Retrobirder: Hedeture i den våde sommer

tirsdag den 18. januar 2022

Hedeture i den våde sommer

Sommeren lagde hårdt fra land med en Orientbraksvale fundet i Margrethekog 20210704, men da jeg på det tidspunkt var solidt grounded på Færøerne slog jeg mig hurtigt til tåls med, at den fugl ikke var for mig. Det til trods blev der under vores hjemrejse ved med at blive rapporteret claims på fuglen, de to sidste dage dog kun om aftenen, så jeg ikke desto mindre måtte give det skud med et twitch. Det blev et solidt dip, men dog med en fin morgen med tiltagende - frustrerende! - tåge, Blåhals, Hedehøg, Sortterne, og generel Vadehavsstemning. Men Orientbraksvalen kunne endegyldigt lægges i graven. Troede jeg...TBC!

Det blev til en del fine ture i Borreby Mose med gode tal af vadefugle, og en oversomrende Sangsvane. Ofte kommer mange Klirer, Brushøns, og diverse andet, på de store vadeflader efter St. Hans, og sidste sommer blev ingen undtagelse.

En tur sidst i juli til København blev brugt til at kigge på en gammel kending, nemlig en oversomrende Hvidøjet and i Damhussøen. Jeg så fuglen kort efter genopdagelsen, og før den kom i eklipsedragt. En rigtig flot fugl, med andre ord!

Ved juli måneds slutning kom dog den største begivenhed af alle, nemlig fundet af en blomstrende Knælæbe i Allindelille. Jeg blev ringet op af Munken mens jeg sad på tønden, omkring klokken 1900, og jeg fik tømt ryggen i en fart, så jeg kunne indtage synet af denne mytiske vækst klokken 1955! Det var en kamp mod lyset, for det var overskyet, en time før solnedgang, og meget tæt løvdække. Takket være den gode rutebeskrivelse fandt jeg hurtigt åstedet, og jeg fik travlt med at få taget nogle brugbare billeder. Erfaringen fra sidst planten blomstrede i 2006 var, at planten i løbet kun en dags tid blev spist af snegle. Derfor stod jeg megatidligt op, og tjekkede om planten havde overlevet natten. Det havde den heldigvis, så efter tidlig fyraften tog jeg igen i skoven, og kunne nu nyde planten i sollys, når det ellers fandt vej gennem løvdækket. Jeg fik en sludder med Munken, der sad i klapstol 1 meter fra planten, og skærmede den mod hunde og klodsede fotografer. Han fortalte, at han ALDRIG havde troet det skulle lykkes ham at se denne art i Danmark. Med Ridder-gøgeurten på Amager også har han formentlig set samtligt nulevende orkidé-arter i Danmark! Jeg blev fast inventar i skoven den næste uges tid, for denne plante skulle nydes og studeres så intenst som muligt. Ildsjæle havde desuden sikret planten med en snegleskærm og et rådyrhegn, så planten kunne følges længst muligt. Fx kunne man i ugens løb se den nederste blomst springe ud. Samtidigt kunne den genopdagede Kalk-øjentrøst nydes tæt på i skoven, og jeg aflagde som rosinen i pølseenden også Hjertelæberne i Holmegårds Mose et par besøg. Stor tak til JSJ for den fine rutebeskrivelse. Den uge kunne man næsten gå på vandet!

Der gik dog ikke længe efter euforien fra Knælæben havde lagt sig, før man som twitcher blev revet ud af tornerose-søvnen. En Aztekerterne blev 20210804 meldt fra Agger Tange, men dog for efter nogle timer at blive re-claimet som...ja, som hvad? Jeg tvivler på, vi for alvor finder ud af hvad fuglen egentlig er, men en Azteker-terne er det nok ikke. Gode billeder kan ses her. Selv gætter jeg på en afvigende Splitterne, men en hybrid er også mulig. Jeg besøgte fuglen nogle dage senere, men så den desværre kun på lidt afstand. Spændende fugl!