Fredag d. 13(!)/5 fandt svenske Jens Morin en Amerikansk dværgryle på et engområde vest for Vombsjön, sent om eftermiddagen. Fuglen var på mellemdistancen, og Langtået ryle var under overvejelse, inden fuglen endeligt bestemtes til minutilla. Amerikansk dværgryle er et ægte VP-hit, da fundene kun er få. Da programmet ellers stod på Gedser var det let at ombestemme sig, og køre stik øst. Jeg ankom ca. 0830, og havde et par kilometers gåtur foran mig. Der var mange biler parkeret i vejsiden, men fuglen var pp, og den første bølge af twitchere var allerede på vej tilbage da jeg stred mig fremad. Bla fik jeg hilst på CL, JHC, og MC da de gik tilbage. Vel ankommen connectede jeg med det samme, mens fuglen stod på en ø i engsøen, men afstanden var desværre ikke fotovenlig. Jeg valgte at blive en rum tid for at se om den ville posere eller lave flyverunder, men den holdt sig lavt det meste af tiden. På et tidspunkt fik en Fjordterne den meget kort på vingerne, men den fløj blot om på bagsiden af øen, og her blev den en halv times tid, inden den kom frem igen. Ellers så man den blot fouragere langsomt langs bredden af øen, mens den undertiden lagde sig og blev næsten usynlig.
Af kendetegn bemærkede jeg den stumpe form, og de slappe koder på benene, der var bøjet godt ind under kroppen. Kalotten var velafsat mod bredt lyst øjenbryn, og to gule skinner på ryggen var fremtrædende. Benene var bleggule, men undertiden svære at se farve på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar