Sortstrubet drossel i Bispebjerg

Tirsdag 2016-01-20 fandt John Damgaard Nielsen en Sortstrubet drossel fra sit køkkenvindue - læs her! Den ville jeg gerne se, da jeg kun har set arten en gang tidligere - SHN's fund i Frederiksværk 1991, som kan læses her! I nullerne kunne et par hunner ses i Nivå og ved Zoologisk Museum, men dem fik jeg ikke tid til at besøge. Derfor var jeg glad for at konstatere, at fuglen blev set frem til fredag eftermiddag. Min datter blev lokket med en tur til Fields, og jeg fortsatte mod NV-kvarteret. Fuglen var nem at observere i de par timer jeg var der, omend det mørke og tågede vejr gjorde det en anelse gråt...Jeg nød fuglen med balndt andre Anders Wiig Nielsen og Lars Staffeldt. Den blev i kvarteret i 2 måneder, og sås sidste gang 2016-03-29. Fuglens alder er diskuteret lidt her, her og her, og hos en lignende, tidligere fugl i Vejlerne her. Fuglen ser umiskendeligt ud til IKKE at vise fældningsgrænse i dækkerne; det tyder på 3k+. Halespidserne er lidt dobbelttydige at se på efter min mening, men det virker lidt mærkeligt at så mange svagt tegnede fugle skulle være adulte. Måske er det, som det siges i Svensson's ringermærkerbibel, the odd 2k bird med alle dækerne fældet.

1058

Steppeørn ved Gärdslöv, Skåne

2015-12-28 kunne årets andet besøg til Skåne gennemføres. Min datter Freja ville gerne med og suge lidt nordisk stemning til sig, så det var jo fint selskab. Skåne er altid et besøg værd, men denne gang var en langtidsstationær Steppeørn en ekstra attraktion. Ørnen sås relativt konstant omkring Näsbyholm og Gärdslöv, som ligger relativt tæt på Malmö. Det gammelkendte udsigtspunkt 106 ligger lige ved afkørslen fra hovedvejen til Malmö, så vi startede turen her med at orientere os om vind- og vejrforhold, og for at se om eventuelle rovfugle var kommet i luften. Vi fortsatte hurtigt til alléen ved Näsbyholm, hvor jeg jævnlig stoppede og checkede landskabet. Kort efter kom en dansk bil kørende, og minsandten om ikke det var min gamle makker fra Stora Fjäderägg, HHN, der var på togt i det skånske med sin far, JHN. De var også på jagt efter Steppeørnen, så vi aftalte at køre sammen og lede efter den. Vi kørte lidt længere frem, og kunne glæde os over endnu et danskerhold, nemlig LPa og ABB. Efter lidt hyggesnak og en Kongeørn fortsatte vi afsøgningen af landskabet omkring Börringesjön og Gärdslöv. Efter godt en times søgen, og en del Havørne og Kongeørne, fik HHN spottet den fra vejen tæt på Gärdslöv. Den sad i et træ ved en gård, og efter lidt tid tog den venligst en kort flyvetur, hvor vingerne kunne studeres. Den satte sig nu på en stærkstrømsledning, og her blev den siddende den næste halvanden time. Efter nydelse af fuglen, og snak med diverse tilkommende birdere, tog vi afsked med HHN og JHN, og tog en halv times shopping i Skurup - ingen tur til Skåne uden at købe Polarbröd og Messmör...Vi kom tilbage til ørnen, der ikke havde rokket sig ud af stedet. En sidste stund med fuglen var givtig - den lettede og fløj over i en nærliggende skov, hvor den satte sig i skovbrynet. Klokken var nu ca. 14, og vi tog en rask beslutning om at køre til Fyledalen, og tage Övedskloster på hjemvejen. Det kunne heldigvis nås inden det blev mørkt, så vi vendte godt trætte og mætte på oplevelser hjem - Skåne4ever!

En af dagens 3 Kongeørne...

Vinter med nabolagets fugle

Som titlen antyder kommer vi ikke så langt omkring i landet med denne forsinkede opdatering. På trods af fraværende hits i nærområdet gav vinteren fine muligheder for at opleve nogle lidt sparsomt forekommende arter. Især to overvintrende Stenvendere i Reersø Havn var samarbejdsvillige. Vinteren gav dog godt med hits, blot ikke i Vestsjælland. Mere om det senere.

En Toppet lappedykker i vinterdragt kan få mig til at drømme om Clark's grebe.

2016-01-17 fandt jeg denne Nordisk lappedykker i Reersø Havn. Den blev i havnen frem til 2016-01-27.

Kaspisk måge 1cy sept-oct 2015

Endnu et år med en Kaspisk måge i Reersø, og endnu en veldokumenteret een af slagsen. Først og sidst set af RAG, 2015-09-01 og 2015-10-25. Jeg selv så den mageligt ved 3 lejligheder.

2015-09-16

Sidekicks fra efteråret 2015

Som de foregående indlæg antyder blev det et superefterår for undertegnede, takket være arter som Amerikansk svømmesneppe, Bartramsklire og Himalayasanger. Her lidt billeder fra de øvrige spredte oplevelser efteråret bød på.

Især Jagtfalk ved Sevedø gjorde mig glad, da jeg ikke havde set arten siden 1999 på Grønland. Dog har jeg kun set den 1 gang, da jeg i vinterens løb især har ofret Reersø opmærksomhed. Den er i skrivende stund stadig pp i Sydvestsjælland, og jeg håber at få den besøgt inden den trækker nordpå igen.

Efteråret bød også på en sjælden havobs fra min side, fra Børstrup Hage ved Gilleleje 2015-11-08. Den var for mig bemærkelsesværdig ved at byde på en Storkjove (kun set to gange før i DK), 4 Søkonger (også kun set 2 gange før), samt trækkende Islom og Hvidnæbbet lom (begge arter ganske vist twitchet ihærdigt i 2014, men ellers aldrig set i DK før). Begge fugle kom relativt langt ude, men kunne dog artsbestemmes. Især Hvidnæbbet lom var karakteristisk med sin grove størrelse (kom med 2 smålommer), lysende hvidgule næb og grovplettede ryg. Senere om eftermiddagen blev der meldt om Bartramsklire på Værnengene, og så var tankerne et andet sted.

Som rosinen i pølseenden fandt jeg 2015-11-28 en Storpiber på min egen græsmark i Store Fuglede, og den blev således et af mine sjældne ædelkryds. Jeg havde en ven på besøg, og vi gik en tur ved middagstid. 500 meter nede af marken støder vi en stor småfugl op tæt på os. Den flyver væk i bølgeflugt, er tydeligvist langhalet, og udstøder en række kald der lyder som "trrjyp". Den flyver  ud af synsvidde mod SØ. Jeg prøver senere om eftermiddagen, og i dagene efter, om den skulle være vendt tilbage, men den er væk. Den blev set uden kikkert og kamera, og bestemt på stemme og form.

2015-08-28 dippede jeg Sortvinget braksvale på Ølsemagle Revle, men glædede mig over denne fine Rovterne.

Lidt efterår på Røsnæs

Røsnæs kan ikke måle sig med toplokaliteterne i Danmark, men potentialet er afgjort til stede til noget godt. Lokaliteten ligger geografisk udmærket placeret, som en lang og tynd tange, der adskiller Storebælt og Kattegat. Der foregår et mærkbart træk både forår og efterår, med kraftig vind fra øst og sydøst som det bedste for begge årstider.

Min sæsonaktivitet var som altid moderat, med relativt mange og korte besøg, fx inden, hvis jeg skulle møde på arbejde kl 9, eller efter, hvis jeg havde fyraften kl 13, arbejdet. Det blev til flere gode oplevelser, især to eftermiddage i august med en aftenfalk, fundet af Henrik Brænder. Desuden forsøgte jeg mig målrettet med småfuglelusk, men udover en ringdrossel og en giftig, ubestemt skov-/taigapiber 2015-10-09, blev det ved det relativt almindelige.

Alle viste billeder er fra Røsnæs.

Aftenfalk 1k, 2015-08-17, 1605

Himalayasanger ved Stevns Fyr

Ultimo november smilede lykken atter til mig. Mandag 2015-11-23 fandt TA en Himalayasanger ved Stevns Fyr, i smukt og stille solskinsvejr. Som et bemærkelsesværdigt sidekick blev en Brun løvsanger fundet samme sted sidst på dagen af TWJ. Et ryk var først muligt dagen efter, og skulle helst flaske sig ved ankomst, da jeg kun havde begrænset tid til rådighed; fri 1230, men skulle møde igen 1730 til førstehjælpskursus. 5 timer til rådighed, men køreturen alene ville forbruge 3 timer...Ved ankomst 1400 havde humei'en været set en halv time inden, så det var bare at gå i gang. Dagens prioritering var på forhånd klar: max fokus på humei'en, da det ville være en lifer! Brun løvs har jeg set i tusindvis af på en tur til Kina i '97 - lang tid siden, ganske vist, men humei'en var vigtigst.Der var assistance fra LAK, Mikkel Holck, Henning Larsen, delvist TA og RR, plus et par stykker mere. I modsætning til dagen før var forholdene ikke optimale pga regn og stærk blæst. Efter 45 minutter lykkedes det LAK at lokalisere den fra trampestien syd for fyret, og efter et kvarter med glimtvise observationer fik vi efterfølgende set den bedre og vedholdende i det tiltagende mørke, ialt ca 45 minutter. Jeg fik en håndfuld grumsede billeder, der dog var bedre end jeg turde håbe på. Jeg gav Brun løvsanger 10 minutters chance inden afgang, men den var tavs.

På trods af dagens hektiske program følte jeg mig meget heldig, og var straks afklaret med at re-twitche fredag 2015-11-27, hvor jeg igen havde fri 1230. Efter at have konstateret pp-meldinger drønede jeg mod Stevns, og ankom til spredte regndråber, men dog bedre lys og vejr. Flere folk var i gang med overvågning af doublen, blandt andre min gamle rejsefælle fra Kina, HTR. Igen havde jeg fuldt fokus på humei'en, der var lidt mere samarbejdsvillig denne dag. HTR gjorde på et tidspunkt opmærksom på, at den brune kaldte, men jeg registrerede det blot i baghovedet, og gav det igen et kort forsøg mod slutningen af turen.

Jeg håber en anden gang at kunne have fuld fokus på en Brun løvsanger, men i denne omgang ville jeg forsøge at suge så meget til mig som muligt af Himalaya'en. Hvad lærte jeg så? Kan jeg selv bestemme den, hvis jeg alene står over for arten? Ja, skulle jeg mene. Jeg opfatter Hvidbrynet løvs som en langt mere kontrastrigt tegnet fugl, og med et lidt mere plumpt udtryk; mere korthalet og storhovedet, selv om det er mikrotonale forskelle. Hvidbrynet har tydeligt mørkere vingedækfjer, der får feltet mellem de to tydelige vingebånd til at fremstå mørkt, og en mere saftiggrøn grundfarve. Himalayasanger er mere gransanger-agtig i grundfarven, med et svagt forreste vingebånd. Der ses ikke et tydeligt mørk felt efter hverken det første eller andet vingebånd, som det ses hos inornatus.

2015-11-24 1507