1991-09-05 var vi 3 stk. personale på Stora Fjäderägg Fuglestation: Henrik Haaning Nielsen (HHN), Elisabeth Olsson (EON) og JLR. Dagen før forlod Samuel Hansson (SHN) øen efter ca. 3 ugers ophold. Han skulle videre til Landsort Fuglestation og være der ca. 2 uger, inden han ville vende tilbage til os. Dagen før blæste det kraftigt fra NV, og på denne dag kraftigt fra NØ. Meget klar sigt, en haglbyge, og i øvrigt skyfrit prægede dagens vejr.
Tidligt på formiddagen plukker jeg en piber i ca. 2 meters højde i en såkaldt Nätt-hiss (2 net sat oven på hinanden, trukket op med et lille træk-spil) placeret syd for beboelserne og cement-gången. Jeg kan ikke umiddelbart bestemme den, men omvendt er jeg heller ikke sporet ind på, at det kan være noget stort. Jeg vender tilbage til ringmærkningskontoret og får ekspederet den øvrige fangst i en fart. Jeg koncentrerer mig nu om piberen. EON er ret hurtigt også pp, og jeg beder hende om at finde nogle fuglebøger. Vi har ikke ret meget; kun Petersons Europas Fugle og Svenssons ringmærkningsbibel som jeg husker det. Måske havde HHN også Rare Birds? I hvert fald sidder jeg med en piber jeg ikke kan bestemme, og den får ikke rigtigt nogle klokker til at ringe. Den har 2 lyse rygstriber, og Rødstrubet piber overvejes, men jeg har relativ god erfaring med den art, og jeg synes den er for kontrastrigt tegnet i ansigtet og for korthalet til den art. Det korthalede jizz forvirrer mig så meget at jeg begynder at kigge på lærker i stedet for. Intet passer dog. Endelig kommer HHN tilbage fra sin netrunde, og jeg viser ham piberen og fortæller at jeg ikke kan bestemme den. Jeg beder ham tage over, og vil begynde at lukke net. Han når at tænke "Skovpiber...:-(" pga den korte bagklo, men studser så også over fuglen. Da jeg kommer tilbage ser jeg ham sidder foroverbøjet over fuglen, og spørger om han er kommet videre. Jeg husker ikke om han har fået fært af noget, men vi bliver enige om at han skal prøve at ringe til Stationschefen Björn Olsén (BON). Han får kontakt, og som jeg husker det har de fået Pechora i søgefeltet. Ved hjælp af intens konsultation i Svensson, samt yderligere opkald til chefen, snævres feltet ind til Pechorapiber. Det vigtigste enkeltstående feltkendetegn erkendes, nemlig at primærerne er længere end tertiærerne på de sammenfoldede vinger, og alt andet passer også. Fuglen ringmærkes med en størrelse 1,5 ring 1EC70870, ANGUS, med vingelængde 85 mm. Vi kan ikke vurdere fedt på den, og vejer den heller ikke (jeg kan ikke huske hvorfor). Vi tager en håndfuld billeder, og slipper så fuglen. Da vi slipper den ser den ud til ikke at flyve særlig godt; den flyver ca. 10 meter, og dykker ind under et lavt enebærris. Her ser vi den on and off resten af dagen, hele tiden siddende opmærksomt og undertiden løbende ud i det fri for at fouragere. Vi ser den tage flere smådyr, bla et lavt flyvende insekt, der tages siddende på jorden.
De følgende begivenheder husker jeg ikke så præcist. Sent samme eftermiddagen mener jeg, at Ralf Norberg (RNG) - planmæssigt - ankom til øen, og sammen med vores skipper Gustaf Egnell connectede med piberen. Jeg kan ikke rigtigt huske hvordan og hvorfor den gik i nettet, men den fotograferedes i hvert fald håndholdt denne eftermiddag. En bådfuld twitchere ankom - mener jeg - dagen efter tidligt, og så igen piberen håndholdt. Jeg tog ikke nogle billeder, da det var for mørkt, men mener at kunne huske, at have set et par billeder taget af Jonas Bonnedahl til en artikel i Vår Fågelvärld? 1991-09-07 sås piberen stadig samme sted, tæt på beboelsen under et enebærris, men jeg tænkte, at den nok havde en skadet vinge siden den ikke trak væk. Tænkte også, at det var en sørgelig skæbne for sådan en seværdighed.
SHN vendte tilbage efter sin tid på Landsort, som havde været frygtelig trods en schwarzi...han var ankommet til nyheden om, at vi havde haft Pechorapiber. Han vendte slukøret tilbage til Stora Fjäderägg 1991-09-15, men piberen syntes long gone...1991-09-20 indtraf miraklet så: Pechorapiberen blev trampet tilfældigt op i Inägen, en frodig minilysning tæt på beboelsen. Alle mand kom til åstedet, og en gang til blev den stødt op, sad eksponeret i nogle få dyrebare sekunder med synlig ring og det hele, og fløj så væk, for aldrig at blive set igen. Erik Nordmark og Samuel Hansson havde fået verdens heldigste blocker i sidste øjeblik!
 |
| RNG og GEL connecter med Tundrapiplärkan ANGUS. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar