Venstrehåndsbirding i Rom

For snart et år siden, i februar 2017, var familien på vinterferie i Rom, og det var især de antikke bygningsværker der fik opmærksomhed på turen. Jeg havde tele og håndkikkert med rundt omkring, og fik suget lidt af det lokale fugleliv til mig. Tæller man C-arter på sin WP-liste kunne Munkeparakit og Alexanderparakit være oplagte at få set, og dem så jeg ganske ubesværet, men derudover var artslisten stærkt begrænset. Der var dog flere gode arter at kigge på: en Blådrossel sås fint inden i Colloseum, Italiensk spurv var relativt almindelig i bybilledet, Sorthovedet sanger  kunne ses i krat omkring ruinlandskaberne, og Gulirisk, Rødtoppet fuglekonge, og Husrødstjert sås almindeligt på egnede lokaliteter. Et par Vandrefalke af ssp. brookei-typen sås en dag højt på himlen over Colloseum/Palatino-området, der også husede en god bestand af Ruinfirben (Podarcis siculus). Ellers var den altoverskyggende art i byen Middelhavsmåge, men den får sit eget opslag.

Alexanderparakit kunne ses alle steder med træer i Rom. Palatino, 2017-02-13.

Prikker ude i Kattegat

I det tidlige forår kunne en Brilleand og et par Islommer ses i Kattegat ud for Odsherreds kyst. Brilleanden blev opdaget 2017-03-19 af Kristian Bruus-Jensen, og jeg havde held til at komme forbi at se den samme eftermiddag, trods nedbør med slud. Den lå lige akkurat tæt nok på til at kunne fotograferes. Brilleanden blev på stedet i en måned, og under observation af den 2017-04-01 blev der på samme sted fundet en 2K Islom. Den blev prikobset de efterfølgende dage, frem til 2017-04-03. 2017-04-02 blev der ud for Sandflugtsplantagen fundet endnu en Islom; denne gang en adult fugl i overgangsdragt. Fuglen blev fundet om morgenen i strandkanten og bød på fantastiske obser til de hurtige. Senere drev den noget længere ud mod horisonten. Jeg så Islommen et par timer efter fundet, og derfor kun på pæn afstand. Efter at have fulgt den drive mod vest kørte jeg ud til Brilleanden og så den en sidste gang. Vejret var klaret op, men afstanden var stadig stor.

Billederne er skod...men måske kan de vise, at billeder på stor afstand stadig kan have dokumentationsværdi. På Brilleanden ses den hvide nakkeplet fint, og på Islommen ses halsboa og højt, kraftigt næb.

Brilleand 3K+, Lumsås Nordstrand, 2017-03-19.

Bjergpiber i Reersø Havn

En Bjergpiber tilbragte den senere del af vinteren ved Havnen i Reersø. Den holdt meget trofast til ved en massiv tangvold, efterladt af stormen Urd lige før jul 2016. På trods af jævnlige forstyrrelser fra gæster og aktiviteter fra Musholm Lax var piberen meget stedfast, og kunne derfor ses nærmest dagligt på tæt hold. Jeg greb lejligheden til at blive fortrolig fuglen, der kun ses sparsomt på Sjælland. Det blev til mange spontane eftermiddagsbesøg, og efterhånden som foråret pressede sig på blev det spændende at følge dragtudviklingen - ville jeg nå at se den i sommerdragt? Indlægget viser slavisk billeder fra hver obsdag, så man kan følge dragtskiftet. I midten af marts begyndte der virkelig at ske noget! Jeg har i øvrigt prioriteret at få så mange flugtbilleder som muligt med.

2017-02-11, 13:46.

Høgeugler

Vinteren 2016/2017 bød på et mindre influx af Høgeugler, jævnt spredt over hele landet. Jeg forsøgte en enkelt gang at connecte med en fugl i Gribskov en dag jeg alligevel var på de kanter, og så forsøgte jeg mig et par gange med en meget stationær og meget velbesøgt fugl ved Haslev. Disse forsøg var desværre forgæves; til gengæld havde jeg held med en lidt drilsk fugl ved Rørby, ved Kalundborg, og en anden meget stationær fugl i Kongelunden.

Høgeugle, Rørby, 2017-02-04.

Gæs fra hjemmefronten

Gæs er nok mine umiddelbare omgivelsers stærkeste kort om vinteren; dem skal jeg sjældent køre langt efter. Hermed en lille sjat billeder at kigge på...

En flok blandede Sædgæs holdt til tæt på omkring månedsskiftet januar-februar. Det gav fin mulighed for at kigge på tajgaformen fabalis og tundraformen serrirostris. De typiske eksemplarer er ret nemme at kende, men der er som altid individer der driller, hvilket begynder at være lidt frustrerende, da de to underarter måske snart splittes. Umiddelbart viser tajgaformen størst variation, så det mest rigtige er måske at kun melde rene former af tundraformen? Fremtiden må vise vejen. En lille hyggelig bifangst blev en halsmærket Tajgasædgås, der kunne aflæses. Tilbagemeldingen lød på en fugl ringmærket i Lille Vildmose 2015-11-23. Her kun godt et år efter var der flere spændende aflæsninger. Udover en god håndfuld fra Lille Vilmose var fuglen i marts 2017 2 gange aflæst i Uppland, og i oktober 2017 2 gange aflæst i Västergötland. De 3 aflæsningssteder Uppland-Västergötland-Himmerland lå på en lige linje, og kunne antyde at fuglen er trukket mod SV fra Finland. Afstikkeren til Sjælland ligger tydeligt ikke helt på ruten...

Blisgæs letter fra Rørmosen ved Gørlev, 2017-01-02.

Ænder ved midvinter

Som forklaret i sidste indlæg rykkede jeg nytårsdag til Skåne for at se Rødhalset ryle. Der blev også tid til at gense Sortbrun and, der for tredje vinter lå uden for Torekov. Anden havde været væk den første tid på dagen, så det var positivt i det hele taget at gense den. Den var noget mere passiv end ved mit første besøg hos fuglen i 2015. Der var god bemanding hos fuglen, der tiltrak en masse årsartjægere. I mangel af interessante billeder af Sortbrun and smider jeg lige lidt andre vinterbilleder af diverse ænder.

Sådan ses den Sortbrune and oftest - i en lille flok gråænder. Påarps Mal, 2017-01-01.

Vadefugle ved midvinter

Der er masser af vadefugle i Danmark om vinteren, men de store mængder ses ved den jyske vestkyst, og går således ubemærket hen for mig. Mindre antal kan ses ved sjællandske vådområder også, og der er egentlig ingen undskyldning for ikke i vintrenes løb at få kigget ordentligt på dem nu og da. Vinteren 2016/2017 kom der drypvist flere rigtigt gode oplevelser; vigtigst var at Reersø takket være en massiv tangvold fra en julestorm tiltrak en mindre flok Sortgrå ryler og Stenvendere; desuden gav et twitch til Skåne efter Rødhalset ryle og lidt rundture i lokalområdet et bredt artsudsnit.

Tyngdepunktet for Sortgrå ryle i Vestsjælland er utvivlsomt øerne Sprogø og Musholm i Storebælt, der begge årligt huser over 50 fugle, med max 84 talt på Sprogø i 2010. Der foregår et fourageringstræk til egnede lokaliteter i nærområdet, hvor især Halsskov Odde kan huse pæne antal også, med max 30 talt i 2017. Øerne huser også ca. halvt så store flokke af Stenvendere.

En Rødhalset ryle i Skåne blev opsøgt nytårsdag 2017. Den havde været i området omkring Skälderviken siden november 2016, oprindeligt bestemt til en Dværgryle. Fuglen blev langsomt svagere, og stod til sidst med isklumper i undergumpen inden den forsvandt, formentligt som død. Det var en god mulighed for at blive fortrolig med en art man ellers skal til Fjernøsten for at se.

Det svage lys ved midvinter er egentligt utroligt smukt og stemningsfuldt, men desværre også kort og flygtigt. En opgradering til full-frame har gjort det mærkbart bedre at fotografere i svagt lys.

Et besøg ved Halsskov Odde 2016-12-23 gav enestående nærobser af en flok Sortgrå ryler.