søndag den 6. juli 2025

Endnu en vinterdagbog fra Skåne

 Vinteren 2024-2025 gav mig igen anledning til at besøge Skåne. Igen blev det til godt med ørne, og i modsætning til de forrige vintre, også overvældende godt med Kongeørne. I modsætning til de forrige år havde jeg efterhånden luret Kongeørneparrets døgnrytme i Fyledalen, så dem så jeg nu ved nærmest hvert eneste besøg. Derudover stødte jeg ind i hele 7 andre fugle, hvoraf 2 var egne fund. Det mest spøjse var, at disse 2 fugle sås på samme lokalitet, Rydsgårds Gods, hvorfra der ikke tidligere var meldt Kongeørne. Desuden sås 2 fugle samtidigt ved Havgårdssjön, et mindre kendt par ved Tågra sås, samt en ungfugl i Fyledalen. 

Af øvrige højdepunkter kan nævnes en Fløjlsand i Havgårdssjön, et par Sortspætter set fint ved Sövdesjön, en stor flok Sædgæs - endelig! - som kunne nydes i ro og mag ved Ilstorp, og den velkendte overvintrende Kongeederfugl ved Skanör. Til gengæld skuffede Blå Kærhøg og Fjeldvåge fælt - igen...

Billederne vises pinligt kronologisk...

En shoppetur 14/12-2024 med familien til Malmø blev en undskyldning for at prøve om en Stor Hornugle, set i Alnarp slotspark fra oktober til start december, var hjemme. Det var den ikke, så jeg måtte nøjes med dette fine egern. 

En Fløjlsand sås lidt overraskende i Havgårdssjön 22/12-2024.

Havørn 1cy, Sillesjöräckan, 22/12-2024.

Kongeørn 1cy, Rydgårds Gods, 22/12-2024.


2 Havørne, Rydgårds Gods, 22/12-2024.

Blå Kærhøg 1cy, Fyledalen, 22/12-2024.

3 Hvide Storke, nord for Veberöd, 28/12-2024.

Blisgås, Vombs Ängar, 28/12-2024.

Stor tornskade, Fyledalen, 28/12-2024.

Efter at den gamle hunkongeørn i Fyledalen døde, i sommeren 2024, dukkede denne +4 cy hun op, og er nu i par med den gamle han. En spændende dragt, med overvejende immatur fjerdragt, men med at par bundter friske adulte svingfjer smidt ind i mønsteret. 28/12-2024.


Havørn adult, Fyledalen, 28/12-2024.

Kongeørn 1cy, Högestad, 28/12-2024.


Et stemningsbillede fra Tågravägen, med et bundt Havørne, 28/12-2024.

Ny Kongeørn ved Rydgårds Gods, denne gang en +2 cy. Bemærk større hvide vingefelter på både oversiden og undersiden, og lysere øvre vingedækfjer. 28/12-2024.



2 Kongeørne i det tidlige lys ved Havgårdssjön. De vises hver for sig nedenunder. 2/1-2025.

Den ene Kongeørn ser immatur ud, altså +3 cy, med de store hvide vingefelter. Fik kun dette ene billede inden den 

Den anden er tydeligvist en 2 cy fugl.




En Sølvhejre ved Havgårdssjön, 2/1-2025.

En ræverød Musvåge ved Sillesjö, 2/1-2025.

En stor flok Kvækerfinker fouragerede i skoven langs Gabellungsvägen, 2/1-2025.


Kongeørnsparret i Fyledalen, 2/1-2025.

Hannen viser sin meget kolde og mørke overside.

Hunnen viser underside. +5cy.

Og hannen viser underside.

Havørn i irriterende snebyge, Fyledalen, 2/1-2025.

Havørn 2 cy, flyvepladsen ved Ilstorp Ängar, 2/1-2025.

Havørn +3 cy, Rydsgård Gods, 2/1-2025.

Kongeederfugl, Skanör Hamn, 4/1-2025.


Et usædvanligt tæt møde med en 2 cy Havørn, Högestads Mosse, 4/1-2025.



Tajgasædgæs, Fyledalen, 4/1-2025.

Kongeørn hun, Fyledalen, 4/1-2025.

Lille Skallesluger, Havgårdssjön, 2/2-2025.

Tajgasædgæs, Grönby, 2/2-2025.

Sjagger, Näsbyholms Ängar, 2/2-2025.

Vildsvin i Fyledalen, med Dådyr, 2/2-2025.

Lille Skallesluger, Assmåsa Ängar, 2/2-2025.


Sølvhejrer, Assmåsa Ängar, 2/2-2025.

Havørne, Assmåsa Ängar, 2/2-2025.

Havørne, Tågra, 2/2-2025.

Havørne, Ilstorp Ängar, 2/2-2025.


Kongeørn hun, Fyledalen, 15/2-2025.

Kongeørn han, samme sted og dato.

Sangsvane, Fyledalen, 15/2-2025.

Tajgasædgæs, Ilstorp Ängar, 15/2-2025.

Ved ikke helt om man tør kalde den en Tundrasædgås? Ilstorp Ängar, 15/2-2025.

Denne her må holde som Tundrasædgås! Bemærk farveforskellen og forskellen i næbform og -tegning.

Tajgasædgæs, samme sted og dato.

Endnu en Tundrasædgås, samme sted og dato.

Flyvende Tajgasædgæs, samme sted og dato.


Havørn, +3 cy, Rydsgård Gods, 16/2-2025.

Skovskade, Fyledalen, 16/2-2025.

Fjeldvåge, 2 cy, 16/2-2025.

Blå Kærhøg adult hun, Fyledalen, 16/2-2025.

Havørn øverst, med Kongeørneparret, Fyledalen, 16/2-2025.

Traner, Sillesjö, 8/3-2025.

Havørn adult, Sövdesjön, 8/3-2025. Samme individ så jeg samme sted to år tidligere, med den mærkelige mørke yderste halefjer og ekstra fremskudte venstre hånd.

Sortspætte tjekker om kysten er klar...Sövdesjön, 8/3-2025.

Sjældent eksponeret Sortspætte. Den var meget vokal med en mage i nærheden. Sövdesjön, 8/3-2025.

Kongeørn adult ved Tågra. Ifølge de lokale er det hunnen ud fra små pletter på undervingen. 8/3-2025.



Kongeørneparret over Fyledalen, 8/3-2025.


Havørn adult, Sövdesjön, 29/3-2025.

Kongeørn adult han, Fyledalen, 29/3-2025. Denne dag foretog fuglen en usædvanlig tæt overflyvning af obspladsen ved Lyckås, desværre lige op imod solen.





Havørn +3 cy, Vombs Ängar, 29/3-2025.

Trane, Havgårdssjön, 12/4-2025.


Kongeørn adult han, at dømme efter hakket i venstre vinge, Tågra, 12/4-2025.

Kongeørneparret over Fyledalen, 12/4-2025.

En halsmærket Grågås, Assmåsa Ängar, 12/4-2025.

Fjeldvåge, 2 cy, Vombs Ängar, 12/4-2025.


onsdag den 11. juni 2025

Høgeugle i Humleore Skov

 Sent på vinteren, midt i februar, blev der fundet en Høgeugle i Humleore Skov øst for Ringsted. Fuglen havde vistnok været der et stykke tid, så dejligt at den nåede "ud" i tide. Den blev en god måneds tid på lokaliteten, en afdeling pyntegrønt af nobilis og en fugtig pilemose. Det er interessant, at arten nu i et årti nærmest har droppet Nordsjælland som mest foretrukne og oplagte sted at vinterraste, og i stedet ender i skove og parker på Midt-, Vest-, og Sydsjælland. Er trækruten ændret, eller kommer de andre steder fra?

Jeg besøgte fuglen 2 gange, kort efter offentliggørelse 20250217, og igen 20250307. Begge gange var der godt med fotografer, men det var forventeligt. På sidste besøg oplevede jeg at den tog et bad i en lille pyt i pilemosen, og bagefter forsøgte at sætte sig tilrette, først på en stamme og derefter på en grenstump. Begge gange var det usædvanligt svært for den at finde fodfæste, så den rullede rundt om sit eget tyngdepunkt i god lang tid, hvilket gav godt med akavede positurer. Jeg oplevede også begge gange at den fangede mus. Især den ene gang sås indtagelsen fint: Først blev hovedet bidt af og spist, derefter blev overkroppen bidt af og spist, og endeligt resten af kroppen i sidste mundfuld.

Høgeugle, Humleore Skov, 17/2-2025.







Høgeugle, Humleore Skov, 7/3-2025.




En studsmus-type nedsvælges.






Høgeuglen havde lidt svært ved at finde fodfæstet efter en lille badetur.