fredag den 11. december 2015

2 yanks...

- and no wanks!!! Undskyld den let triumferende og hoverende tone, men et indtil da hæderligt efterår nåede et markant højdepunkt 2015-10-27 med Amerikansk svømmesneppe, og svævede videre til legendestatus med lyntwitch af Bartramsklire 2015-11-09.

Svømmesneppen først. Mandag 2015-10-26 havde jeg tidligt fri, og ville give Reersø Havn en chance efter fyraften. En udmeldt svømmesneppe fra Geddal Enge, med usikkerhed omkring bestemmelsen, gjorde mig dog stærkt urolig. Ville den blive sikkert bestemt som Amerikansk? Ved fyraften 1230 var den endnu ikke udmeldt som sikker, og jeg kørte derfor i Reersø Havn. Ved 13-tiden bemærkede jeg, at den blev udmeldt som sikker Amerikansk, men samtidigt erkendte jeg, at jeg ville få meget svært ved at nå fuglen inden det blev mørkt. Jeg bevarede optimismen, da jeg ligeledes havde tidligt fri næste dag, 2015-10-27. Da fuglen blev meldt tidligt ud kunne jeg i god tid indstille mig på twitchet, og fik lov at gå marginalt tidligere. Efter 3 timers kørsel på tværs af landet ankom jeg til Geddal Enge 1530, og hurtigt kunne fuglen bogføres. Den sås fint, dog på noget afstand, men var - frustrerende nok - meget urolig ligesom de øvrige vadefugle. Den var nok i luften 10 gange mens jeg var der, og gjorde billeddokumentationen besværlig. Lidt acceptable billeder kom dog i hus...I øvrigt en var twitchet en vigtig rehabilitering grundet et håbløst for sent twitch tilbage i 1999, da 2 fugle blev set i Vestjylland. Jeg ville dengang ikke pjække fra mit pædagog-studie, men oplevede aflyste dage efter hinanden, hvor jeg på skolens computere kunne følge dagene med kalas ved Værnengene. Da ballet var forbi kørte jeg derover med min far - og så RØV!

Efter i nutiden at være faldet til ro, oven på den vellykkede tur, blev jeg igen dybt chokeret søndag aften 2015-11-08, da det blev kundgjort at en Bartramsklire samme dag var blevet fotograferet ved Værnengene. Hvad gør man? Igen var skæbnen med mig, da jeg skulle møde relativt sent om mandagen. Jeg var på plads inden solopgang, og havde tidligt forinden sikret mig, at jeg kunne afspadsere 3 timer. Der var massivt fremmøde da jeg ankom, og ganske hurtigt blev fuglen fundet langs hegnet ved vejen. De 70+ fremmødte forsøgte nu at strække sig ud over så stor overflade som muligt, så hver mand kunne se fuglen, og med lidt smidighed, conduite og et par våde sokker hist og her (mig selv inklusive) gik det alt sammen. Fuglen fremstod unik og solitær - lille hoved med stort øje på en stor og aflang krop Jeg så fuglen fra ca 0750 til 0905, med indlagte "usynlighedspauser". På den gode time gik fuglen ca 300 m mod Ø langs hegnet, så ca 300 m mod SV ind i terrænet, og endelig ca 100 m mod NV til sidst. Til en start relativt tæt på twitcherne, men efterhånden blev afstanden større og større. Efter en flyvetur kom fuglen aldrig frem igen, og jeg kunne igen føle mig usandsynligt heldig efter at have set et hit, der kun for en meget kort bemærkning lagde vejen forbi. Min dybeste medfølelse til dipperne!

Amerikansk svømmesneppe - gik 1548 alene og var nem at holde rede på.



1557 var den tilbage ved et af favoritstederne med en lille gruppe Viber og Almindelige ryler.


1558 tog den sig en af mange flyveture, men denne gang fik jeg et dårligt, men tåleligt, flugtbillede. Jeg fik også set den i skop under flugten, og fuglens enkelt tegnede fjerdragt, og huggende flugt gjorde den relativ nem at pille ud.
0751 - efter de første panikagtige minutter, hvor alle skulle sikres mulighed for at se Bartramskliren, fulgte en periode med intens observation af fuglen. Bemærk på billedserien hvor langt rundt den kom på blot en time.
0751
0758
0758
0808
0845
0901
0902
0903 - last...picture...ever?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar