onsdag den 2. april 2014

Blåstjert i Tornby Klitplantage

Ligesom med Ørkenpræstekraven rækker dette twitch langt tilbage...I midten af 90'erne var jeg ofte med i bilen, når ARE eller PBH drog på togt. Der skete dog en mindre afbrydelse, da jeg 1993-1994 flyttede til Slagelse og læste til miljøtekniker. Jeg var dog ikke helt glemt, og 1994-10-07 (en fredag aften) ringede ARE og spurgte, om jeg ville med til Blåvand samme nat. Både Schwartz' løvsanger og Blåstjert var set! Jeg ville selvfølgelig frygtelig gerne, men jeg havde en aftale lørdag aften med Björn Afzelius og en kammerat, og jeg frygtede det kunne blive svært at nå hjem i tide, især hvis vi dyppede. Jeg er ikke en pjækketype, og følte det frygteligt røvet at melde afbud samme dag, hvis det blev sent. Jeg bed mig derfor i tungen, og takkede nej, selv om twitcher-virussen kogte i blodet. Det blev en dobbelt-lussing, for koncerten måtte udsættes et par uger pga sygdom i orkestret, og AREs bil lavede fuldt hus...

Disse to arter var derfor i zonen for særligt ønskede nye DK-arter, og i årene fremover sved det en lille smule ekstra, når de blev fundet rundt omkring. Det nylige fund i Tornby Klitplantage, gjort af KuP, fik mig derfor på tæerne. Min opfattelse af fund efter Blåvand '94 har været, at fuglene har været svært medgørlige, og at et Blåstjert-twitch ville blive lidt som at bestige et bjerg. Det nye fund fik mig umiddelbart til at tænke på, at fuglen måske kunne have overvintret, da vi må siges at være tidligt i træksæsonen. Blåstjert er en af "de kolde" langdistance-trækkere, med fx vinterfund i Sverige. Derfor lød det realistisk at risikere de 418 km hver vej. Fuglen blev dog kun set over 2 dage, og måske har det været et utroligt heldigt timet fund af en fugl på træk.

Twitchet kunne heldigvis skydes af sted samme aften, med ankomst ved solopgang. Jeg var første mand pp, ca 0630, men kort efter kom KuP og få andre dryssende. Vi spredte os ud langs Horsebækken og oplevede at der langsomt kom liv i skovbrynet overfor, med især rødhalse og bogfinker. Omkring 0720 var der kontakt mellem en enkelt observatør og stjerten, men den sank i jorden da vi nåede frem og holdt sig skjult frem til 0735, hvor flere folk ankom (EEE, SG, SKI mfl). Vi spredte os igen, men ret hurtigt fik jeg øje på den ved brinken ned mod åen, og fra nu af var der mere eller mindre konstant snor i fuglen. Den fouragerede nu lavt i vegetationen, fra jorden til 2 meters højde. Den fløj sjældent langt, men var alligevel meget svær at holde syn på. Konstant var den i bevægelse, og ofte i korte men lynhurtige ryk. Et par gange på den time jeg var der blev den jagtet af en rødhals over en distance på måske 50 meter.

Billederne er ikke specielt fantastiske, men jeg er glad for, at jeg overhovedet fik nogen. De er lidt grumsede, og det forstærkes desværre af en automatisk eksponeringsfunktion i Blogger. De er derfor lidt lysere end jeg havde tiltænkt dem, men hwa' skidt...De er fra mellem 0743 og 0812. Jeg forlod stedet 0845.

En typisk situation - man trykker af, og fuglen er allerede næsten ude af billedet.





Igen på vej ud.



Her nåede den kun at sprede vingen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar