Amerikansk sortand ved Asserbo Strand

Jeg er meget fascineret af, at der nu gennem 6 vintre i træk har optrådt en Amerikansk sortand ved Asserbo Strand. Tænk at den i mylderet af sortænder tilfældigvis ofte ligger tæt på kysten. Jeg græmmer mig over, at det først var i foråret 2011 jeg første gang tog op og så den.

Nu, i marts 2014, mente jeg så det var ved at være tid igen - hvilket også er til at græmme sig over. Fuglen var oplagt som et eftermiddagstwitch; men da jeg arbejder i Kalundborg skal vi over i marts før der bliver eftermiddagslys nok til slige langture.

Fuglen kunne ses meget tæt på kysten, hvilket kompenserede for den disede stemning. Der var dog lys nok til at få brugbare billeder, og egentlig oplever jeg ofte, at fugle kommer tættere på når sigten er dårlig. Ud for den vestligste del af Melby Overdrev lå der en blandet flok dykænder, og americana'en lå her sammen med 3 sortænder og dykkede. Jeg sad i klitterne og kiggede på dem i scopet og tog lidt fotos. Da en kondiløber i vandkanten havde passeret ænderne, uden at skabe uro, valgte jeg at prøve lykken, og løb helt ud i vandkanten. Jeg var nu ganske tæt på, og fik ganske tilfredsstillende billeder - en havdykand taget i betragtning. En del af billederne viser anden i display med næbbet åbnet og halen rejst.

Billederne viser først et klassisk dokuskud fra klitrækken. Kameraets kvalitet tillader heldigvis et vist crop, men ellers er man på denne afstand ved at være på den yderste afstand for en troværdig dokumentation med mit kamerasystem. Se her hvor meget en - pænt afvigende - almindelig sortand kan ligne på afstand (se alle tre billeder i serien).

De øvrige billeder er fra strandkanten, men croppet lidt forskelligt.

2014-03-04:

Høgeugle i Store Hareskov

For anden vinter i træk fik Store Hareskov besøg af en Høgeugle; denne gang blev den i meget længere tid, og var derfor langt mere publikums-venlig. Et par gange lagde jeg vejen forbi uglen ved øvrige ærinder i Nordsjælland, da den belejeligvist holdt til tæt på O4.

Første besøg var juledag, 2013-12-25, med familien. Vejret var mørkt som det kun er ved midvinter, og set i det perspektiv kan Høgeugler ofte opleves som lyspunkter i en mørk tid. En stationær Høgeugle kan virkelig "brighten up a dull day". Selv om billederne fra den dag ikke er noget at råbe hurra for, formidler de noget af den mørke midvinterstemning. Uglen var opmærksom på omgivelserne, men ellers passiv i den tid vi var der.

Andet besøg kom 2 måneder senere, 2014-02-23, med sønnen. Først på eftermiddagen, i lav sol, besøgte vi uglen igen. Denne gang skete der lidt mere, idet den efter en halv times passivitet fløj en kort strækning til en kort stub. Her sad den og så ud til at gnide næbbet mod grenen, men pludselig fiskede den en død mus frem af en sprække, og begyndte at fortære den. Først hoved og indvolde, derefter blev resten af kroppen slugt.

2013-12-25

Kaspisk måge 1cy nov-dec 2013, #3

Efter 2 Kaspiske måger i Reersø 2012, blev det til 3 i 2013. Arten kan sikkert findes på andre Vestsjællandske lokaliteter, men indtil videre må det blot konstateres, at der OGSÅ findes cacchinnans på Vestsjælland. Ved en lidt koncentreret eftersøgning dukker den op fra august til december, hvilket er i fin tråd med det øvrige Danmark. I denne skønne artikel antydes det, under claimet om at der ikke findes cacchinnans på Vestsjælland, at vestsjællandske birdere er en flok dudes. Man må sige, at måger ikke har haft vestsjællandske birderes store interesse, da det nærmest kun er mig der har fundet veldokumenteret Kasper og Michael de sidste par år.

Årets sidste fugl tog lidt tid at identificere, da det først var på årets sidste observationsdag jeg fandt ud af, at der var tale om 3 forskellige fugle. Kun på denne sidste dag så jeg 2 sammen samtidigt. Denne dag så jeg #2 og #3 sidde tæt sammen, og måtte derfor nøje granske efterårets billeder for at henføre dem til hver enkelt individ, og for at kunne udelukke at #1 og #3 kunne være den samme.

2013-11-17

Kaspisk måge 1cy okt-dec 2013, #2

2013-10-29 fandt jeg endnu en Kaspisk måge i Reersø Havn. Da jeg kun var sporet ind på 1 eksemplar var jeg lidt forvirret i starten; jeg kunne dog hurtigt konstatere at det måtte være 2 forskellige. Forskellene var ret tydelige, fx havde det nye eksemplar helt lyse undervinger, meget lys overside i det hele taget, og en tydelig nakkeboa. Et meget klassisk tegnet eksemplar af den type, der virkelig springer i øjnene.

Billederne er fra 3 forskellige datoer i løbet af en god måneds tid.

2013-10-29

Vestsjællandske graellsii-typer

Efter et års tids med nøjere granskning af de lokale måger er det lykkedes mig at finde en lille håndfuld Britiske sildemåger (graellsii) her i Fuglede-og-allernærmeste-omegn.

Egen felterfaring viser, at Sildemågerne (intermedius) i Vestsjælland normalt er overordentligt typefaste - jeg oplever meget lidt variation i oversidens farve. Farven er meget lig svartbag og kan bedst beskrives som mørk sortgrå. De tre fugle, jeg hidtil har fundet, skiller sig virkeligt ud - ikke bare lysere, men markant lysere! Ved sammenligning af fx DOFbasens observationer med billeder ses det, at der rapporteres graellsii, som jeg vil opfatte som intermediære - de såkaldte Dutch Intergrades. Jeg tænker her på denne og denne. Den ene er retfærdigvist indtastet som en 0-observation.

Muligheden for, at mine fund drejer sig om lyse individer af intermedius er til stede. I Gulls, s. 373, nævnes det, at 1% af den danske ynglebestand matcher graellsii-ryggens gråtone. Spørgsmålet er så, om en lys intermedius vil matche en graellsii i forhold til sort og hvid udbredelse på håndsvingfjerene. En graellsii burde vise mere udbredt hvidt på p9-p10 og sorte markeringer indtil p4, i forhold til mindre hvidt på p9-p10, og sort indtil p3-4 hos intermedius. Jeg vil gætte på, at den flyvende fugl fint matcher hvad man kan forvente af en graellsii.

#1, 2012-09-06 mark øst for Gørlev. Nærmest sølvmåge-form på hovedet, og grov størrelse.

Kaspisk måge 1cy okt 2013, #1

2013-10-20 fandt jeg en Kaspisk måge i Reersø Havn, der har voldt mig lidt hovedbrud. Jeg så mågen på 4 datoer, fik billeder ved alle 4 lejligheder, og alligevel lykkedes det mig ikke at få en tilfredsstillende bestemmelse af den før langt senere. Tvivlen stod mellem cachinnans og michahellis. En del af problemet er, at det meste fokus ved identifikation af de to arter er rettet mod Sølvmåge. Meget lidt kan findes om bestemmelse af cachinnans vs michahellis.

Ved første lejlighed bestemte jeg den til Kaspisk, først og fremmest på baggrund af formen: flad pande, tyndt næb og tynde ben. Jeg så den kalde, men kunne desværre ikke høre det pga afstanden. Ved afgivelse af kaldet indtog den ikke albatros-posituren. Efter at have set mågen dagen efter blev jeg i tvivl, og ændrede mening til middelhavs. Jeg mente nu, at mørke undervinger, tværbåndede tegninger på ryggen, mørk øjenmaske, samt en subjektiv opfattelse af overvingerne som relativt mørke og relativt svagt vindue i inderste hånd vejede tungest til fordel for Middelhavs. Kort efter blev der på Netfugl lagt en serie (se her og her) af en måge fra Gilleleje, der var bestemt til Middelhavs. Den blev af flere bestemt til en Kaspisk, og det bragte mig for alvor i tvivl om bestemmelsen af min måge. Efter lang tids grublen har jeg rettet bestemmelsen tilbage til Kaspisk. Jeg mener nu, at næbbet skal være markant højere med markant gonys-vinkel, flankerne skal vise langt kraftigere chevron-tegninger, og benene skal se kraftigere ud, til en Middelhavs.

Billederne vil blive vist i slavisk rækkefølge for at vise hvor forskelligt fuglen tager sig ud under forskellige lysforhold.

2013-10-20:

Mørk Hvidvinget måge i Hanstholm

Som nævnt under indlægget om Ismågen var der rigeligt med krydderi i Hanstholm Havn. Af de spændende forekomster nåede jeg, udover en Gråmåge i lampeskær, kun at dyrke den ene af havnens to Hvidvingede måger lidt. Jeg har ikke set Hvidvinget måge siden et ophold på Grønland i 1999, så det var ved at være på tide. Det var dog svært for mig at løsrive mig fra Ismågen; kun ved to lejligheder, hvor den kom drivende forbi på klodshold, fotograferede jeg den - til senere granskning.

 Fuglen i Hanstholm fremstod relativt mørk i forhold til sin lysere artsfælle i Havnen. En fugl i Gilleleje Havn i 1995 husker jeg som tydeligt lysere, mens en anden ældre forekomst (Gilleleje 1989) også var i den mørke ende. Generelt er Hvidvingede måger ikke særligt variable; den største variation forekommer helt klart i de unge dragter.

Folk skal dog ikke begynde at få ssp. kumlien på hjernen. Fuglen viser, på trods af sin mørke grundfarve, den typiske ssp. glaucoides-karaktér: at hånden og halen er ligeså lys som resten af fuglens grundfarve. Hvis ssp. kumlien skal fremmanes kræver det tydeligt mørkere yderste håndsvingfjer og hale.

9.18