Fugle fra før og nu; twitchet eller ædlet over hele verden...i bloggens ånd vil det nye nok komme forsinket, og old stuff vil med tiden fylde mere og mere...Retrobirderen lever relativt højt på fortidens bedrifter, da han det seneste 10-år har ligget lidt i dvale. Dog er der derfor god plads på harddisken, og han er mere fokuseret og motiveret nu end før:-)
Igen blev det til nogle ture rundt i Vestsjælland i vinterens løb, og med lidt Blå Kærhøge, Blisgæs, og Havørne, er det aldrig dårligt. Et af årets potentielt største hits blev minsandten også fundet i Vestsjælland, nemlig en Indigofinke i landsbyen Tjæreby ved Skælskør. Fuglen var kendt på stedet siden tidligt i marts, men kom først ud til en større kreds 25/3-2025, hvor den lynhurtigt blev massetwitchet. Selv var jeg forbi 25/3 + 26/3, men holdt mig ellers pænt tilbage resten af den lille måned blev på stedet. En fin gennemgang og diskussion af fundet i forhold til spontanitet kan læses på Cheferne I Felten!
Også Skjern Enge blev velsignet med hele 4 små-frustrerende besøg. En Sortbrun And, der må formodes at være identisk med en fugl på samme lokalitet året før, gæstede igen lokaliteten, og selv om jeg så fuglen i 2024, så ville jeg virkelig gerne se og fotografere den bedre end det var lykkedes dengang. Det blev en masse forgæves køreri, selv om jeg teknisk set lykkedes med at se fuglen de 2 af gangene, den ene gang endda flyvende. Jeg krydser fingre, og håber på endnu et forsøg næste forår.
Ederfugl, Reersø Havn, 29/1-2025.
Kaldende Havørne, Dønnerup, 31/1-2025.
Blisgås, Aunsø, 12/2-2025.
Eneste billede det lykedes at få af årets Sortbrune and, trods 4 besøg...Skjern Enge, 26/2-2025.
Blisgæs, Skjern Enge, 28/2-2025.
Blisgæs, Hallebygård, 18/3-2025.
Traner, Gammel Svebølle, 20/3-2025.
Blå Kærhøg ad han, Maglemosen i Store Åmose, 20/3-2025.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar