søndag den 21. april 2024

Stejnegers bynkefugl på Melby Overdrev

 Allan Holm Sønderskov fandt 20231028 en Sibirisk-type bynkefugl på Melby Overdrev, så allerede dagen efter besøget hos Amerikansk kærhøg i Vejlerne var der stress på...Der var allerede indsamlet pøller på førstedagen, så det var en alt for god fugl at lade smutte. Dels manglede jeg Sibirisk på DK-listen, og uanset hvad det var, manglede begge på min Sjællandsliste.

Næste morgen var jeg derfor pp, og holdt ud i 3,5 timer i silende regn. Det var undertiden så mørkt at det var umuligt at fotografere, så det er ikke prangende billeder. Til gengæld formidler de stemningen...

Fuglen var ikke synlig den første tid, men i selskab med Jesper Jørgensen fandt vi fuglen i dens foretrukne område, og den var meget stabil resten af formiddagen.

Efter at jeg havde set og krydset en Stejnegers i Tipmosen, Blåvand, i 2020, håbede jeg selvfølgelig, at der var tale om en Sibirisk bynkefugl på Melby Overdrev. Fuglen fremstod også lys, men overgumpen var mistænkeligt orange. DNA-undersøgelsen viste at der var tale om en Stejnegers, og der er endelig samtidigt ved at vise sig et mønster af stabile felt-kendetegn. Det viser sig lidt overraskende, at det er de unge hunner, der lettest lader sig adskille i felt, men også gumpens farve og flere andre kendetegn kan bruges.

Stejnegers bynkefugl, Melby Overdrev, 29/10-2023.
























Ingen kommentarer:

Send en kommentar