Ved første lejlighed bestemte jeg den til Kaspisk, først og fremmest på baggrund af formen: flad pande, tyndt næb og tynde ben. Jeg så den kalde, men kunne desværre ikke høre det pga afstanden. Ved afgivelse af kaldet indtog den ikke albatros-posituren. Efter at have set mågen dagen efter blev jeg i tvivl, og ændrede mening til middelhavs. Jeg mente nu, at mørke undervinger, tværbåndede tegninger på ryggen, mørk øjenmaske, samt en subjektiv opfattelse af overvingerne som relativt mørke og relativt svagt vindue i inderste hånd vejede tungest til fordel for Middelhavs. Kort efter blev der på Netfugl lagt en serie (se her og her) af en måge fra Gilleleje, der var bestemt til Middelhavs. Den blev af flere bestemt til en Kaspisk, og det bragte mig for alvor i tvivl om bestemmelsen af min måge. Efter lang tids grublen har jeg rettet bestemmelsen tilbage til Kaspisk. Jeg mener nu, at næbbet skal være markant højere med markant gonys-vinkel, flankerne skal vise langt kraftigere chevron-tegninger, og benene skal se kraftigere ud, til en Middelhavs.
Billederne vil blive vist i slavisk rækkefølge for at vise hvor forskelligt fuglen tager sig ud under forskellige lysforhold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar