Alt dette anede jeg intet om, da jeg efter en lang nats søvn vågnede godt udhvilet. Normalt reagerer jeg på lyden af meldinger når jeg sover, men denne morgen var jeg undtagelsesvist svævet igennem flere meldinger, så stressniveauet drønede i vejret i samme øjeblik jeg fik set på telefonen. Efter en hurtig morgenmad, og aflysning af et ellers tiltrængt morgenbad, satte jeg kursen mod vest...Køreturen var relativ pinefuld, med de forventede PP-meldinger undervejs, men lidt over 12 kunne jeg parkere mellem rigtigt mange andre twitcherfartøjer ved golfbanen i Ho. Jeg fik under den raske gåtur til lokaliteten et par opmuntrende hilsner med på vejen fra tilbagevendende twitchere, og kunne højst udramatisk connecte med fuglen nærmest med det samme.
Det blev til en god halvanden times obs af fuglen; den fouragerede som oftest 5-6 meter oppe i de spredte træer, og der var snor i den det meste af tiden. Fuglen var karakteristisk, og egentlig let bestemmelig ud fra min erfaring med arten fra Østkina i 1997. Begge vingebånd var tydelige; det bagerste tydeligt længere og mere jævnt tegnet end hos Lundsanger, øjenbrynene mødtes ikke over næbbet som hos Lundsanger, og oversiden var tydeligt ensfarvet grøn uden kontrasterende kanter på tertialer og langs vingebåndene. Alle relevante kendetegn bør kunne ses på denne lille serie.
 |
| Kan du finde den? Den kigger lige ind i kameraet... |
