Om aftenen 20190622 kom der melding på en ubestemt pelikan i Filsø, fundet af Mathias Thiim. Den blev hurtigt fundet og bestemt til Hvid pelikan af diverse twitchere, og kunne genfindes i det tidligste lys næste morgen. Jeg kunne heldigvist rykke nærmest med det samme, da fuglen så ud til at kunne være en god kandidat til A-kategorien.
Mit morgentwitch blev dog svært forstyrret på det værste sted; på den fynske motorvejsrasteplads ville benzin-standeren ikke æde mit dankort, så jeg kastede mig ud i en desperat jagt på en OK-tank hvortil jeg har betalingskort. Efter en større omkørsel, bla pga massivt vejarbejde på den fynske motorvej, fik jeg omsider fyldt på, men det kostede over en halv times forsinkelse...ikke godt for en nervøs twitcher! Jeg ankom omsider til p-pladsen for Mellemtårnet ved Filsø, og gik den lange kilometer ud af stien, inden jeg klokken 0645 endelig connectede med fuglen, der stod på en lille ø i søen. Jeg kiggede på fuglen i en times tid, hvor den pudsede sig og baskede lidt med vingerne. Efter klokken 0815 tog fuglen et par flyverunder med mellemlandinger, inden den til alles forbløffelse forsvandt 0830 bag den nordligste ø. Eftersøgningen af fuglen fortsatte lang tid, indtil den om aftenen dukkede op i Vejlerne. Her lavede den samme nummer, og forsvandt for observatørerne om morgenen...Endnu en gang skulle det vise sig at være klogt med et meget tidligt twitch!
Fuglens fjerdragt viste, at det var en 2K-fugl. Fjerdragten var helt perfekt, og der var ikke tegn på hverken næb eller fødder på deformiteter. Da det er den eneste fjerdragt fuglen har haft burde den vise slid, hvis den havde en fortid bag tremmer. Som efteråret er skredet frem er der dog kommet mystik om fuglen. Den har opholdt sig på en lokalitet i Nordtyskland, og tilsyneladende opført sig mærkeligt ved bla at kurtisere de lokale storke. Læs mere
her. SU har endnu ikke taget stilling til kategoriseringen, så vi venter i spænding...
|
0718. |
|
0719. |
|
0737. |
|
0743. |
|
0803. |
|
0808. |
|
0810. |
|
0819. |
|
0833. De sidste billeder, med en Nilgås på nakken! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar