søndag den 25. april 2021

Kaspisk måge ad december 2020

 En gammel Kaspisk måge besøgte Reersø Havn ved en enkelt lejlighed sidste vinter, nemlig 20201215. På dette tidspunkt bliver det nærmest ikke mørkere, så beklager den mørke stemning. Den karakteristiske vingetegning ses dog udemærket, nemlig lange grå tunger på inderfanerne af de yderste svingfjer, og solidt w-tegnet sort markering på p5. Som yderligere krydderi viser fuglen sort plet på p4, hvilket jeg ikke har set før. Jeg har tjekket for om det skulle være en af Henrik Knudsens gæster på Langeland, men kan ikke umiddelbart se det skulle være "en af hans".





Her bemærkes tydeligt de grå inderfaner på de yderste svingfjer.




Den sorte plet på p4 ses rigtigt godt her.

Der landes på køleis fra fiskeindustrien.






fredag den 16. april 2021

Kaspisk måge ad nov 2020-feb 2021

 Jeg fandt et par Kaspiske måger i Reersø Havn i vinters. En af dem kunne ses gennem de 3 mørkeste måneder, og ser ud til at være en genganger fra sidste vinter. Den kan kendes på brudt sort markering i p5, på sin venstre vinge. Næbtegning og fin nakkestribning ser også identisk ud. Mest interessant er, at man over vinteren kan følge udviklingen til helt hvidt hoved, og intenst farvet næb. Indlægget fra sidste år kan ses her.

20201114. Bemærk stribet nakke og meget bleg næbfarvning, med udbredt sort tværbånd på næbbet.



20210103. Nakken er blevet lysere, og den røde gonysplet mere intenst farvet.








20210126.



20210130.



20210222. Næbbet er her meget intenst farvet.



tirsdag den 6. april 2021

Afstressning i november

 Efter fundet af Stor gulben på Fanø var jeg seriøst ved at blive mør, hvad angår rariteter i Danmark, så i mit stille sind håbede jeg ikke på flere mega'er det næste lange stykke tid. Heldigvist forløb de næste par måneder relativt stille og roligt, og jeg kunne tage den lidt med ro i Vestsjælland.

En Thorshane i Hovvig blev på lokaliteten i noget tid, og blev min kun tredje fugl. En Gråsæl indfandt sig i Reersø Havn i forbindelse med Musholm Lax sæsonafslutning, og gav gode muligheder for at kunne studere Danmarks største rovdyr. Et par gamle Kaspiske måger på samme sted får som altid deres eget opslag senere...

Thorshane, Hovvig, 2020-11-29.



Spætmejse, Stigsnæs Skov, 2020-11-08.

Bjergirisker, Reersø Havn, 2020-11-22.




Pibesvaner, Tissø, 2020-11-14.


Gråsæl, Reersø Havn, 2020-11-14.

Gråsæl, Reersø Havn, 2020-11-24.