrer mig så meget at jeg begynder at kigge på lærker i stedet for. Intet passer dog. Endelig kommer HHN tilbage fra sin netrunde, og jeg viser ham piberen og fortæller at jeg ikke kan bestemme den. Jeg beder ham tage over, og vil begynde at lukke net. Han når at tænke "Skovpiber...:-(" pga den korte bagklo, men studser så også over fuglen. Da jeg kommer tilbage ser jeg ham sidder foroverbøjet over fuglen, og spørger om han er kommet videre. Jeg husker ikke om han har fået fært af noget, men vi bliver enige om at han skal prøve at ringe til Stationschefen Björn Olsén (BON). Han får kontakt, og som jeg husker det har de fået Pechora i søgefeltet. Ved hjælp af intens konsultation i Svensson, samt yderligere opkald til chefen, snævres feltet ind til Pechorapiber. Det vigtigste enkeltstående feltkendetegn erkendes, nemlig at primærerne er længere end tertiærerne på de sammenfoldede vinger, og alt andet passer også. Fuglen ringmærkes med en størrelse 1,5 ring 1EC70870, ANGUS, med vingelængde 85 mm. Vi kan ikke vurdere fedt på den, og vejer den heller ikke (jeg kan ikke huske hvorfor). Vi tager en håndfuld billeder, og slipper så fuglen. Da vi slipper den ser den ud til ikke at flyve særlig godt; den flyver ca. 10 meter, og dykker ind under et lavt enebærris. Her ser vi den on and off resten af dagen, hele tiden siddende opmærksomt og undertiden løbende ud i det fri for at fouragere. Vi ser den tage flere smådyr, bla et lavt flyvende insekt, der tages siddende på jorden.
De følgende begivenheder husker jeg ikke så præcist. Sent samme eftermiddagen mener jeg, at Ralf Norberg (RNG) - planmæssigt - ankom til øen, og sammen med vores skipper Gustaf Egnell connectede med piberen. Jeg kan ikke rigtigt huske hvordan og hvorfor den gik i nettet, men den fotograferedes i hvert fald håndholdt denne eftermiddag. En bådfuld twitchere ankom - mener jeg - dagen efter tidligt, og så igen piberen håndholdt. Jeg tog ikke nogle billeder, da det var for mørkt, men mener at kunne huske, at have set et par billeder taget af Jonas Bonnedahl til en artikel i Vår Fågelvärld? 1991-09-07 sås piberen stadig samme sted, tæt på beboelsen under et enebærris, men jeg tænkte, at den nok havde en skadet vinge siden den ikke trak væk. Tænkte også, at det var en sørgelig skæbne for sådan en seværdighed.
SHN vendte tilbage efter sin tid på Landsort, som havde været frygtelig trods en schwarzi...han var ankommet til nyheden om, at vi havde haft Pechorapiber. Han vendte slukøret tilbage til Stora Fjäderägg 1991-09-15, men piberen syntes long gone...1991-09-20 indtraf miraklet så: Pechorapiberen blev trampet tilfældigt op i Inägen, en frodig minilysning tæt på beboelsen. Alle mand kom til åstedet, og en gang til blev den stødt op, sad eksponeret i nogle få dyrebare sekunder med synlig ring og det hele, og fløj så væk, for aldrig at blive set igen. Erik Nordmark og Samuel Hansson havde fået verdens heldigste blocker i sidste øjeblik!
1991-09-05 var vi 3 stk. personale på Stora Fjäderägg Fuglestation: Henrik Haaning Nielsen (HHN), Elisabeth Olsson (EON) og JLR. Dagen før forlod Samuel Hansson (SHN) øen efter ca. 3 ugers ophold. Han skulle videre til Landsort Fuglestation og være der ca. 2 uger, inden han ville vende tilbage til os. Dagen før blæste det kraftigt fra NV, og på denne dag kraftigt fra NØ. Meget klar sigt, en haglbyge, og i øvrigt skyfrit prægede dagens vejr.
Tidligt på formiddagen plukker jeg en piber i ca. 2 meters højde i en såkaldt Nätt-hiss (2 net sat oven på hinanden, trukket op med et lille træk-spil) placeret syd for beboelserne og cement-gången. Jeg kan ikke umiddelbart bestemme den, men omvendt er jeg heller ikke sporet ind på, at det kan være noget stort. Jeg vender tilbage til ringmærkningskontoret og får ekspederet den øvrige fangst i en fart. Jeg koncentrerer mig nu om piberen. EON er ret hurtigt også pp, og jeg beder hende om at finde nogle fuglebøger. Vi har ikke ret meget; kun Petersons Europas Fugle og Svenssons ringmærkningsbibel som jeg husker det. Måske havde HHN også Rare Birds? I hvert fald sidder jeg med en piber jeg ikke kan bestemme, og den får ikke rigtigt nogle klokker til at ringe. Den har 2 lyse rygstriber, og Rødstrubet piber overvejes, men jeg har relativ god erfaring med den art, og jeg synes den er for kontrastrigt tegnet i ansigtet og for korthalet til den art. Det korthalede jizz forvirrer mig så meget at jeg begynder at kigge på lærker i stedet for. Intet passer dog. Endelig kommer HHN tilbage fra sin netrunde, og jeg viser ham piberen og fortæller at jeg ikke kan bestemme den. Jeg beder ham tage over, og vil begynde at lukke net. Han når at tænke "Skovpiber...:-(" pga den korte bagklo, men studser så også over fuglen. Da jeg kommer tilbage ser jeg ham sidder foroverbøjet over fuglen, og spørger om han er kommet videre. Jeg husker ikke om han har fået fært af noget, men vi bliver enige om at han skal prøve at ringe til Stationschefen Björn Olsén (BON). Han får kontakt, og som jeg husker det har de fået Pechora i søgefeltet. Ved hjælp af intens konsultation i Svensson, samt yderligere opkald til chefen, snævres feltet ind til Pechorapiber. Det vigtigste enkeltstående feltkendetegn erkendes, nemlig at primærerne er længere end tertiærerne på de sammenfoldede vinger, og alt andet passer også. Fuglen ringmærkes med en størrelse 1,5 ring 1EC70870, ANGUS, med vingelængde 85 mm. Vi kan ikke vurdere fedt på den, og vejer den heller ikke (jeg kan ikke huske hvorfor). Vi tager en håndfuld billeder, og slipper så fuglen. Da vi slipper den ser den ud til ikke at flyve særlig godt; den flyver ca. 10 meter, og dykker ind under et lavt enebærris. Her ser vi den on and off resten af dagen, hele tiden siddende opmærksomt og undertiden løbende ud i det fri for at fouragere. Vi ser den tage flere smådyr, bla et lavt flyvende insekt, der tages siddende på jorden.
De følgende begivenheder husker jeg ikke så præcist. Sent samme eftermiddagen mener jeg, at Ralf Norberg (RNG) - planmæssigt - ankom til øen, og sammen med vores skipper Gustaf Egnell connectede med piberen. Jeg kan ikke rigtigt huske hvordan og hvorfor den gik i nettet, men den fotograferedes i hvert fald håndholdt denne eftermiddag. En bådfuld twitchere ankom - mener jeg - dagen efter tidligt, og så igen piberen håndholdt. Jeg tog ikke nogle billeder, da det var for mørkt, men mener at kunne huske, at have set et par billeder taget af Jonas Bonnedahl til en artikel i Vår Fågelvärld? 1991-09-07 sås piberen stadig samme sted, tæt på beboelsen under et enebærris, men jeg tænkte, at den nok havde en skadet vinge siden den ikke trak væk. Tænkte også, at det var en sørgelig skæbne for sådan en seværdighed.
SHN vendte tilbage efter sin tid på Landsort, som havde været frygtelig trods en schwarzi...han var ankommet til nyheden om, at vi havde haft Pechorapiber. Han vendte slukøret tilbage til Stora Fjäderägg 1991-09-15, men piberen syntes long gone...1991-09-20 indtraf miraklet så: Pechorapiberen blev trampet tilfældigt op i Inägen, en frodig minilysning tæt på beboelsen. Alle mand kom til åstedet, og en gang til blev den stødt op, sad eksponeret i nogle få dyrebare sekunder med synlig ring og det hele, og fløj så væk, for aldrig at blive set igen. Erik Nordmark og Samuel Hansson havde fået verdens heldigste blocker i sidste øjeblik!
mandag den 29. september 2014
Assorteret egenproduktion
Har i september haft mulighed for at aflægge Røsnæs og Stigsnæs besøg flere gange. Ikke hele dage, men lidt formiddage her og eftermiddage der. Jeg havde sat næsen op efter en Høgesanger eller et bryn, men bukserne holdt kun til en småsnapper. Alt i alt dog mange små positive overraskelser - især en forbiflyvende Sølvhejre, der jo i den grad er ved at være en skidtfugl, set fra min arbejdsplads (en børnehave).
Lille fluesnapper fandt jeg på en eftermiddagstur til Stigsnæs. Frisk østenvind kunne måske få en skrigeørn eller en småkjove over sundet og tværs over Sjælland, men bortset fra et par Spurvehøge og en rastende Lærkefalk var der skrigende tomt i luftrummet. Der var dog masser af gransangere i krattene, så jeg besluttede at luske intensivt langs kysten i stedet for. Ved en lille lysning 500 m nord for p-pladsen var der bid med det samme. Lavt i en vildabild sad den fineste Lille fluesnapper, og gjorde et par udfald og vente troligt tilbage. Efter dokuskud og udmelding gjorde den en sidste runde og forsvandt ind i skoven.
Lille fluesnapper fandt jeg på en eftermiddagstur til Stigsnæs. Frisk østenvind kunne måske få en skrigeørn eller en småkjove over sundet og tværs over Sjælland, men bortset fra et par Spurvehøge og en rastende Lærkefalk var der skrigende tomt i luftrummet. Der var dog masser af gransangere i krattene, så jeg besluttede at luske intensivt langs kysten i stedet for. Ved en lille lysning 500 m nord for p-pladsen var der bid med det samme. Lavt i en vildabild sad den fineste Lille fluesnapper, og gjorde et par udfald og vente troligt tilbage. Efter dokuskud og udmelding gjorde den en sidste runde og forsvandt ind i skoven.
 |
| Sildemåge 1k, Røsnæs 2014-09-13. |
Abonner på:
Kommentarer (Atom)