Retrobirder: Endnu en lyntur til Jämtland

mandag den 6. oktober 2025

Endnu en lyntur til Jämtland

Igen i år tog jeg mig friheden at bruge nogle få dage i Jämtland. Sidste års besøg gav appetit på mere af det samme, selv om sidste år så de relativt let sete arter jeg gik efter. Jeg ville gerne prøve Tredækkerne igen, og helst med bedre vejr og optik end sidste år. Og så ville jeg gerne se Blå ildfugl i endnu større antal og i mere frisk dragt end sidste år. Sidst, men ikke mindst, ville jeg gerne prøve en rigtig fjeldtur igen.

Det gik ikke helt som planlagt, for hitfeberen greb mig...En Amerikansk Bekkasin havde spillet i Härjedalen gennem længere tid, og det var pludselig for godt til at ignorere. Derfor blev dyrebare timer brugt på denne eksklusive VP-art, og så måtte Pomeransfugle og Fjeldryper bare vente.

Jeg ankom til Hammardal nord for Östersund 5/6-2025 hos gæstfrie gamle bekendte fra Stora Fjäderägg, Tomas og Elisabeth der gæstfrit lagde hus og hytte til. Efter en aftentur i håb om Hjerpe, der dog kun gav nogle Skovsnepper, gik turen næste dag mod Handöl i fjeldene. En relativt kort tur i fjeldet gav smukke Blåhalse og et par Dalryper, en art jeg ikke havde set siden 1990 i Ammarnäs. Efter en portion aftensmad gik turen nu mod Storsjö Fiskecamp, hvor Wilsonsnäppan skulle bogføres. Vi ankom tilpas lidt over 2300 til at høre lyden af den kaldende fugl. Der var 5-6 andre twitchere pp, mens fuglen kaldte med lidt intervaller. Det lykkedes at optage en sekvens af den kaldende fugl på video, men trods afsøgning af landskabet kunne fuglen ikke ses. Desværre var forholdene ikke helt optimale, med tiltagende regn, men det var dog tåleligt. Pludselig, omkring midnat, dukkede en større gruppe blandede dudes og twitchere op ud af ingenting. Netop som de fik fordelt sig på pladsen begyndte fuglen en længere flyvetur i spilflugt. Jeg valgte ikke at hive telefonen frem, dels pga den megen snak lige rundt om mig, og dels pga den kraftige regn. Men det var lærerigt at høre spillyden, der minder meget om Perleugle.

Der var afgang fra Storsjö ved 0030, og det blev en lang og våd tur tilbage mod hytten. Næste dag kunne formiddagen heldigvis afskrives pga regn, hvilket var heldigt når nu der skulle indhentes noget søvn. Vi valgte at prøve en kort fjeldtur ved Storlien, hvor vi gik op under en af skiliftene. Trods tåge og støvregn blev det en givende tur. Næsten oppe ved slutningen af skiliften var der et pilekrat der myldrede af liv, bla nogle Blåhalse. Pludselige fløj en tyk bekkasin tværs over stien - en Tredækker på kloshold, der ikke ænsede os. Den landede tæt på, men var svær at komme på skudhold af. Den fløj lidt videre kort efter. Sjov oplevelse at se arten uden for lek-pladserne.

Efter en gang aftensmad gik turen nu mod Högåsen, som huser en lek relativt tæt på Ånnsjön. Samme sted som vi besøgte sidste år. Heldigvis var vejret klaret flot op, og vi sørgede for at ankomme i god tid, allerede 2030. På vej op, på et fugtigt vældområde, sprang en masse bleggule blomsteraks pludselig i øjnene - den smukke Oeders Troldurt! Vi nød den flotte udsigt, og ventede ellers så Tredækkerne. Modsat sidste år, hvor vi var helt alene var der denne gang fyldt godt op på leken. Dels 4-5 fotografer i skjul, og dels en gruppe på tur med Ånnsjöns Fuglestation. Tredækkerne skuffede ikke, selv om de mange besøgende gav mig bange anelser. Som sidste år oplever man at fuglene bliver mere og mere tillidsfulde som mørket smyger sig ind over leken. Vi forlod stedet ved 0030-tiden, netop som en Mosehornugle hastigt overfløj leken, og efter en tiltrængt nattesøvn var det tid til at forlade hytten. Sidste stop blev Nästmyren syd for Östersund, hvor jeg en times tid i fuld sol nød en håndful Blå Ildfugle.