Efterår ved de vestsjællandske kyster

Det sene efterår 2018 bød på fine småture langs kysterne. Jeg besøgte bla. Musholm, som er en ubeboet ø i Storebælt. Øen har et spændende og uudforsket potentiale for fald af småfugle i træktiden. Øen ligger tilstrækkeligt langt fra andre landområde til at kunne trække fra et stort opland, hvilket dog ikke var tilfældet den dag jeg besøgte øen. Vejret var klart og lunt, og uden den store trækaktivitet; dog sås bla. lidt rastende Stenvendere, Bjergvipstjerter, og en flok Bjergirisker.

Tissø har engang kunne vise 3-cifrede tal for rastende Pibesvaner i oktober/november, men der er ved at være længere og længere imellem de store optrædender. I 2018 fandt jeg i slutningen af oktober en flok på 13, uden 1k-fugle, og det skulle vise sig at blive årets højeste for lokaliteten.

Rørvig besøgte jeg et par gange i håbet om at se en Islom, der så ud til at pendle mellem Isefjorden og Kattegat, og en Brilleand. Ingen af delene så jeg, men en sen Havterne, der rastede et par dage langs Nordkysten, et par Bjerglærker, og nogle fine Sortstrubede lommer blev det da til.

Endeligt fik jeg dog - ikke overraskende - kontakt til før omtalte Islom og Brilleand ved kysten ud for Lumsås. De sidste 3 vintre er begge (formentlig) fugle set overvintrende på lokaliteten. Ofte ligger begge fugle et pænt stykke ude, og kan også være borte hvad jeg flere gange måtte konstatere, men jeg lykkedes med at se begge arter ret godt. Især Islommen sås rigtigt godt ved en enkelt lejlighed.

Udsnit af en flok Bjergirisker, 2018-10-16, Musholm.

Nonnestenpikker på Skallingen

TOE fandt 2018-10-17 en Nonnestenpikker på på vesterhavskysten af Skallingen. Fuglen var en hun, og således meget lig den fugl, der året inden kunne ses ved Rørvig. Jeg havde ikke umiddelbart tænkt at twitche fuglen, men da jeg dagen efter alligevel skulle køre min datter og niece til Odense tog jeg sønnike med, og lavede en lille afstikker til Vestkysten, hvor vi kiggede på Nonnepik og bunkeranlæg. Fuglen var meget tillidsfuld, og ved diverse udfald mod insekter og korte flyveture var der mulighed for at se både undervinger og haletegning. Hermed en lille serie fra dagen...

Lille gulbug på Mandø

Efterårsferien 2018 startede med et - længe ventet - brag i form af en Lille gulbug på Mandø. Fuglen blev fundet bag kirken af THH 2018-10-13 om eftermiddagen, og blev derfor kun nået  af en begrænset skare. Dagen efter, 2018-10-14, var jeg pp med en større gruppe håbefulde twitchere, men fuglen var sunket i jorden. I stedet "forstyrrede" en Tajgapiber, men den skulle vise sig næsten ligeså umulig. Ved 13-tiden var min tid brugt, og jeg måtte køre med uforrettet sag. Lidt over klokken 14 blev fuglen imidlertid fundet flere hundrede meter mod øst langs en grøft, og den kunne ses resten af eftermiddagen. Det evige problem med tidevandet på Mandø besværliggjorde tingene en del, men ret beset faldt ebbe og flod relativt heldigt omkring dette fund. En del folk nåede frem til at kunne se den, mens folk længere væk måtte vente til næste formiddag med at køre over igen. Jeg måtte selvfølgelig prøve igen næste dag, 2018-10-15, og jeg var heldig at fuglen var genfundet inden jeg nåede frem. Jeg undede mig selv en god halv time med fuglen, hvor den nærmede sig twitchergruppen stille og roligt, og lod sig se ret tæt på. Imidlertid var jeg punkteret, hvilket heldigt nok først indtraf på Låningsvejen, men som jeg først konstaterede ved udstigning. Hjul måtte være hjul indtil jeg havde set fuglen, men jeg måtte skifte til reservehjul efter endt twitch, og så håbe på at komme sikkert til fastlandet. Det lykkedes, og jeg fandt et dækcenter i Ribe der kunne sætte et regulært dæk på.