Krognæb 2019 - frustration og forløsning

I efteråret 2019 skete det helt usædvanlige, at en massiv invasion af Krognæb blev forudset i god tid ud fra fænologiske data. Den skarpe analytiker var ESB, der knap 14 dage inden de første fugle ankom skrev denne skarpe artikel. Da Krognæb indtil da var en af de arter, jeg stadig manglede på min DK-liste, håbede og bad jeg til at Emil fik ret...

Det skulle vise sig, at han fik mere end almindeligt ret, med den største invasion af Krognæb i nyere tid, men starten blev for mig alligevel præget af frustrationer. For det første blev ankomsten i Danmark skudt i gang på en søndag, 20191027, og det kun med overtrækkende fugle. TJ i Gilleleje åbnede ballet om formiddagen, og ved middagstid kom Grenen på banen med 4 trækkende fugle. Resten af denne søndag kunne man ikke rigtigt gøre andet end at stille sig på det nærmeste træksted, eller vente på, at fuglene forhåbentligt kom flere og nærmere. Om mandagen øgedes tallet i Skagen, og i Halland og Skåne begyndte det for alvor at gå amok! Dagen efter, tirsdag 20191029, virkede det som om hele Sydsverige var blevet oversvømmet af Krognæb, og både Skagen og Nordkysten havde rastende flokke, hhv 15 og 9 i alt. Ikke rigtigt mange, men nok til at gøre et forsøg! Da jeg havde fri 1230 kørte jeg straks mod Gilleleje, men ved ankomst 1400 var de rastende fugle ikke set i over 2 timer, og heller ingen trækkende var set. Trods intensiv eftersøgning resten af eftermiddagen, og et sidste desperat forsøg i Helsingør inden det blev mørkt, var der ingen fugle, og jeg kørte den lange vej hjem.

Med tanke på, at der var landet rigtigt mange fugle i Skåne, og nu også en håndfuld i Nordsjælland, var det svært at forlige sig med, at det måske blev mit eneste skud i bøssen, eftersom jeg ikke havde andre tidlige fyraftener den uge. Til gengæld skulle jeg møde sent dagen efter, så måske en desperat morgenobs på Korshage kunne give noget? Som sagt, så gjort, og tidligt onsdag morgen, 20191030 klokken 0650, var jeg klar på Korshage. Der trak nogle drosler og finker mod øst, men de kom ikke helt ud til spidsen, så jeg stillede mig ud for de yderste sommerhuse på Korshage Fjordvej, og det skulle vise sig at være klogt. 0735 kom en stor finke trækkende ud næsten lige over mig, og lod sit vidtlydende trr-lyy-kald lyde over Korshage nogle få gange. Jeg var øjeblikkeligt klar over, at det var en Krognæb, og skød instinktivt en masse billeder på fuglen. Da fuglen var nærmest over hovedet på mig drejede den mod syd, og så ud til at trække mod Skansehage. Fuglen tabtes hurtigt i det skarpe modlys, men PEL, HVR, og JB lige i nærheden kunne hver især lige nå at obse fuglen. Glad kunne jeg konstatere, at der var relativt skarpe billeder af fuglen - en rød han - i kameraet, så jeg kørte glad mod arbejdet klokken lidt over 8. Endnu en højt skattet nordlig ædelart, efter Kongeederfugl og Sabinemåge i hhv 2017 og 2018, kom i bogen. Jeg kunne dagen igennem, i afslappet tilstand, konstatere, at nogle få trækkende og rastende blev set i Nordsjælland, og at Skagen og Nordmandshage nu for alvor fik fugle, hhv 40 og 88!

Efter denne korte, men forløsende, obs måtte alt andet blive en glædelig bonus. At det ikke behøvede at være slut viste de næste dage, med vanvittige 105 fra Nordmandshage, og 115 fra Grenen. Det var derfor liiidt skuffende, at Sjælland ikke kunne mønstre bare en enkelt lille stationær fler-dages flok, men en sidste stationær fugl, 20191103, ved Nørrevang/Rørvig blev det til, og den nåede jeg at se mens sønnike var i biografen. Fuglen sad stille og roligt gennem dagen i en lille rønnebær-allé, men ikke helt let at se fra vejen. En fin adult hun, såvidt jeg kan vurdere.

Den rigtige fest kom imidlertid ugen efter; de mange trækkende fugle til trods var det sløjt med rastende fugle, undtaget i Skagen. Det lavede RSN om på med fund af rastende fugle i Aalborg og Frederikshavn. Flokkene i Frederikshavn og Skagen kulminerede lørdag 20191109 med hhv 34 og 75 fugle, og da jeg havde et hul i kalenderen dagen efter, drog jeg meget tidligt afsted 20191110 mod Frederikshavn. Ved ankomst 0745 mødte jeg MBB, og vi fulgtes hjemad 3 timer senere, efter at have smovset i 11 fugle, heraf 5 røde. I sidste minut kom en ekstra fugl til, og bragte dagstotalen op på 12. Efter vi forlod stedet kom yderligere fugle til, i alt 21. En storslået finale på den danske del af invasionen, selv om det kostede en Tajgafluesnapper i Kbh...

Overtrækkende Krognæb, Korshage, 20191030 0735.

Rastende Krognæb, Nørrevang/Rørvig, 20191103.

Aktive Krognæb i det gryende morgenlys, Frederikshavn, 20191110 0803.

0819.

0820.

0822.

0823.

0835.

0842.

0845.

0846.

0852.

0854.

0859.

0909.

0921.

0922.

0924.

0926.

0927.

0928.

0929.

0940.

0945.

0949.

1022.

1023.

1024.

1030.

Sibirisk lundsanger i Tipmosen, Blåvand

En ventet ny art for landet blev fundet 20191018, i Tipmosen ved Blåvand. Det var imidlertid en hård fødsel, for i felten blev fuglen først taget som et bryn, pligtskyldigt (heldigvist!) fotograferet, og siden lagt på DOF-basen. Den altid vågne RS blev dog mistænksom over det lange smalle vingebånd bagerst, og de ensfarvede tertialer uden lyse kanter, samt det generelle jizz på fuglen. En sen aftentime var en gruppe birdere ved felttræffet derfor forberedt på, at de næste morgen skulle lede efter en NFL. Tidligt næste morgen stod det klart, at fuglen var PP, og både stemmeoptagelser og billeder blev hurtigt sikret.

Alt dette anede jeg intet om, da jeg efter en lang nats søvn vågnede godt udhvilet. Normalt reagerer jeg på lyden af meldinger når jeg sover, men denne morgen var jeg undtagelsesvist svævet igennem flere meldinger, så stressniveauet drønede i vejret i samme øjeblik jeg fik set på telefonen. Efter en hurtig morgenmad, og aflysning af et ellers tiltrængt morgenbad, satte jeg kursen mod vest...Køreturen var relativ pinefuld, med de forventede PP-meldinger undervejs, men lidt over 12 kunne jeg parkere mellem rigtigt mange andre twitcherfartøjer ved golfbanen i Ho. Jeg fik under den raske gåtur til lokaliteten et par opmuntrende hilsner med på vejen fra tilbagevendende twitchere, og kunne højst udramatisk connecte med fuglen nærmest med det samme.

Det blev til en god halvanden times obs af fuglen; den fouragerede som oftest 5-6 meter oppe i de spredte træer, og der var snor i den det meste af tiden. Fuglen var karakteristisk, og egentlig let bestemmelig ud fra min erfaring med arten fra Østkina i 1997. Begge vingebånd var tydelige; det bagerste tydeligt længere og mere jævnt tegnet end hos Lundsanger, øjenbrynene mødtes ikke over næbbet som hos Lundsanger, og oversiden var tydeligt ensfarvet grøn uden kontrasterende kanter på tertialer og langs vingebåndene. Alle relevante kendetegn bør kunne ses på denne lille serie.

Kan du finde den? Den kigger lige ind i kameraet...