Sortbrynet albatros på Agger Tange

Indtil 2015-08-09 stod synet af en Sortbrynet albatros i Danmark som noget af det allermest uopnåelige for mig. Ganske vist ser arten ud til med nogen regelmæssighed at besøge Nordatlanten, set over mange år. Ganske vist sås arten 4 gange i Dk i 2014, den sidste gang helt ekstraordinært siddende på molen i Hirtshals Havn i 1,5 time. Og ganske vist blev der gjort mere end en håndfuld observationer af arten i løbet af 2015, flere af dem hvor fuglen rastede. Indtil 2015-08-08 tydede alt dog på, at skulle man se albatros krævede det oceaner af tid. Man kunne håbe på et møde ved Vestkysten med denne sagnomspundne fugl, hvis man nårsomhelst kunne rykke, og ikke var længere væk end 1 times kørsel. Det lød som opskriften på et langvarig mareridt, hvor jeg konstant ville være "gripped off", fordi jeg har kone, børn og fast arbejde - og bor på Sjælland.

Som de flittige læsere har bemærket har jeg været på Færøerne i sommerferien, og ved et trylleslag så hjemankomsten i Hirtshals 2015-08-04 klokken 1030 ud til at være et godt sted at modtage meldingen om en rastende Sortbrynet albatros ved Agger Tange. Fuglen havde været set siden 0855, så det virkede realistisk at køre den "mindre omvej", som jeg forsøgte at sælge projektet på, til min trætte familie. På fornem selvudslettende vis accepterede de Faderens behov for at se århundredets fugl, selv om de helst ville direkte hjem. Vi ankom 1230 til tangen, men på de forsamlede birderes beretninger kunne jeg forstå, at fuglen var fløjet 1153. Det var ærgerligt, men gav dog en følelse af at være i gang, og måske være klar næste gang der var en chance.

At denne chance skulle komme hurtigt viste de næste dage. Med et par dages mellemrum blev fuglen set på Agger Tange, og 2015-08-08 faldt tingene i hak. Fuglen blev set rastende i lagunen indtil det var mørkt og sen aften. Et resolut ryk og ankomst inden det blev lyst så ud til at være et stensikkert twitch, og heldigvis havde jeg mulighed for det. Jeg ankom til Agger Tange 0320, og tog mig så en lille time på øjet inden jeg var klar 0420 til sammen med de øvrige forsamlede at forsøge at finde albatrossen i tusmørket. Det lykkedes meget hurtigt at finde en mistænkelig fugl, der svømmede blandt knopsvanerne, men pga mørket var det ikke muligt at positivt konstatere Sortbrynet albatros før 0440. I det langsomt tiltagende lys kunne det bizarre optrin følges bedre og bedre. Fuglen svømmede rundt blandt knopsvaner, indtil den 0455 vraltede op på en af de små holme i lagunen. Her stod fuglen, sammen med bla Skestorke, indtil 0511, hvor den tog den første af ca 10 flyverunder. Det lykkedes mig at få brugbare billeder allerede af den første flyvetur, på trods af en lukkertid på 1/250 sek. Hurra for billedstabilisatoren i 300mm-linsen! Nu fulgte perioder af rast på vandet og holme, afbrudt af flyveture. Den forsøgte flere gange at "kommunikere" med knopsvanerne ved at lande lige ved siden af dem eller svømme ind i mellem dem. Knopsvanerne opfattede det vist mest som en grænseoverskridende adfærd og viste truepositur. På et tidspunkt fløj den lidt mod syd i lagunen, og jeg fik et hurtigt lift med HHN, der racede derned. Her så vi fuglen flyvende lidt tættere på end ellers denne morgen; tak for det Henrik! Jeg blev på tangen indtil 0730, hvor fuglen kort forinden forsvandt over Agger by. Den sås yderligere 0800-0830, men ellers ikke mere den dag.

Det tiltagende lys kan aflæses i lukketiderne og billedernes aftagende kornethed.

Første brugbare dokuskud, 1/50 sek håndholdt, 0449.

Første hæderlige dokuskud, 1/80 sek håndholdt, 0506.

Færøerne III - Nólsoy

Som det måske fremgår af de forrige indlæg har jeg lidt af en stormfugle-depression, og jeg håbede at turen til Færøerne kunne udfylde lidt af tomrummet på den front. Derfor måtte Nólsoy tænkes ind i turen, da vel kun et besøg her med sikkerhed ville kunne give Lille stormsvale i bogen. Jeg tog kontakt til Jens-Kjeld Jensen, der bor og arbejder på øen. Han har ringmærket mange tusinde Lille stormsvale, og laver guidede ture til kolonien, hvor man kan opleve fangst af stomsvalerne. Jeg skulle 2015-07-30 mødes med JKJ efter overfart med den sidste færge (kl. 1800) og vi aftalte at mødes hos ham klokken 2215.

På færgeturen lykkedes det mig at se en Almindelig skråpe, der trak syd gennem Nólsoyarfjørður, og det var jeg RIGTIGT glad for - turens første lifer! Ellers så jeg lidt Lunde og Havterne. Vel ankommen til øen brugte jeg et par timer i fjeldet syd for bygden. Jeg så lidt Rødstrubet lom, Topskarv, Almindelig kjove, Storkjove, Tejst, Lunde, Skærpiber, og Stenpikker, og nød ellers den meget intense aftenstemning med lidt høje skyer, klar luft og helt vindstille - det lovede godt...Kl. 2215 troppede jeg op hos JKJ, og fik en lille snak med ham. I selskab med et lille schweizisk hold gik vi ud i fjeldet, ca 3 kvarters gang, holdende mod øst. Vi holdt neden for en stejl fjeldli, hvor en masse sten gennem tiden er brækket af fjeldet, og nu ligger tæt oversået nedenfor. Det er under disse sten, at stormsvalerne yngler. JKJ slog sit lille spejlnet op, og vi lagde os komfortabelt (ikke ironisk ment!) mellem stenene i det tørre og bløde græs - det var tid til turens anden lifer! Vi skulle nu opleve stormsvalerne ved deres vagtskifte; den rugende mage frembringer konstant rullende og snerrende lyde, og den fødesøgende mage kommer flyvende ind fra havet i mørket. De yngler tæt sammen, og når man opholder sig i kolonien oplever man en indflyvning af helt ekstrem karakter: I megahøj hastighed flyver stormsvalerne i bogstaveligste forstand om ørerne på een; få gange mærkede jeg decideret kontakt, men utallige gange var afstanden blot centimeter-stor. Og det er vitterligt hundrede fugle, der kommer susende om ørerne. JKJ mener, at de har en velkendt forestilling om landskabet de flyver i, og derfor kan besøgende, hvis de rager for højt op, opleve at fuglene flyver ind i dem som var de nye sten. Man kan høre fuglene krible og krable rundt omkring som kakerlakker, helt upåvirkede af besøgendes tilstedeværelse. JKJ nettede 15-20 fugle på en halv time, så vi nød den tætte kontakt ifm ringmærkningen, og hengav os i øvrigt til sceneriet: titusinder af Lille stormsvale, der fløj og gnækkede omkring os i den lune, klare og skyfrie nat. I mellem de tusinder af stormsvaler fik vi hørt 5 Almindelig skråpe. Det ville givet have været en noget anderledes oplevelse, hvis det havde regnet og/eller blæst, og jeg blev i fjeldet indtil stormsvalene ebbede ud (omkring kl 0300) og følte mig som et meget heldigt menneske, der fik lov at opleve noget særligt!

Efter en kort søvn på 3-4 timer luskede jeg ned i havnen, nød en Rødstrubet lom, nogle Storkjover og Lunder, og tog så den første færge tilbage til Torshavn.

Til billederne kan det siges, at jeg desværre fik ødelagt mit kamera delvist nogle dage forinden, ved at tabe det. Det betød bla, at blitzen ikke længere virkede, og jeg måtte nøjes med lyset fra pandelamper ved fangsten, og ved den øvrige nattefotografering kun kunne forsøge med lange åbningstider og høj iso. Flugtbillederne er taget med 50mm brændvidde, og udtrykker dermed (håber jeg) hvor utroligt tæt på fuglene var.

Det er slet ikke nogen nem opgave at se stormfugle midt på dagen på Færøerne. Et heldigt møde med en Almindelig skråpe.

Færøerne II - tilfældig birding

På rejsen til Færøerne var der lagt 2 dages massiv birding ind - en tur til Nólsoy og en tur til Mykines. Desværre blev turen til Mykines aflyst pga problemer med båden, så kun turen til Nolsoy blev gennemført. Den får sit eget indlæg. Som trøst for den aflyste tur til Mykines tog vi på færgecruise til de to yderste øer i nordøst, Svínoy og Fugloy. Jeg spejdede ivrigt over havet i håb om stormfugle, men igen blev det kun til Mallemuk. Derudover så jeg godt med Lunde, Tejst, Sildemåge og Havterne, enkelte Topskarv, Ride, Almindelig kjove, og Storkjove, og få Lomvie samt en enkelt Stor præstekrave på Fugloy.

På Færøerne boede vi privat hos et vennepar i Klaksvík. Undervejs blev Viðareiði, Gjógv, Saksun, og Tórshavn besøgt, og lidt fjeldvandring blev det til ved Husareyn (Tórshavn), Klakkur (Klaksvík) og omkring Slættaratindur. Det blev til typiske arter som Mallemuk, Ederfugl, Dværgfalk, Strandskade, Stenvender, Rødben, Småspove, Storkjove, Sølvmåge, Svartbag, Sildemåge, Stormmåge, Ride, Havterne, Tejst, Klippedue, Solsort (Gjógv), Gråspurv, samt de lokale racer af Skærpiber, Stenpikker og Stær. Største dip blev nok, at jeg ikke så en eneste Gærdesmutte på turen. Her lidt halvdårlige billeder af disse klassiske arter. Man må tilgive mig, at Lunde igen er overrepræsenteret...

Kæmpeflok af Topskarv mellem Svínoy og Fugloy, 2015-08-01.

Færøerne I - 3 døgn på en færge

Årets ferietur gik til Færøerne, hvilket jeg som inkarneret nordbo altid har ønsket at opleve. Jeg ville gerne opleve sejlturen derop, dels for at få en - vag, indrømmet - fornemmelse af de gamle nordboers færden, men også for at få en fornemmelse af fuglelivet på det åbne hav. Jeg er mildt sagt underbemidlet mht skråper og stormsvaler, så selvfølgelig var det især dem jeg håbede at se. Det skulle vise sig at blive en stor oplevelse, selv om jeg ikke så en eneste af de ovennævnte. Vi sejlede tæt forbi både Sydnorge og Shetland, begge meget imponerende syn, og vi havde en meget smuk indsejling til Færøerne.

Hvad angår fuglene var der meget at se på, trods alt. Da vi skulle sove på en del af turen blev det selvfølgelig ikke til konstante observationer, men nogle timer blev det dog - sammenlagt 10 timers havobs må det mindst være blevet til. På første tur blev der obset mellem Hirtshals og Norge, samt mellem Shetland og Færøerne. På hjemturen blev der obset mellem Shetland og Norge, og uden for Hirtshals.

Jeg obsede flg. arter: Mallemuk, Sule, Storkjove, Sildemåge, Sølvmåge, Ride, Havterne, Lunde, Lomvie, Tejst.

Det var bemærkelsesværdigt, at Sølvmågerne ganske tidligt i sejladsen blev fuldstændigt fraværende. De virkede stærkt knyttet til kysterne, og især havnene. Meget hurtigt tog Sildemågerne over som næsten enerådende mågeart på rum sø. De kunne ses i en afstand af ca. 100 km fra kysterne. Deres tilstedeværelse fald nogenlunde sammen med Sulernes, dvs på åbent hav, men højest 100 km fra kysterne. Nogle få observerede Rider faldt indenfor samme mønster.

Talrige Havterner, Lunder og Tejste, samt fåtalligt Lomvie sås tæt under land ved Shetland, dels da vi sejlede forbi Sumburgh Head, og dels da vi sejlede forbi Foula. Mallemukker i pæne tal (200+), og Storkjover (20+) sås jævnt fordelt på havet, uden synderlig skelen til afstanden til nærmeste land - de optrådte i sandhed pelagisk.

En mindre detalje, som jeg hæftede mig ved, var, at jo længere mod syd fuglene sås, jo mere fældede de. Eneste Storkjove, og samtlige Mallemukker, set mellem Dk og Norge, var i stærk fældning. Dagen efter, fra Shetland og nord på, var næsten alle fugle i langt mindre fremskreden fældning. Samtlige Mallemukker på turen var af den lyse fase, dog med mindre variationer. Hos Storkjoverne bemærkede jeg en del variation, både med hensyn til dragtens grundfarve (fra Sydpolarkjove-koldt til varmt mørkebrun) og udbredelse af lyst felt i hånden. Så vidt jeg kan se viste alle fuglene plettet dragt, som det ses hos adulte. Her er jeg dog på lidt usikker grund og kan tage fejl.

Lidt landskabsbilleder blev det også til. Denne side er ikke velegnet til at vise meget lange panoramabilleder, så billeder af Shetland, Foula, Fair Isle og Færøerne kan ses på links'ne.

Hermed en kaskade af billeder fra færgen; som håbløs Østersø-birder er det svært at begrænse billederne af ordinære arter som Mallemuk og Storkjove, og de herlige Lunder er billige point på en billed-blog, men hva'...

Fældende Mallemuk #1, 2015-07-25 i Skagerrak...

Forsommerindtryk II

Jeg har ikke haft meget at køre efter, men lidt tid er blevet brugt først og fremmest i Borreby Mose. Eneste ryk kom 2015-06-13, da jeg ville forsøge mig med to grønne arter i Sorø, nemlig Flodsanger og Drosselrørsanger. Hurtigt stod det klart, at Flodsangeren var long gone - ikke obset siden foregående morgen. Derfor hurtigt videre til Drosselrørs'en, der var mere medgørlig. Den sås og hørtes fint både fra en cykelsti og en bådebro. En lille bonus blev, at jeg fandt en mere ca 100 m syd for den oprindeligt udmeldte fugl.

Borreby ser ud til at kunne levere en god vadersommer, da vandstanden se ud til at trække sig stille og roligt tilbage og derved blotlægger fine mudderflader. Indtil videre har der været udmærket med især Brushøns og Tinksmede efter skt Hans, hvilket er klassisk i år med ikke for meget vand. En lille bonus med en ofte samarbejdsvillig Lille præstekrave. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

De store kobbersnepper er svære at se sig mætte på...

2 x morgentwitch

En hun Citronvipstjert blev fundet 2015-06-01 ved Keldsnor på Sydlangeland. Her sås den i parring med en Gul vipstjert, og blev så suppressed, indtil den blev (gen-)fundet 2015-06-06 af Morten Müller. Det er en art, jeg aldrig har forsøgt at twitche, da jeg, artens hyppighed taget i betragtning, har tænkt, at den vil jeg gerne finde selv, og ellers nøjes med at twitche den i Østdanmark. Den stærke relation til en Gul vipstjert, samt det faktum at den var set bygge rede gjorde, at jeg anså twitchet for meget sikkert. Da jeg skulle på Roskilde Dyrskue om søndagen var denne dag ikke en mulighed, men da jeg først skulle møde klokken 0900 om mandagen havde jeg derfor, fraregnet 2 timers kørsel, mindst 2½ times dagslys i selskab med fuglen inden jeg skulle køre klokken 0700. Jeg tog mig derfor en rundbarberet nattesøvn på 3 timer, inden jeg 0230 kørte mod Sydlangeland. Vel ankommen på p-pladsen fik jeg næsten med det samme øje på fuglen, da den sad i rørene, men det blev kun til et glimt; den sank i jorden, og lod sig ikke se før 0500, da der endelig kom lidt liv i den. Den fouragerede nu behersket i renden langs rørbræmmen, inden den omkring 0550 blev lidt mere aktiv. Den foretog et par små flyverunder, kaldte nogle få gange, og endte så på mudderfladen lige foran lågen, hvor den langsomt gik langs kanten forbi obsposten. En overvældende god obs af en notorisk ofte sky art!

Dagen efter blev der fundet en Buskrørsanger i mit hjemlige Vestsjælland, ved Korsør, af Jørgen Bech. Jeg sprang over på førstedagen, men onsdag 2015-06-10 skulle jeg igen møde klokken 0900, så i ro og mag kørte jeg afsted med ankomst 0630, og tog mig en times kvalitetstid med denne engang så mytiske sanger, der efterhånden er reduceret til et mainstreambrag. Jeg kan forestille mig, at den snart pilles af SU-listen, men lad os nu se. Oplevelsen med denne ofte tillidsfulde, og altid skønt syngende, art var der ikke noget galt med.

En skøn oplevelse at se citronen i det tidlige morgenlys.

Mens vi venter på varme fra sydøst...

- må de lokale fugle holde for. Hele april og maj har været præget af en fastlåst vejrsituation med lavtryk i NV, og der har ikke været meget at køre efter. Jeg har derfor koncentreret energien på de nære lokaliteter Borreby Mose, Tissø, Lille Åmose og Røsnæs. Røsnæs er oftest besøgt ved tidlig fyraften, Tissø og Lille Åmose ved lidt senere fyraften, og Borreby på fridage. Bedste fugle har været 2 Rødtoppet fuglekonge (begge Røsnæs), Sølvhejre (Borreby Mose), og Sjællands første Sortterne (Tissø). Som joker kommer en 2k han Blå kærhøg fra Borreby; en dragt jeg kun ganske få gange har set. Jeg har især set mig mæt på Stor kobbersneppe i Borreby, Dværgmåge i Tissø, og Bjergvipstjert i Åmosen. Her lidt blandet skidt og kanel...

3 Bjergænder fandt vej til Borreby Moses flokke af svømmeænder 2015-04-03.