Høgeørn på Mors

Høgeørn blev tilføjet min danske artsliste søndag 20200419. Det blev et utroligt nemt x, nærmest et drive-in af slagsen, omend det krævede lidt tålmodighed. Dog var optakten speciel, og efterfølgelsen skulle vise sig helt spektakulær!

Indledningsvist blev glæden over at have bogført Blå glente kort forinden afløst af chokket over en Kejserørn på Østmøn, fundet 20200415 af Jens Wiberg + kone. Med fyraften 1630 i Kalundborg var det nærmest et håbløst projekt at nå fuglen samme dag, men jeg gjorde forsøget i håb om at fuglen kunne følges. Jeg gav skovene ved Spejlsby et par timer fra 1830, da fuglen var set gå ned her. Ingen Franz her. Dagen efter kunne jeg på børnehavens første rigtige genåbningsdag med rædsel følge ørnen tidligt ude af fjerene blive fulgt rundt på Møn, indtil den sent formiddag blev tabt på vejen mod Præstø Fed. Igen gjorde jeg et forsøg efter fyraften, denne gang klokken 1500, på at fange ørnen omkring Køge, men det var håbløst. Et sidste forsøg, ved at tage en feriedag 20200417, blev gjort ved Hellebæk, men ørnen var long gone, så på trods af en hæderlig dag var humøret lidt tyndslidt efter nederlaget med Kejserørnen. Nyheden om et Høgeørn-prospekt kom derfor med lige dele udmattelse og kamplyst...

Baggrunden for twitchet var meget lig den i fordum så kendte Store skrigeørn Tõnn fra Estland, nemlig at fuglen var GPS-mærket. I modsætning til Tõnn var der i projektet med GPS-mærkede Høgeørne ikke helt så meget dansk bevågenhed, men alligevel nåede en nyhed om, at en af ørnene var nået til Danmark via bla. CL, ud i den danske birderverden. En daggammel nyhed om, at en fugl var nået til Mors fredag 20200407 blev offentliggjort på Facebook, og det fik mange til at gætte på Skagen som bedste bud på at bruge sin søndag.

Selv satte jeg kursen mod nord om natten, men netop som jeg ca. 0830 nåede Hulsig Hede kom der en helt frisk melding om, at ørnen havde tilbragt natten på Mors, omkring Højris Plantage, og bilen blev straks vendt. Det tager lidt tid at komme til Mors, men ca. 1030 var jeg klar på Skræppedalsvej vest for Højris. Kun THH, SKI, JJ, samt nogle flere fordelt på vejen var nået frem, og der var i øvrigt intet nyt om fuglen. Flere folk kom til, så der efterhånden var fyldt godt op på vejen, men folk holdt fin corona-afstand gennem hele forløbet. Det blev til 3 lange timer med lidt Musvåger, Rørhøge, Røde glenter, samt en Havørn, på vingerne, samt en Odder (*RSN) i en drængrøft, som bedste adspredelse. Klokken 1320 kom det forløsende råb "Der er den!!!" endelig fra JKK, og fuglen kunne nu følges på god afstand lavt over terrænnet, gående mod Højris, hvor den begyndte at skrue sig op. Det stod på i nogle minutter, hvilket tillod den spredte skare at nå frem og connecte med fuglen, inden den tog ekstra højde og gled hurtigt mod øst over Sallingsund-broen. Det blev det sidste der sås, men ikke hørtes, til fuglen den dag...

Hvad der kunne have været en eksklusiv obs af en svær art udviklede sig til en af årtiets største børnefødselsdage. Ørnen blev lagt i seng ikke færre end 3 gange efterfølgende, og for at det ikke skal være løgn, så dukkede en ny ørn op 6 dage senere, der ligeledes kunne følges dagligt på overnatning i alt 5 gange. Al denne viden blev indsamlet og formidlet af SKI, THH, og RS, via club300, og kæmpestor tak til dem. Danske birdere bør være dem evigt taknemmelige; jeg er i hvert fald. Hele historien kan læses her!

En lille flok Ringdrosler rastede om morgenen ved Hellebæk, 20200417.

Fiskeørn, Hellebæk, 20200417.

Vandrefalk 2k, Hellebæk, 20200417.

Odder ved Højris, Mors, 20200419.

Høgeørn begynder opstigningen over Højris, 20200419, 1326.

1332.

1333.

1334.